Lineas magiske dagbog | home | subscribe | contact | visits | admin |
Friday, September 3rd  
 
 | shuffle | list | 
Mango!!  (February 28th, 2010)
Jeg er her endnu...efter dejlig vegansk kogt mad, Master cleanse og andet sjov. Er rå i perioder når jeg har lyst...idag står den på monodiæt på mango, fordi jeg bare elsker mango. Gule, orange, saftige og helt uden trevler. :-))

Smoothietid.  (April 13th, 2008)
Så er nældegalskaben tilbage. :-)
De pipler op alle vegne. Hver gang jeg er på tur med Noah, plukker jeg en pose af dem.

I går juicede jeg en pose nælder, 1 rødbede og et par gulerødder. Wow, blodrødt & sødt. En lækker drink mens man tilbereder aftensmaden.

Jeg mangler bananer i denne tid, så mine smoothies består grundlæggende af jordbær. Det er faktisk ikke tosset. Masser af jordbær, nogle dadler, hørfrø, mandler, maca, hampprotein og vand. Sådan en smoothie giver masser af energi de næste 5-6 timer.
Jeg er jo startet på arbejde og det fungerer rigtig godt på smoothieenergi. Ingen blodsukkerproblemer. Bare masser af energi.

Som halvrå singlemor til tre er det en fin ting med disse smoothies. De er ikke så dyre. Jeg bruger en halv pose jordbær fra fryseren om dagen, så jeg køber en tre-fire poser af gangen. De holder en uges tid.

Når vi er kommet hjem alle mand, er jeg stadig mæt efter smoothien - som jeg drikker af i løbet af min arbejdsdag, dvs. jeg konsumerer ikke det hele på en gang om morgenen. Så spiser jeg måske en melon med ungerne og nogle æbler. Hvis jeg er særlig sulten, ryger der en rugbrød ned med jordnøddesmør.

Om aftenen står den stadig på dampede grøntsager med avokado, pesto eller koldpresset olie. Måske en vegansk mexiburger til, hvis jeg synes, jeg trænger.

Som du kan læse, er jeg altså ikke helt så raw, som jeg har været, men det er fint nok. At spise er lystbetonet.

Lys på din vej og din mad, min ven.

Kærligst Linea.

Knasende morgenmad og flere nælder.  (April 2nd, 2008)
Dagens super lækre:
4 bananer, 2 spsk hørfrø, revet skal af en halv citron, mandelmælk, evt. en spsk. proteinpulver, kan udelades -jeg bruger hampprotein købt hos shazzie.com.
Blend godt sammen og tilsæt til sidst en lille håndfuld iblødlagte mandler. Lad dem blende med lidt, så de ligger i smoothien som dejlige knasende bidder.
Hæld i pæn skål og nyd med ske. Det smager meget dejligt og de knasende mandler er så tilfredsstillende.

proteinpulver er som nævnt ikke så nødvendigt. Jeg bruger det en gang i mellem, fordi smothien på den måde mætter lidt mere.

Her i formiddag har jeg sammen med Noah været ude og høste årets første små nælder. De er så søde. :-) Klip de små skud med en saks og put i pose eller kurv. Brug dem i smoothies eller juice dem.

I næste uge starter jeg op i hjemmeplejen. Det er på tide at tjene penge igen. Jeg glæder mig. :-)
Jeg får kasseret frugt og grønt af Lars, så det er rigtig dejligt.

Og det hjælper også at tænke i overflod. At fokusere på den rigdom, som er tilstede i mit liv. Alt det, jeg har. Alt det, jeg kan være taknemmelig for.

For det man fokuserer på, vokser. En grundlæggende, spirituel lov. Husk det. :-)

Kærligst Linea.

Årets første nældeshake.  (April 1st, 2008)
Dagens lækre overraskelse:

Fire bananer, 2 kiwi, 2 spsk hørfrø, 4 spsk iblødlagte mandler, saft fra fire appelsiner og....tataaaaa....to store stilke friske nælder fra min indendørs magiske krukke.
Blend godt sammen til fuldkommen cremet konsistens. Tilsæt evt. vand, hvis smoothien er for tyk.
Nældesmoothien smagte rigtig dejlig med et strøg af marcipan, frisk kiwi og nælde. :-)

Jeg har den sidste tid fordybet mig i Jasmuheen og hendes erfaringer fra hendes breatharian liv. Hun trækker energi fra universets lys ind i kroppen og lader denne energi nære hendes krop. Dvs. hun har ikke indtaget fysisk næring i mange år.
Lyder det totalt usandsynligt? Jeg synes, det lyder som en mulighed. Intet er umuligt i dette liv og vi har alle potentiale til så meget mere, end vi umiddelbart tror.
Tænk også på alle de penge, man kan spare på mad. He he.

Se hende her og lyt til hendes foredrag. Det er meget interessant.

http://www.youtube.com/watch?v=Yq3Op1ejSP8

hvis du er ved at brække dig og hellere vil forholde dig til noget mere fysisk, så se denne lille video om grøn smoothie af 'Running raw'. Den er god og han er sjov.

http://www.youtube.com/watch?v=c-stAb1Pkgg

God fornøjelse, Linea.

Tips.  (February 11th, 2008)
Kære du,
Hvis du gerne vil være så rå som muligt, men synes det er dyrt, er her lidt tips.

-Lav dine egen spirer af frø & kerner. Det er billigt.
-hvis det er muligt for dig, så tag på grønttorvet. Lige inde grønthandlerne pakker sammen og tager hjem, sælger billigt/giver de ofte væk af de varer, som ikke kan holde sig til næste torvedag.
-Bestil en kasse hos Bonoa.dk, så du har til en uge. Bonoa er lige blevet landsdækkende og har øko. frugt og grønt til fornuftige priser.
-Spis en gang i mellem iblødlagt havregryn med hjemmelavet mandelmælk. Det er billigt, næsten råt og et udemærket, sundt og velsmagende måltid.
-Hold godt øje med tilbud. Sommetider har dit lokale Supermarked posede modne bananer, som de sælger til en femmer eller tier. Køb rigeligt.
Hvis du ikke kan nå at spise dem, inden de overmodner, kan du fryse dem ned. Frosne bananer er super til bananis. Opskrift følger senere.
-Glæd dig til foråret, så du kan plukke gratis superfood i form af nælder, mælkebøtte, vejbred og andre planter. -Overvej om du skal have køkkenhave. Hvis du har mulighed for det, er det en god måde at få billig mad til sommer. Selvom du bare har et lille stykke jord, er det fint. Jeg vil foreslå , at du sår grønkål. Det er noget af det ypperligste, næringsspækkede, skønhedsfremmende grønne du kan have. Grønkål er nem at dyrke og den spirer let. Du kan løbende plukke af den og den fortsætter med at vokse. Sørg for at gøde den naturligt, da den som andre kålplanter er næringskrævende.
Jeg har ikke meget jord, så jeg sår den gerne mellem mine blomster og urter. Sådan lidt hist og pist.
Overvej at blive medlem af en indkøbsforening af frugt og grønt. Måske er du heldig at have en sådan i dit lokalområde.
-Hvis du ikke synes, du har råd til at leve råt, så fortvivl ikke. Spis så meget du kan.
hvis du spiser frugt morgen og formiddag frem til frokost, har du gjort meget godt for dit helbred.
Overvej at droppe de slimdannende mælkeprodukter og brug de penge du sparer på grøntsager i stedet.

Køb frosne grøntsager på tilbud og køb stort. Damp den til aftensmad sammen med kartofler og spis flg. rå mayonaise til. Den er fuldkommen pragtfuld og er spækket med de sunde fedtsyrer, som sparker appelsinhud ud i syvende galakse.

Sund, rå supermayonaise.
1 dl. usødet mandelmælk
3/4 dl olie. Halv tidselolie, halv olivenolie.
1 1/2 spsk citronsaft.
1/2 avokado eller en lille håndfuld pinje-eller solsikkekerner.
1/2 tsk havsat.
Evt. et halvt fed hvidløg, brug din hvidløgspresser.
Blend godt sammen med din håndblender.
Holder sig 3-4 dage i køleskab.

Øs dampede grøntsager og kartofler op på din tallerken og vend to-tre spsk mayonaise i. Velbekomme.

Flg. link handler om den 100 % rå livsstil, som er skevet af undertegnede. Jeg beklager, at du ikke kan klikke direkte på linket. Værsågod.

http://www.selvet.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=9544

Lys og varme, Linea.

En mirakelsalat.  (February 8th, 2008)
Jeg videregiver en salat, som jeg har bragt tidligere. Jeg synes, nye læsere skal have en chance for at prøve den, fordi den er fantastisk, total smagsnuanceret, tilfredsstillende, gennemprøvet og rigtig, rigtig god, hvis man er ny i det grønne.
Jeg spiste den her forleden. DEJLIGT!

Toods Waldorfsalat, 1 person:
4 tomater, 2 æbler, 1 avokado, en god håndfuld rosiner eller flere efter smag og en god dusk purløg.

Skær tomaterne & æblerne i passende stykker - ikke både, men stykker. Hak avokadoen og rør den i. Rør godt, da avokadoen skal smøres rundt omkring de øvrige ingredienser.
Tilsæt rosiner og klip purløgen i. Bland godt.

Det kan virke som en mærkelig sammensætning af ingredienser. Det er rigtig nok.:-) Salaten smager pragtfuldt. Den har det hele af syrligt, sødt, blødt, sprødt, fedt og skarpt.
Lov mig, at du prøver den. Du kan evt. halvere portionen, hvis du synes, den er for voldsom.

Rå mad, hvad giver det mig, egentlig, siden jeg er så begejstret, tænker du måske....?
Okay, nu taler jeg heeelt personligt og fuldkommen uden faglige, sundhedsmæssige argumenter.

Rå mad (mindst 75 %)gør mig:

Legende let. Mine fysiske energiresserver synes uudtømelige.
Efter aftensmad har jeg stadig energi til at vaske op, bade børn, støvsuge krummer, tørre næser, rydde op, hænge vasketøj op, hjælpe i nattøj, læse historie og putte.:-)

Jeg føler mig REN. En udefiner fornemmelse indeni.

For første gang i mit liv, føler jeg mig smuk.

For første gang i mit liv føler jeg mig sexet!

For første gang i mit liv føler jeg fred med mad, og ikke stress i form af dårlig samvittighed og bekymring for vægten.

Jeg føler, jeg bobler af liv - hver dag.

Og med et sådan et udgangspunkt, er jeg gearet til at håndtere det, de kalder LIVET - hvor glædeligt, smukt, svært, håbefyldt, ulideligt, slidsomt, dejligt og fuldkommen fantastisk det kan være.:-)

Jeg kan på det varmeste anbefale det. Prøv det i 14 dage og mærk selv virkningen.

I Lyset, Linea.

Elsk dig selv.  (February 2nd, 2008)
Hej alle sammen.

Når jeg omtaler mig selv som singlemor, er det fordi det ord rummer så meget mere styrke og lyse energier end alenemor. Alenemor, så er man alene, ikke? Hvem gider det? Hvem er i virkeligheden alene. Ingen!

Vi er alle omgivet af lys, ånder og mennesker. Hvis du føler dig ensom, så fyld dig op med din egen væren. Mediter og mærk din unike guddommelighed. Eller lav et eller andet hjemme, som fylder din væren med glæde. Fordyb dig. Du er værdig og du fortjener alt den glæde, som findes på denne planet.
Hvis du ikke synes, du har venner, sig til dig selv: 'Jeg tiltrækker venskaber, som fylder mit liv med glæde.'
Skriv det ned, hæng det op og sig det til dig selv regelmæssigt.
På forunderlig vis vil du efterhånden opleve, at der dukker mennesker op i dit liv, som siger dig noget, mennesker du føler dig på bølgelængde med.
Husk blot, du også selv skal gøre noget aktivt. De kraftfulde ord, du har sagt til dig selv og universet baner vejen for dig. Husk det nu. :-)

Dagens grusomhed:
300 g grønkål, tre bananer og vand nok. Blend til en cremet konsistens opstår. Drik til du kaster op.
EJ, undskyld!
Hvis du vil opleve dagens totale dejlighed, så nøjes med 150 g grønkål. ;0)

Dagens sundhedstip:
Når du starter din dag, spis da først, når der opstår naturlig sult. Spis ikke morgenmad, fordi du skal. Spis først, når din krop beder om mad.
Det er helt naturlig, ikke at være sulten om morgenen. Kroppen er stadig i fuld sving med at udrense - det gør den fra klokken 04 frem til klokken 12 middag.
Drik vand. Når du bliver sulten, spis da frugt, til du er tilfreds. Og spis gerne mere efter en time, hvis du vil. Du skal føle dig tilfreds.

I dag har jeg indtil nu - klokken er 14.34 - spist en melon og 12 bananer. Yep, 12 bananer. Jeg føler mig ekstatisk og godt tilpas. Flyvende som en fe.:-)

Dagens rengøringstip:
Hvis du ikke har tid til at pudse de møgbeskidte vinduer udefra, så kan du - ved lejlighed når du alligevel er udenfor, bruge dine strikhandsker. Ja, det lyder sindsygt, men faktisk så er det ganske udemærket, hvis du har et overskueligt antal vinduer - altså ikke for mange, vel?.
Vinduerne bliver selvfølgelig ikke pinlige rene, men de bliver betydelige pænere.
Bare tør løs med dine strikvanter på, ryst dem lidt en gang i mellem, tag dem omvendt på, så du bruger den anden side også.
Det tager vel 5 minutter og det er så det. :-) Vanterne ryger til vask, når du kommer ind.

Når du har eneansvaret for rengøring af et helt hus, må man springe over hvor gærdet er lavest en gang i mellem. :-) Så dejligt!

Lys og kærlighed, Linea.

Omtanke og fornuft.  (January 31st, 2008)
Hej du lysets ven. :-)

Som du måske har læst i tidligere, så kommer dagbogen fremover til at handle om, hvordan du kan være rå, sund, stærk og single med børn. Det kommer til at handle om penge, fornuft, respekt, taknemmelighed, tillid og glæde.
Gode tips og råd, rå og halvrå opskrifter og livet som single mor med tre børn.

Jeg lavede denne drik igår:
mandelmælk, 2 dl. (læs hvordan du laver mandelmælk i dagbogen fra den 3 marts 2007. Det er nemt at lave mandelmælk og smager pragtfuldt)
2 rød peber.
Blend godt sammen. Hvis du vil have den helt fin uden bitte stumper af rød peber, kan du si den. Hvis du har en god blender på mindst 800 W, kan den sikkert klare opgaven uden du skal si den.
Mandeldrikken smager rigtig dejlig.

Hvis du har nogle grøntsager liggende, som skal spises nu, inden de bliver for gamle, så er sådan en drik en god og nem måde at få dem konsumeret på - og der går intet til spilde. Det er ærgeligt, at smide grønt væk, fordi man ikke lige har fået det spist. Særligt når det er økologisk.
Som single med en økonomi som kræver omtanke, er det nødvendigt at være omhyggelig. Samtidig er det energetisk noget sjusk og på en måde, respektløst at smide mad i skraldespanden, fordi man ikke har evnet at prioritere den på rette vis. Hvis man er nødt til at smide væk, kan man vælge at kompostere det, så det på den måde kommer tilbage til Moder Jord. :-)
Så, jeg vælger at udstråle taknemmelighed for den mad, jeg har til min rådighed og jeg vælger, at give den til min krop. Intet går til spilde & mere frugt & grønt kommer til mig - fra uafhængige kilder i en overflod. :-)

Ja, det er positive bekræftigelser. Send den gode energi ud, forvent det sker og få det tilbage igen.
Du kan gøre det samme.

Find dig ikke i dårlig frugt. Hvis du kommer hjem med meloner og det viser sig, de er dårlige, så få dem byttet. ingen supermarked vil nægte dig det. Bare husk at tage frugten med, så de selv kan se det.
Der er ingen grund til at smide penge ud af vinduet. Du fortjener, at frugten er spiselig og at du får valuta for dine penge.

Lys og solskin, Linea.

Singlemor til tre og rå?  (January 30th, 2008)
Kan man være hel/halv-rå og alene med tre børn uden stor, flot karriere?
Kan det lade sig gøre økonomisk?

Det er mit nye liv og jeg vil vise, at det lader sig gøre.

Lige nu er de danske æbler fine og til en ordentlig pris. Elstar æbler er rigtig gode. I weekenden tager jeg med ungerne i frugtplantage. Jeg forventer, at vi kan købe nogle kasser til en ordentlig pris.

Dagens opskrift, som har været min morgenmad/formiddagsmad:
Tre æbler.
6 dadler - 3 dadler, hvis du bruger søde æbler.
Vanilje.
1/2 spsk maca - hvis du har. Jeg bruger det, fordi jeg lige har det i mit køleskab og det skal jo bruges. :-) Maca kan sagtens undværes.
En sjat vand eller mandelmælk.

Blend godt sammen til du får en cremet æblegrød. Hæld i dyb tallerken og spis. Det smager rigtig dejligt.
Prøv også at toppe grøden med klatter af mandelcreme, så bliver det en helt dessert. yummi.
Jeg har på ovenstående måde fået 5 æbler, 10 dadler og 1 spsk. maca. Meget tilfredsstillende i min mave. :-)

Lys og grøn mad til alle, Linea.

En rå opskrift og lidt magi.  (January 29th, 2008)
En dejlig rå mayonaise:
3/4 dl mandelmælk, usødet
3/4 dl koldpreset olivenolie
2 spsk avokado
1 1/2 spsk citron- eller limesaft
3/4 tsk hav- eller himalyasalt.
Blend sammen med håndblender. Pragtfuld sammen med både rå eller dampede grøntsager.

Dagens fordrivelsesmagi -væk med dårlige vaner og afhængighed:
Tag et sort lille bloklys i hånden. Smør det ind i olie. Mens du smører, visualiser det, du vil ha´ ud af dig, ind i lyset.
'Jeg lægger hermed_________ind i dette lys.
Når du synes, du er færdig, sætter du lyset i en skål med lidt vand. Tænd det. Lad det brænde. Se hvordan alle dine dårligdomme brænder af, de forsvinder som dit lys brænder ned.
Når lyset er brændt ned og slukket i vandet, er du renset. Nyd processen og hjælp den på vej med et bad og et åbent vindue.

Lys til dig, Linea.

« older posts »
 | shuffle | list |