Smertefri fødsel især ved frugt diæt

Citater fra bogen "Smertefri fødsel - især ved frugtdiæt" af Stefan Vøldan (Dates forlag, København, 1929)

"Med smerte skal du føde dine børn", var Lovens ord til kvinden, fordi loven var overtrådt.
Mon vi ikke en dag skal erkende, at forbandelsen hæves, så snart vi vender tilbage til at adlyde Livets love?

"Smerter ved forløsningen er et sygeligt symptom- en fordrejelse af naturen- som er fremstået af en levevis, der ikke svarer til de betingelser, der fremmer legemets sundhed. Man kan med vished antage, at en livsførelse, der garanterer sunde betingelser, vil få disse smerter til at forsvinde."

I året 1841 blev der i England trykt som Manuskript en lille brochure på 22 sider, i hvilken en kemiker gav beretning om et forsøg, han havde foranlediget sin hustru til at foretage, fordi hun havde gennemgået så smertelige forløsninger, at man måtte befrygte, hun ikke kunne overstå den næste.
Resultatet var i den grad gunstigt, at han anså det for sin pligt at offentliggøre det med angivelse af nav og bopæl tillige med henvisning til "Damerne, Nr. 27, Charlotte Street, Portland Place, London", hvor alle, som interesserede sig herfor, kunne få nærmere oplysning, og hvortil man anmodedes om at afgive beretning om andre resultater efter disse forskrifter.
Nogle forsøg blev gjort i Boston og omegn med udmærket resultat; da kom opdagelsen af æther som smertestillende middel og stillede den nye fremgangsmåde så temmelig i skygge. Men da der navnlig i Ny-England gives folk, som ikke vil betjene sig af æther, føler vi os foranlediget til at gøre følgende uddrag af brochuren, som nu er meget sjælden og faktisk ikke til at få.Vi begynder bedst med systemets grundprincipper, med hvilke eksperimentatoren slutter sin beretning, nemlig:
" I samme grad som kvinden under svangerskabet lever af sådanne næringsmidler, som indeholder få eller ingen askebestanddele, vil hun blive fri for smerter og fare ved forløsningen. Af denne grund vil hun så meget mindre risikere smerter og fare, jo mere hun lever af modne og navnlig sure frugter, og jo mindre hun nyder af anden føde, specielt brød og bagværk af hvilken som helst art."

Kemikeren, Hr. Rowbotham, vidste, at med hensyn til fødselsveerne var det afgørende moment, om føtus var brusket eller ikke, og at det for barnets fremtidige skikkelse eller skønhed, ja, selv for dets styrke, var bedre, at det blev født i brusket tilstand og ikke med faste ben, hvorimod disse skulle være følgen af den næring, barnet fik efter fødslen. Heraf fremstod ganske naturligt den plan at ernære moderen under svangerskabet med sådanne fødemidler, som ikke indeholder ret meget fosforsur kalk, hvoraf benenes faste bestanddele dannes, men at gemme sådanne fødemidler til tiden for diegivningen og da ernære barnet hermed.

Combe siger: "De meget lette forløsninger hos de i amerika fødte negerinder kan ikke forklares ved nogen fordel i legemsbygning, thi bækkenet er hos disse mørkhudede racer snarere mindre end hos de europæiske kvinder og de hvide i almindelighed."
Kort sagt, diæten er den eneste årsag, til hvilken de lettere eller vanskeligere forløsninger i almindelighed lader sig føre tilbage. I de sidste 25 år har man ikke hørt en moder omtale, som har prøvet dette eksperiment, og som ikke har velsignet kendskabet hertil, og magen ung moder har det sparet for overflødig skræk.

Dr. med. Erwin Hof, München, skriver herom i sin bog "Rohkost", der udkom 1927 bl. a. følgende:
"Jeg har set råkost-mødre føde og amme og har ladet mig fortælle alle deres erfaringer. Ganske særlig begejstrede for den nye ernæringsmåde var de mødre, som havde levet på kulturføde, da de fik  og ammede deres første børn. Fødslen fandt i reglen sted 2-3 timer efter veernes indtræden, og de fødte alle uden store smerter. Børnene var ikke tungere end højest 2500 gram. Mange arbejdede igen i deres husholdning tre dage efter fødslen. Modermælken satte prompte ind og alle mødrene kunne selv ernære deres børn i mindst 10 måneder, mange i 1½ år."

I det væsentligste ved vi nu også hvorfor kulturkosten ikke kan tilfredsstille legemets egentlige behov:
Fordi den kogte føde er let gærende og dertil stærkt syreudviklende, hvilket bringer stofskiftet i uorden.
Fordi de vigtigste ernæringsværdier- vitaminer og næringssalte beskadiges eller ødelægges ved kogningen.
Fordi der samtidig med vitaminernes ødelæggelse sker en forandring med alle de andre ernæringsfaktorer, således at disse gøres mindre velegnede.
Fordi legemet som følge af disse forhold tilføres et minimum af anvendelige ernæringsværdier og et maximum af ubrugeligt materiale, der som giftige syrer, slimstoffer og sygelige fedtaflejringer fører til forurening af blodet og en stærk belastning og afsvækkelse af alle livsfuntionerne.

På intet tidspunkt i livet bydes der ved den rette føde mulighed for så store og så hurtige resultater som for kvinden under svangerskabet- og ikke blot som noget, der kommer hende selv, men også hendes barn til gode.