Den mest miljøvenlige diæt

I MetroXpress den 27. marts kunne man læse, at 88% af danskerne ifølge en undersøgelse mener, at momsen på sunde fødevarer bør sættes ned. Kun fire procent er imod. Befolkningen støtter anbefalinger fra blandt andre Motions- og Ernæringsrådet, Institut for Miljøvurdering og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Den danske detailhandel ønsker også en lavere moms. ”Vi kan se, at prisen betyder meget, når danskerne handler. Hvis man for eksempel fjerner momsen på frugt og grønt, vil varerne blive 20 procent billigere. Det kan mærkes,” siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked. De Samvirkende Købmand har ligefrem gjort lavere moms på frugt og grønt til en mærkesag.

Så næsten alle er enige i, at det er fornuftigt at fjerne momsen på frugt og grønt. Både forbrugerne, videnskabsmænd og detailhandelen. Det vil tjene sundheden og miljøet og man finder netop ikke mange andre områder, der har en så stor betydning for samfundet. For uden helbred er der ikke et godt liv og uden natur er der slet ikke et liv.

Men det er vores familie- og forbrugerminister Carina Christensen åbenbart ligeglad med. Hun mener oven i købet, at frugt og grønt jo ikke er dyrt og forbrugerne ville sikkert bruge de sparede penge på slik og kager!

Regeringen lytter ikke til befolkningens ønsker, videnskabsmænds anbefalinger og detailhandelens kendskab til forbrugernes købeadfærd. Er det mon ikke blevet tid til at udskifte vores regering?

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at en af de værste ideer menneskeheden har nogensinde taget til sig er det moderne intensive landbrug, med store besætninger af dyr. Ud fra alle vinkler er sådan en produktion helt uforsvarligt. Den er ikke bæredygtig, bruger enorme ressourcer af vand og fossil brændstof, skader biodiversitet og forurener enormt meget i form af udslip af forskellige gasser, gylle, pesticid- og antibiotikarester. Den er yderst uetisk med hensyn til behandlig af dyr og moralsk forkastelig (også fordi den oven i dyremishandlingen også ødelægger naturen globalt i form af forgiftning, skovrydning og bidrager til hungersnød i udviklingslandene).

I dag taler man faktisk åbent om at fjerne moms for de sunde fødevarer, der samtidig også er de mest miljøvenlige. Regeringen afviser dog ideen, selv om den understøttes af ca. 8 ud af 10 mennesker i Danmark. Men det er måske ikke så overraskende, når vi kigger på alle de besparelser, der allerede er indført på miljø- og sundhedsområde. Her er det op til den enkelte borger at vise sine ønsker ved næste valg. Der må findes politikere, der påtager sig ansvar for jorden og vores sundhed, der står tæt og uadskilleligt sammen og med enkle ord er de vigtigste forudsætninger for vores liv, arbejde og fremtid på jorden.

Det første skridt er unægteligt at begrænse produktionen af animalske fødevarer. Hvis vi ikke gør det, bliver konsekvensen sandsynligvis, at vi spiser os selv ud af jorden.

Der er skrevet mange bøger om denne problemstilling. Af nyere dato kan anbefales ”Food Revolution” af John Robbins og ”Ecological Integrity: Integrating Environment, Conservation and Health” af David Pimentel, Laura Westra, Reed F. Noss.

I det seneste år blev Danmark og dernæst hele verden opmærksomme på den katastrofale situation forårsaget hovedsageligt af masseproduktion af animalske fødevarer takket være et studie fra Institut for miljøvurdering (Artikel i bladet Samvirke) og en beretning fra De Forenede Nationer’s fødevaredirektoriatet FAO, hvor Henning Steinfeld, chef for FAO’s dyrebesætning information, direkte siger: ”Dyrebesætninger er en af de største bidragydere til vores miljøproblemer. Der kræves omgående handling til at afhjælpe situationen.”

Nu vil jeg gå endnu mere ”ekstremistisk” til sagen og sige med det samme, at den mest miljø-, ressource-, dyre-, plante- og sundhedsvenlige fødevare er frugt.

Bananer er ikke kun bedre ernæringsmæssigt sammenlignet med kød, men produktionen kan give os 80 gange mere mad end det vi kan få fra animalske fødevarer. Gennemsnitligt ville en produktion baseret på frugt, grøntsager og nødder give os 20-30 gange mere mad end en animalsk baseret.

Rent ud sagt kunne man brødføde alle sultende mennesker på jorden, bare de vestlige lande opgav omkring 10% af deres produktion til animalske fødevarer og lod vegetabilske fødevarer erstatte dem.

Produktion af animalske fødevarer og korn udpiner jorden, hvorimod produktion af frugt tilfører jorden naturlig gødning uden at fjerne næringsstoffer fra de øverste jordlag.

Dyrkning af træer giver enorme miljøfordele. De kan vokse næsten alle steder i forhold til hvor man ellers kan dyrke jorden. De beskytter naturlandskab mod erosion, giver automatisk gødning til jorden omkring dem, renser luften, modvirker global opvarmning, tilfører føde og skjulesteder for mange dyr.

Hvorfor er netop frugt sagen?

-  miljørigtig, bæredygtig produktion. Frugttræer giver meget mere mad end andre fødevarer og er samtidig til gavn for mange dyr, der kan finde skjulesteder og mad, renser luften, modvirker global opvarmning, beskytter mod erosion og tilfører jorden gødning uden at fjerne næringsstoffer fra de øverste jordlag.

-  etisk forsvarligt. Frugter er ment til at blive spist med hensyn til frøspredning. Ikke den mindste vold skal bruges for at spise dem.

-  Sundhedsrigtigt. Frugt er den mest optimale diæt for mennesker. De fleste sygdomme ville forsvinde, hvis menneskene gik over til en kost baseret på rå, vegetabilske fødevarer, hovedsageligt rå, frisk, moden, økologisk frugt. Animalske fødevarer indeholder op til 14 gange så mange pesticider end vegetabilske. Og ud over dioksiner, antibiotikarester og væksthormoner indeholder de række stoffer, der virker sundhedsnedbrydende.

-  Æstetisk. Hvad kan være smukkere end et blomstrende kirsebærtræ om foråret, dejlige dufte i landskabet og saftige bær, der smelter på tungen med fantastisk smag og sødme.

-  Ingen emballage

-   Ingen opvarmning (sparer fossile resourcer)

-   Ingen skovrydning og intensivt landbrug

-   Klassisk vestlig diæt kræver op til 100 gange større areal som en baseret på frugt for at producere lige så mange kalorier. Klassisk vegansk diæt kræver 2,5 gange så meget land som en råkostdiæt.

-  Vi bruger næsten lige så meget energi til opvarmning og tilberedning af mad som vi bruger til at køre i biler.

-  Dyrkning af monokulturer for dyreføde er en miljøkatastrofe, der ødelægger biodiversitet, øverste jordlag og spilder værdifulde ressourcer som vand og fossilt brændstof.

-  Til produktion af 1 kg bøf bruger man lige så mange fossile ressourcer som ved en biltur på 100 km. Og vandmængden svarer til et dagligt 10 minutters brusebad i et år

-  De store besætninger af landbrugsdyr på jorden står for 9% af det samlede CO2-udslip. Men det værste er forurening med andre gasser. For eksempel står vores dyrehold for 65% af den samlede produktion af kvælstofforilte, 37% af al menneskeskabt udslip af metan (der bidrager 23 gange mere til global opvarmning end CO2) og 64% af ammoniak, der bidrager væsentligt til syreregn

-  30% af jordens landareal bruges til produktion af kød.

-  70% af Amazoniens skove blev ryddet for at give plads til græsning

Der kan selvfølgelig også være miljøproblemer forbundet med produktion af vegetabilske fødevarer til menneskeføde. Men dyrkning direkte til menneskeføde vil aldrig kunne sammenlignes med dyrkning af fødevarer til opdræt af dyrehold, der forbruger meget mere og forurener utroligt meget.

Om det er bedre at spise kun lokale økologiske varer? I de fleste tilfælde, men det afhænger meget af fødevaretype og dyrkningsmetoder. Lokal dyrkning af monokulturer af korn er ifølge min mening mere miljøskadeligt end import af økologiske bananer fra Afrika. Problemer med dyrkning af korn blev allerede nævnt, så jeg vil kun fortælle om bananer. I dag er verden blevet til et globalt marked, hvor der bliver handlet og transporteret utallige ton af varer. Det er ikke så længe siden, at der kun fandtes almindelig, konventionel produktion af fødevarer, der tit ikke er særlig bæredygtig og miljøvenlig. I dag er 7% af alle fødevarer solgt i Danmark økologiske (og tit også fair trade). I dag er det yderst vigtigt, at vi støtter økologisk, bæredygtig produktion i udviklingslandene. Det giver godt lønnet arbejde til den lokale befolkning, hvor de ikke bliver udsat for sprøjtemidler og behandling med fungicider. Det giver håb om, at netop bæredygtig frugt- og grøntproduktion bliver den dominerende del af landets landbrug med efterfølgende store gevinster på naturområdet og befolkningssundheden. Hvis vi ikke gør det, bliver bæredygtig økologisk produktion erstattet af kortsigtet billig konventionel dyrkning, fordi der stadigvæk er mere plads til den på verdensmarkedet. Bananer er også en af de mest ideelle fødevarer for mennesker, de støtter sundheden og forebygger forskellige sygdomme.

Med hensyn til transportproblematikken kan man også blive mere ansvarlig og foretrække de varer, der er dyrket mest miljøvenligt og hvor der samtidigt ikke produceres meget CO₂ under transporten. Bananer er for eksempel en af de mere miljøvenlige i forhold til udbyttet, også fordi de ikke transporteres med fly, men med skibe. Globalt set er ifølge flere rapporter (f.eks. fra Institut for Miljøvurdering) spanske frilandstomater og agurker mere miljøvenlig i Danmark end lokal produktion fra drivhuse.

Jeg vil gerne citere Jakob Sterling, miljøfaglig chef i den danske afdeling af WWF:

” Den enkelte forbruger har ansvar for at efterspørge bæredygtig handel. Og det er ikke nødvendigvis bedre at købe økologiske varer i sin lokale gårdbutik. Selv om transporten af fødevarer fra eksotiske steder belaster miljøet, er det ifølge en britisk undersøgelse en relativt begrænset belastning i forhold til det samlede udslip af CO₂. Det er selve dyrkningsmetoderne- og -stederne, der er det virkelige problem.”

”Man kan sagtens forestille sig, at det ville være ansvarligt og i orden at købe jordbær, der er dyrket om vinteren, men så skal de ikke være fra Spanien, hvor det er nødvendigt med store mængder plastik, varme, kunstvanding og pesticider, og hvor det belaster værdifulde naturområder.

Måske findes der i stedet et område i for eksempel Afrika, hvor man uden videre miljøproblemer kan dyrke jordbærrene, og hvor det tilmed kan hjælpe befolkningen ud af fattigdom. Sådan vil der være mange eksempler på, at vi kan beholde den overflod, vi har vænnet os til, og give andre en chance for også at få del i den. Men det kræver, at vi tænker globalt og ansvarligt og på overordnet plan beslutter, hvad der er ansvarlig dyrkning. Vi må tage et ansvar for de miljøproblemer i andre lande, som vores forbrug er skyld i.”