Faste for krop og sjæl

Faste er en fuldstændig naturlig proces, der altid har været forbundet med livet på jorden.
Historisk set har mennesker brugt faste ikke kun for at hjælpe med helbredsproblemer, men også i deres stræben efter spirituel indsigt. Buddha, Jesus og andre spirituelle ledere fastede i lang tid for at nå deres spirituelle mål. Hippocrates, Plato, Pythagoras, Paracelsus og mange andre har anerkendt faste. Paracelsus kaldte faste for det bedste lægemiddel, den indre læge.

Man har registreret faste med en længde på over 2 måneder. Det er ikke overraskende, når vi ved, at 1 kg fedt giver 9000 kalorier. Nogle mennesker har så mange fedtdepoter at de kunne leve uden mad i flere måneder.

At faste betyder at holde sig fra mad, nogle gange også drikke. Hvis man faster, spiser man ikke noget mad og drikker kun vand, bedst destileret. Der findes forvrængninger af ordet i form af f.eks. frugtfaste, juicefaste osv., som i ordets betydning skulle mene afholdenhed fra frugt eller juice. Og i virkeligheden er juice-, frugt- eller te-faste ikke nogen faste, men restriktive diæter.

Faste er ikke en kur, for den kurerer ingenting. Faste er heller ikke at sulte sig, som det tit bliver ligestillet med. Faste er en fysiologisk hvile, hvor kroppen indretter sig til at ernære sig fra sine egne reserver. Den vil autolysere sit eget væv for at tilføre alle celler de nødvendige næringsstoffer. Autolyse er en proces, hvor cellerne bliver fordøjet af deres egne enzymer.
Autolysen er centralt styret og derfor vil kroppen altid sørge for først at nedbryde celler eller væv med den mindste værdi, såsom fedtdepoter, nydannet væv osv. og beskytte de vigtige organer imod nedbrydning. Autolysen er et meget kendt og velbeskrevet fænomen i naturen og den fungerer lige så godt hos mennesker, som den gør hos planter og lavere organismer.

Der er en forskel mellem faste og sult. Imens faste begynder med afholdelse fra mad og slutter, når kroppens reserver er brugt op, begynder sult, når kroppen har brugt sine resourcer og slutter med døden som følge. Men ligesom under faste er autolyse en kontroleret proces under sult. De mest vigtige organer som hjerne og hjerte bliver bevaret så meget som muligt til ugunst for andre, mindre værdifulde organer eller væv.

Når kroppen indstiller sig på indre ernæring, opstår der mekanismer, der sørger for effektiv udnyttelse, redistribution og genbrug af næringsstoffer. På den måde bliver man ikke underernæret eller lider af mangel, som det kan være tilfælde med nogle restriktive diæter.

Listen over de ting faste kan hjælpe med, er ubegrænset og inkluderer akutte sygdomme, betændelser, knoglebrud og muskelskader såvel som kroniske sygdomme som astma, artritis, crohn, collitis, psoriasis, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft, og overraskende også psykiske lidelser. Verden rundt fandtes og findes fasteklinikker, der specialiserer sig i faste, hvor patienten er under opsyn ikke kun i fastefasen, men også i opbygningsfasen.
En af de store fasteeksperter, Herbert M. Shelton, har selv overvåget over 30.000 faste og set mange "mirakuløse" helbredelser.

Mange akutte sygdomme reagerer meget positivt under en faste. Forkølelser vil f.eks. i nogle tilfælde kun kræve 1-3 dages faste, febertilstande 3-7 dages faste. Afhængiheder af tobak, alkohol og andre stoffer kan også forsvinde efter 3-4 dage. Det er helt indlysende hvornår det er tid til at faste, hvis man lytter til sin krop. Næsten enhver tilstand, hvor man ikke har lyst til at spise, ikke kan smage eller lugte maden, er under psykisk stress, har feber, maveproblemer eller smerter, er et tegn fra naturen at det er tid til at faste. Dyr gør det automatisk, når de er såret, er under stress eller lider af andre problemer, de vil afholde sig fra mad lige så længe der er brug for det. Men i vores samfund blev vi indoktrineret i den tro, at når man er syg og svækket, så har man brug for mad for at få nogen energi. Ingenting kunne være så langt fra sandheden. Bare det faktum, at fordøjelsen bruger lige så meget energi som fysisk aktivitet burde være nok til at indse, at det er ren nonsens at spilde sin energi når man er udmattet.

Kroniske sygdomme kræver en længere periode af faste for at der sker noget fremskridt. Og tit vil man have brug for at langtidsfaste (3-5 uger) flere gange fordelt over en længere periode på 1-4 år og samtidig overholde en sundhedsfremmende livsstil imellem dem. Der er altid håb for helbredelse, selv i de meget håbløse tilfælde, hvor det etablerede sundhedssystem giver op.

Faste betyder hvile. For at man kan opnå de bedste resultater med faste, må man sørge for at give kroppen al den hvile, den har brug for. Det gælder fysisk, psykisk hvile såvel som fysiologisk hvile. Den bedste og mest kendte form for hvile er søvn. Hvis man ikke kan sove, er det næstbedst at hvile med lukkede øjne. Dermed forbruger man mindst energi. Al fysisk (løb, hjemmearbejde) eller mental (læse, tv, computer) aktivitet vil kræve en del af den livsenergi, der er så uundværlig, når man er syg.

Det kan lyde simpelt og enhver kan faktisk gøre det, men de fleste eksperter på området er enige i, at man skal have opsyn af en erfaren fasterådgiver under sin faste, hvis man faster mere end nogle få dage. Generelt er det ikke noget problem at faste på egen hånd for 1-2 dage, men længere end det vil kræve en del erfaring eller rådgivning for at være på den sikre side. For det første kan man fejlfortolke nogle af de signaler og symptomer, der sker under fasten, når man ikke er erfaren nok. For det andet skal faste for alt i verden foregå i rolige, fredelige omgivelser, fri for stress fra familie, venner, støj- og luftforurening. For det tredje er hele resultatet af en faste afhængigt af, hvordan man bryder den.

Overseelse af de ovennævnte ting kan have negative konsekvenser for den fastende. Man kan komme ud af faste med et endnu dårligere helbred og nogle gange kan forkert afslutning af fasten endda føre til død. Personer der tager medicin er generelt ikke egnede til faste, fordi brug af medicin sammen med faste kan have uforudsigelige konsekvenser. Men i virkeligheden er det muligt. Hvis man sørger for at indstille doseringen af sin medicin og konsekvent overvåger sin tilstand.

Det siges at faste er kontraindikeret ved diabetes, lever- og nyresygdomme og skizofreni. Dog man bør aldrig afskrive en person fra faste bare pga. nogle påstemplede diagnoser. For ethvert tilfælde er altid individuelt og den erfarne rådgiver vil først undersøge personens historie og symptomer, før der tages nogle beslutninger.

I virkeligheden skal man ikke frygte faste, fordi den i sig selv er en af de mest risikofri terapier.
Videnskabelige forsøg i Odessa, Rusland, viste en interessant ting med faste. Man fandt ud af, at de bedste midler til udskillelse af kviksølv fra kroppen forhøjede værdier af kviksølv i urinen 3-4 gange, men samtidigt gav nogle komplikationer med nyrerne. Når man fastede forsøgspersoner i stedet, blev værdier af kviksølv i urinen op til 10 gange højere og medførte ikke nogle nyreproblemer. Her vil jeg gerne understrege, at det er en af de vigtigste ting man kan få at vide om sin krop. At den er selvhelbredende, selvregulerende og selvforsvarende. Den har det altid bedst, hvis vi indretter os efter dens behov. Hvis vi følger kroppens signaler og i tilfælde af akut sygdom gør intelligent "ingenting" og sørger for livsfremmende omgivelser, vil kroppen altid selv udføre "helbredelse" på den måde, der er mest effektiv og samtidig mindst skadeligt for kroppen.

Der findes ikke nogle kure, der findes kun kroppens reaktioner på de ting, der er påført den. De såkaldte rensekure, som f.eks. leverudrensning, stimulerer kroppen til en ihærdig indsats for at skille sig af med livstruende affald så hurtigt som muligt. Det kræver meget energi og vil svække kroppen og kan i nogle tilfælde ligefrem føre til overbelastning og skade på organer. Kroppen har ikke brug for nogle udrensningskure, men for en helbredsfremmende livsstil. Kroppen renser sig selv hvert eneste øjeblik. Kun hvis den er overbelastet pga. enten psykisk eller fysisk stress, er den ikke i stand til det almindelige oprydningsarbejde. Resultatet er irritation, smerter, akut sygdom osv. Det er signaler om, at kroppen har brug for hvile. Ved at faste giver man kroppen den nødvendige hvile.

Det er en god ide at være godt forberedt inden man begynder sin faste. Ved at informere sig om fastens forløb og de mulige ubehagelige symptomer kan man undgå at gå i panik senere hen, når disse opstår. Hvis man ikke er tvunget til at faste på grund af akut sygdom eller forgiftning, kan man med fordel planlægge sin faste. Typisk vil man vælge et sted, hvor man kan gennemføre det og 1-2 uger før fasten vil man spise kun frugt og grøntsager, uden krydderier og salt. Det er meget nemmere at faste når man ikke har kød rådnende i sin tarm.

I de første dage kan man tit opleve stor trang til mad, dårlig ånde, hovedpine, hvid eller brun pålægning på tungen, opkastning og andre ubehagelige symptomer, alt afhængigt af ens tidligere livsstil. Efter kroppen har brugt alle rester fra føden og sine glykogenreserver, begynder den at nedbryde proteiner og fedt for at få den nødvendige energi. I de første dage skiller kroppen sig af med meget vand og salte. Man kan tabe 1-2 kg om dagen. Samtidig med det stiger acidosis (ph-niveauet bliver mere syrligt) og fagocytternes aktivitet (fagocytter er hvide blodlegemer, som nedbryder fremmede stoffer i kroppen)  og der er gang i hormonproduktionen. Produktionen af mavesyre begynder at stoppe. Blodtrykket kan falde betydeligt. Man kan opleve svimmelhed, opkastninger, hovedpine og fuldstændig udmattelse. Trangen til mad vil dog i de fleste tilfælde forsvinde efter de første 3-4 dage.

Efter 6-10 dage vil acidosis nå sit højdepunkt samtidig med at kroppen bliver mere effektiv til udnyttelse af protein, fedtsyrer og kuldioxid. Fra dette tidspunkt vil man leve roligt af sine fedtdepoter indtil reserverne bliver brugt op og vægttabet vil typisk være 500g om dagen. Der kan opstå nogle ubehagelige og voldsomme symptomer som f.eks. smerter i led, organer, opkastninger, hjertebanken osv., men en gang imellem kan man også føle sig fuld af energi og meget bedre end i mange år. Typisk vil disse stadier komme skiftende, så selv om man føler sig fuld af energi, bør man ikke med det samme gå ud og løbe en marathon, men tværtimod disponere økonomisk med sin energi.

Efter 14-16 dage når kroppen den anden syrekrise og der bliver ryddet op dybere på celleniveau. På dette tidspunkt har kroppen elimineret eller er godt på vej til at eliminere de forskellige neoplasmer (nydannet væv som f.eks. svulster), akumulerede toksiner og reparere og erstatte skadede celler. Man kan opleve trangen til mad forsvinde og få en følelse af, at man kunne faste for resten af sit liv.

Mellem den 19. og 23. dag kan man opleve forskellige synsforstyrrelser i form af glimt. Dette forklares tit med arbejde på mentalt og spirituelt niveau. Fasten fortsætter så længe der ikke opstår tegn på, at det er tid til at afbryde den. Det kan være opklaring af tungen, hvor belægningen forsvinder og den bliver lyserød igen. Eller en rigtig stor trang til mad, der ikke forsvinder efter et par timer. Der kan være mange andre som temperaturændring eller stor træthed, smerter der ikke går væk eller tilfælde hvor man ikke taber sig i vægt. Også her spiller en erfaren rådgiver en meget stor rolle.
Når man afbryder fasten før kroppen er helt færdig med sit oprydningsarbejde, kan man forlænge den ved at være på en juicediæt eller monomeals af frugt i 1-2 uger og derefter fortsætte med fasten.

Typisk vil man bryde fasten med lidt fortyndet friskpresset og økologisk juice (appelsiner) eller et lille styk melon. Man anbefaler at have en opbygningsfasen lige så lang som fasten selv varede. Dvs. at hvis fasten varede 7 dage, vil man kun spise lidt frugt de første 2-3 dage og gradvis mere frugt og noget salat uden salt og krydderier de næste 4 dage. Man kan også spise lidt nødder eller frø. Den første dag 100g frugt (den samme frugt, f.eks. melon, fersken, jordbær) hver time, den anden dag 200g frugt hver anden time, den tredje dag 500g frugt hver tredje time osv. Men der findes forskellige anbefalinger om, hvad man skal spise i dagene efter faste. Man er dog ikke i tvivl om, at frugt er den bedste start.

Der er forskellige meninger om, hvor længe, hvornår og hvor tit man skal faste. Nogle anbefaler at faste 1 dag hver uge, 7 dage hver anden måned og 14 dage 2 gange om året. Andre mener at korttidsfaster på en dag er udmattende for kroppen og ikke giver de resultater som man kan opnå ved længerevarende faste på 7-10 dage. Derfor er det bedre at faste når der er tid til det og gennemføre det i længere tid. Det siges at være nemmere at faste på nogle tidspunkter end på andre. F.eks. er perioden fra maj-juni bedre end november-februar, fordi klimaændringer påvirker produktionen af forskellige hormoner i kroppen. Det gælder også om månefaser og temperatur.
Naturlig hygiejne-folk anbefaler faste for akutte, såvel som kroniske tilfælde. Naturopater derimod synes, at man kun bør faste ved visse akutte symptomer f.eks. feber, og ikke ved kroniske sygdomme.

Man skal sørge for de grundlæggende betingelser, hvis man ønsker, at ens faste vil være så effektiv som muligt. Det skal foregå i en fredelig atmosfære, hvor man ikke behøver at bekymre sig om børn, hjemmearbejde eller sin økonomi. Og man skal helst undgå at være i kontakt med familie eller venner, der synes at man er fanatisk og hele tiden kommer med bemærkninger om, at man vil sulte sig ihjel.

Man skal sørge for at have det behageligt varmt. Nogle gange kan det hjælpe at placere flasker med varmt vand i fodenden i sengen. Det er en god ide at vaske sig i rent vand, ikke for varmt eller koldt, en gang om dagen, hvis man ikke er for udmattet til det. Man bruger kun vand, ikke sæbe eller shampoo. Man kan børste tænder uden bruge af tandpasta, eller skylle sin mund med saltvand for at fjerne den ubehagelige lugt.

Man skal sørge for meget frisk luft og moderat ophold ude i solen. Man kan drikke lige så meget vand man har lyst til, men det er bedre ikke at overdrive det. Man kan bruge destilleret eller filtreret vand, men kildevand kan også bruges.
Hvis man har lyst til det, kan man gå en lille tur i naturen, læse eller høre musik, men det skal ikke overdrives. De bedste resultater opnår man ved at spare på sin energi, så den kan blive brugt til elimination og genoprettelse i stedet for andre aktiviteter. Tilstrækkelige søvn og hvile med lukkede øjne, kærlig håndpålæggelse, visualisering og meditation vil altid medvirke til gavn for kroppen.


Til slut kan man sige, at det ikke kan betale sig at faste for at blive tynd, eller for at kompensere for sin dårlige livsstil. Når man faster og bagefter vender tilbage til sine dårlige vaner, var det bare ren spild af tid.
Man opbygger sin vitalitet og helbred med en naturlig sundhedsfremmende livsstil, ikke med faste.