|
En rigtig "Fruit Bat"
Anne Osborne, langtidsfruitarian og mor til 2, fortæller om sin diæt, børn, amning og stor kærlighed for frugt
Det
er en fornøjelse for mig at få mulighed for at interviewe en kvinde,
der har inspireret mig for nogle år siden. Efter jeg har læst en
artikel i The Living Nutrition Magazine om Anne og hendes meloneventyr
i Sydfrankrig, kunne jeg ikke andet end at falde for hendes måde at
gøre livet til en "sød" oplevelse. Siden den tid har meloner faktisk
altid været et af mine foretrukne måltider.
- Ved du, Anne, at jeg,
efter at have læst din artikel, gik på en mission? Den gik ud på at
finde de bedste charentais-meloner, ligesom dem du har beskrevet så
dejligt i din artikel. Og for resten, jeg er faktisk stadigvæk på den
mission...
Ok, jeg nyder virkelig at
være lidt sentimental over den artikel, men mine tålmodige læsere vil
sikkert foretrække at høre mere om dig. Kunne du så være venlig at
introducere dig selv? Hvordan og hvornår startede din fruitarianske vej
og hvad er din erfaring med at leve sådan?
- Tak for en venlig introduktion. Åh, de dejlige sommerdage i
Sydfrankrig. Jeg kunne også blive helt sentimental! Søde erindringer,
men tilbage til spørgsmålet.
Da jeg var 20 år gammel, i 1986, begyndte jeg at spise vegansk af rent
etiske grunde. Jeg var en glad og tilsyneladende rask ung kvinde og
helbredsforbedringer ved at ændre min diæt var det sidste jeg tænkte på.
Men så skete der noget fantastisk. Så snart jeg opgav mælkeprodukter,
oplevede jeg vældig stor forbedring af mit helbred. Det mest
bemærkelsesværdige for mig var, at jeg kunne pludselige gå hjemmefra
til universitetet, hele vejen op ad en stejl bakke, uden at blive
oppustet. Det var en åbenbaring! Siden den dag jeg var bevidst om
sammenhæng mellem hvad jeg putter i min mund og hvordan jeg har det.
I de efterfølgende år efterforskede jeg alt muligt om veganske,
makrobiotiske og rå diæter. Fire år senere, i december 1990, overværede
jeg et foredrag i min hjemby, Leicester, England. Foredragsholderen var
David Shelley, en lokal fruitarianer, som også har skrevet en bog om
frugtdiæten.
Jeg var så begejstret af hans personlighed, helbred og ren entusiasme
for livet, at jeg siden da startede med en stor begejstring min vej til
fruitarianisme.
Fordi jeg var gravid på det tidspunkt med mit første barn, besluttede
jeg mig for at have en overgangsperiode, der varede ca. 18 måneder. Jeg
har spist mest frisk og økologisk frugt, men samtidigt også nogle kogte
fuldkornsprodukter og grøntsager.
Da mit barn fyldte 1 år var jeg på en 100% frugt diæt.
I de sidste 15 år har jeg oplevet det bedste af mit helbred. Jeg har
følt stor energi og styrke. Jeg nyder så meget kærlighed til
livet og jeg værdsætter virkelig den fine og komplicerede
funktionalitet i min krop.
Jeg har ingen smerter eller andre tilstande, der normalt accepteres som
en del af ældningsprocessen. Jeg er i bedre form end jeg var som
18-årig. Jeg kan gå under stærk australsk sol i flere timer, uden
at føle mig træt og udkørt.
Da jeg var 35, kom jeg ud som den første i en walkathon med 4000 andre
deltagere. Jeg var på min 47. dag af en melon mono-diæt på det
tidspunkt.
Jeg har oplevet to skønne graviditeter; En mens jeg var på en
overgangsdiæt og den andet hvor jeg ikke spiste noget andet end frisk
frugt. Efter jeg har født min anden dreng, var min mave, til min store
overraskelse, helt flad dagen efter!
Jeg føler mig så lykkelig og godt tilpas på frugt og er ikke i tvivl
om, at god kvalitetsfrugt, især økologisk og vild, kan ikke kun
opretholde liv, men også gøre livet til den bedste og behagelige
oplevelse.
- Hvad spiser du så på en almindelig dag?
- Jeg kan virkelig lide at spise sæsonbestemt. Jeg sætter pris på, at en frugt kommer i sæson, når den anden's sæson ender.
Når man bor i SE Queensland i Australien, er der altid smukke lokale frugter i sæson. Så dagens kost afhænger meget af årstiden.
Til morgenmad kan jeg godt lide noget "juicy", især vandmelon eller
cantaloupe hvis de er i sæson. Andre morgenfavoritter kan være
appelsinsaft, kiwi gold, lychee eller ananas.
Nogle gange spiser jeg avocado, andre gange ikke. Jeg føler mig bedre
tilpas på vandholdige frugter, men når jeg er gravid og ammer, spiser
jeg tit avocado.
Cappi (min søn) og min kat elsker også avocado og der er noget specielt
ved at sidde sammen i solskin og dele denne frugt med dem.
To om dagen eller mindre er mest optimalt for mig. Hvis jeg spiser
mere, kan jeg føle mig lidt "tung". ´Hvis jeg spiser avocado,
foretrækker jeg at spise den midt på dagen.
Hvis jeg kun spiser saftig frugt, spiser jeg mere om formiddagen eller midt på dagen.
Når mangokommer i sæson, spiser vi mange af disse lækre frugter. Når
der er figner, nyder vi mest af dem. Vi kan godt lide at gøre mest ud
af det udbud fra de lokale frugtavlere.
Typisk dag kan se således ud:
Mogenmad- 4 pressede appelsiner eller 1/2 melon eller 1/2 ananas
Frokost- 2 mango eller 500g figner eller 2 avocado eller 1/2 melon
Eftermiddag- det samme som til frokost, sæsonfrugt, f.eks. persimmon eller cherimoya
Aftensmad- Frisk frugt i sæson, måske chokolade-sapote eller aibu eller 4-5 pressede appelsiner
Jeg spiser sjældent efter kl.5 om aften. Jeg kan godt lide at gå i seng
med en tom mave. Så sover jeg meget bedre og vågner frisk om morgenen.
Frugt, som jeg elsker og som udgør basis i min kost er: Ananas,
lychees, chokolade-sapotes, fuete avocados, figner, appelsiner (som
regel pressede), meloner, vandmeloner, cherimoya, aibu og persimmon.
- Nu kommer det obligatoriske spørgsmål: Hvor får du protein fra?
- Det er faktisk meget svært at lide af en proteinmangel, men til gengæld meget nemt at spise for meget protein.
Proteinmangel sker kun hos folk, der spiser færre kalorier end deres
krop behøver for energi. På den måde vil protein blive brugt til at
dække energibehovet i stedet for som en byggeelement til reparation og
erstatning af dødt væv.
Modermælk har omkring 1,2% protein og dækker alle proteinbehov for et hurtigt voksende barn.
Protein findes ganske enkelt i alle frugter. Avocado og dadler er mellem de mere koncentrerede kilder.
Lige siden jeg kom på en frugtdiæt har jeg bemærket, at mine sår healer
meget hurtigt og min hud og muskler er i fin form. Så jeg er ret
overbevist om, at alle mine proteinbehov er dækket på en meget
tilfredsstillende vis.
- Du har 2 børn. Begge
blev ammet i mere end 3 år og er opvokset på frugt. Det er ikke mindre
end utroligt i vores samfund. Kan du fortælle mere om det? Hvordan kan
det lade sig gøre, er det nødvendigt at tage nogle kosttilskud?
- Jeg tror, at de 2 nødvendige ernæringsmæssige behov for en sund baby er modermælk og frugt af god kvalitet.
En nyfødt har kun brug for modermælk. Når afvænningen starter vil en
kombination af modermælk og frugt sørge for at dække alle barnets
næringsbehov. Forholdet mellem mængder af modermælk og frugt vil ændre
sig med tiden.
Ammning er efter min mening meget vigtig i barnets første 3-4 år.
Desværre understøtter vores samfund ikke en lang ammeperiode. Kvinder
skal tit tilbage på arbejde og må lade andre sørge for deres barn. Det
er ikke befordrende for amning efter behov. Yderligere synes mange, at
der er noget mærkeligt ved at amme et 3-årig barn. Selv om det ellers
forekommer dem helt naturligt at det samme barn bliver fodret med en
høj bearbejdet mælk fra andre dyrearter.
Det er en meget kulturel standard. I andre samfund, hvor man ikke
bruger mælk fra dyr, er det en norm og socialt fuld acceptabelt, at
amme børn op til 4-års alderen.
Begge mine drenge trivedes godt på en frugt og modermælk diæt. Jeg har
bestræbt mig for at give dem den bedste kvalitet frugt og de er begge
blevet glimrende til at vælge frugt. Ingen af dem vil spise mindre end
en alletiders frugt.
De har altid været særdeles raske og aldrig haft de typiske
børnesygdomme som mæslinger, fåresyge eller skoldkopper. Og de var
begge jævnligt udsat for kontakt med deres venner, imens de har haft
disse sygdomme.
Mange har faktisk bemærket og kommenteret, hvordan mine børn ser raske og strålende ud.
At dele tid med et fruitariansk barn er virkelig en glæde og et
privilegium. At have sunde og glade børn er den mest naturlige ting i
verden.
De eneste kosttilskud jeg har taget, var vegansk vitamin B12 under
begge graviditeter. Jeg har aldrig haft symptomer af B12-mangel, men
jeg ville være på den sikre side. Jeg er ellers ret overbevist om, at
hvis vi lever i et gunstigt miljø og spiser naturligt dyrkede frugter,
så er vores evne til at producere og absorbere B12 fra tarmen helt
tilstrækkeligt.
- Hvordan sikrer du, at
du altid har nok mælk til din baby? Ændrer du din diæt, spiser du flere
kalorier, nødder, eller fysiske øvelser?
- Jeg har aldrig haft problemer med mælkforsyningen. Selv om jeg i den
seneste tid var 26 dage på en mono-diæt af appelsinsaft. Faktisk sagde
Cappi (min yngste søn), at han bedre kunne lide mælken gennem den
periode.
Når mine børn var nyfødte og drak meget, så voksede min appetit helt
naturligt og jeg spiste mere frugt end jeg plejer. Jeg spiste også
flere avocado og noget tørret frugt.
Jeg spiser ikke nødder, fordi jeg finder dem svært fordøjelige og de
giver mig ikke den samme følelse af velvære som frugt giver mig.
Jeg har motioneret meget både imens jeg var gravid og ammede, da motion
er en vigtig del af min livsstil. Men jeg prøver altid at lytte til min
krop, så nogle gange, når jeg har ammet meget, havde jeg mere brug for
hvile og afslapning.
- Hvad med skole og socialt liv for børn, der lever kun af frugt?
- Hvor dejligt det ville være for mine børn, hvis de var omgivet af en
flok andre frugtspisende børn. Når Camlo (min ældste dreng) var ung,
havde han 2 bedste venner, begge fruitarianer; en på samme alder og den
anden et par år ældere. De fik alle så meget ud af deres venskab.
I England var det faktisk ikke noget problem, lærere, skolekammerater
og andre forældre var alle meget venlige og støttede ham i hans
fruitarianske diæt. Til jul fik alle børn en strømpe fyldt med slik.
Lærere har lavet en speciel fyldt med frugt til Camlo. Det var virkelig
betænkningsfuld og jeg blev dybt berørt.
Her i Australien der er en meget kødbaseret spisekultur. Men jeg tror,
at de fleste er åbne for og lidt interesserede i vores diæt. De ser en
glad og rask frugt-dreng og bliver nysgerrige. Jeg tror på at tænke
positivt og tror på folks potentiale til at have et åbent sind og være
støttende.
Cappi har altid fået god frugt, når han har været til sine venners
fester og de andre forældre har været meget positive overfor vores
fruitarianske fødselsdagsfester.
Da Camlo fyldte 14 år besluttede han sig for at spise kogt vegansk mad.
Jeg tror han fandt presset fra jævnaldrende for stor. Men han elsker
stadigvæk frugt og det er en vigtig del af hans nuværende diæt.
Jeg tror, at det bedste vi kan gøre mht. socialt liv er at være venlige
imod andre, dele vores erfaringer og til gengæld være åbne for andres
meninger.
- Hvad synes du om vaccination af børn?
- Ingen af mine børn er blevet vaccineret, og alligevel har de ikke haft nogle af de almindelige børnesygdomme.
Jeg mener personligt, at vacciner slet ikke er sunde for børn. Hvis et
barn har et naturligt godt immunsystem takket være optimal diæt og
livsstil, så tror jeg ikke, de er i fare for nogen sygdomme.
Jeg synes også, at vacciner er potentielt meget skadelige for ens
naturlige immunforsvar. Jeg tror, at de i virkeligheden nedsætter ens
immunforsvar og kan have negativ langsigtet virkning.
I den anden halvdel af 19. århundrede var der demonstrationer i nogle
byer i Englang (bland dem Leicester) imod obligatorisk vaccination.
Mennesker blev givet bøde og arresteret hvis de nægtede at vaccinere
deres børn (hov, det foregår jo stadigvæk i nogle "civiliserede" lande
- bemærkning af PC).
Der blev etableret alternativer til vaccination (mest bedre hygiejne).
Trods deres nægtelse at have vaccination havde mennesker i Leicester
landets mindste dødelighed under en kopperepidemi i 1892.
Jeg er stærkt overbevist om, at det reelle forsvar for vores børn er gode, hygiejniske leveforhold og en sund diæt.
- Du er en ekspert i
såkaldt mono-dieting (når man kun spiser en slags frugt). Kan du
fortælle om din erfaring med det? Hvis jeg husker rigtigt, så har du på
et tidspunkt levet kun af meloner i 6 måneder. Wow, det lyder altså
meget "sødt".
- Jeg kan godt lide at spise mono-retter, medmindre nogen har lavet en
speciel frugtret til mig. Jeg har observeret, at hvis frugt er af en
god kvalitet, så mister man noget af dens unikke smag og personlighed,
hvis man blander det med anden frugt.
På grund af min forkærlighed for monospisning har jeg flere gange været på nogle forlængede mono-diæter.
Den længste på juice var i 52 dage på appelsinsaft i 1995.
Den længste på frugt varede 6 måneder (og ja, meget sød) i 2001 med meloner.
Ellers har jeg også lavet 3 måneder på kun meloner eller for et par måneder siden en 26-dages lang appelsinsaft-diæt.
Jeg føler mig på toppen både fysisk og mentalt når jeg kun spiser en
slags frugt. Jeg føler mig på et andet. Nogle gange meget spirituel,
men også fysisk stærk.
En af mine mål er at være i Sicilien imens blodappelsiner er i sæson og lave en forlænget diæt på appelsinsaft.
I år 1995 var jeg en måned på Malta og undtaget 2 dage har jeg levet af
saft af blodappelsiner. Det var så skønt. Jeg elskede Malta's speciel
naturskønhed og den pragtfulde arkitektur og malekunst.
Jeg føler, at mono-diæt giver ens krop mulighed for at skille sig af
med affaldsstoffer på en efektiv måde og bagefter genopbygge kroppen.
Jeg har altid haft masser energi imens jeg var på mono-diæt, så det må
være en mulighed for dem, der gerne vil rense ud og samtidigt være i
stand til at være aktive i deres hverdag. Den simple diæt efterlader
også en med mere mental energi, der kan bruges til mange ting. Efter
min 52-dages lang appelsinsaft periode havde jeg ikke brug for at spise
så meget frugt for at tilfredsstille mit krops næringsbehov. Jeg føler,
at det har renset mit tarmsystem og jeg begyndte at optage flere
næringsstoffer fra frugt.
En anden ting med denne måde at spise på er, at jeg virkelig kommer til
at værdsætte hver enkelt frugts forskellighed. Ligesom med os
mennekser, er der ikke to frugter, der er ens. Så der er ingen risiko
for at kede sig!
- Og nu et andet
obligatorisk spørsmål: Hvis du skulle vælge kun 3 slags frugt at leve
af resten af dit liv på, hvad ville du vælge?
- 1) Charentais melon - "Merci Beaucoup" til franskmændene for deres himmelske "Melondronnning"
2) Friske figner - Oh, de søde syltetøjskatte :)
3) Blodappelsinsaft - for rent blod og et glad hjerte
Læs mere på Anne's hjemmeside:
http://www.fruitgod.com/
Mød Anne på FruitRevolution forum:
http://fruitrevolution.proboards59.com/index.cgi?
|
|