Sundhedsstyrelsens anbefalinger direkte sundhedsskadelige?

Der er ingen tvivl om, at den klassiske fødevarepyramide, som er et fundament for Sundhedsstyrelsens præsentation af kostanbefalinger til befolkningen, er mere baseret på industribehov og dogmer end sundhedsbehov, sund videnskab og almen logik.

Hvordan ellers kan man forklare deres forkærlighed for mælkeprodukter? Ifølge Sundhedsstyrelsen bør spædbørn indtage cirka en liter mælk om dagen og mindst en halv liter når de bliver 10-12 måneder. Og sådan resten af livet?

I naturen får dyrene mælk fra deres egen mor og fortsætter ikke med at drikke det efter afvænningsperioden. Ingen af de hundredtusindvis af dyr drikker komælk og har det åbenbart fint med det. I hvert fald er risikoen for hoftebrud meget mindre hos dem end hos mennesker ;)
Selv køer drikker ikke komælk! Og det er dem, der producerer så meget kalk til vores letmælk, sødmælk og yoghurter. Hvor mon de får det fra? Er der måske noget spildt mælk i græsset?

Hvis vi nu tænker bare en lille smule selv i stedet for at slukke for hjernen og adlyde Sundhedstyrelsens råd blindt, så kan vi ikke undgå at blive konfronteret med, at den eneste rigtige mælk for børn er modermælken, og at voksne ikke er spædbørn. Hvis man endelig skulle fortsætte med at drikke mælk efter afvænningsperioden, hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen så ikke at drikke modermælk, der jo har den perfekte sammensætning af næringsstoffer til vores art? Bare tænk hvor mange mødre, der kunne få ekstra penge for at producere højkvalitetsmælk til alle dem med trang til spædbørnskost!

Men spøg til side. Det værste er, at anbefalingerne om mælkeforbrug er direkte sundhedsskadelige. Mejeriprodukter er en af hovedårsagerne til, at vi lider af så mange uforklarlige allergier og kroniske sygdomme. Mellemørebetændelse, astma, diabetes, hjertekarsygdomme, halsbetændelse, prostatakræft og mange andre sygdomme er blevet direkte kædet sammen med forøget indtag af mejeriprodukter. Jeg kender efterhånden mange mennesker, der har fået det meget bedre efter at de helt fjernede mejeriprodukter fra deres kost.

Komælk er for kalve og sådan burde det også være. Men desværre har Sundhedsstyrelsen helt glemt, at det er dem, der skulle oplyse borgerne om, hvad der er sundt for dem i stedet for at lade mejeriselskaber overtage den del af arbejde.

Mejeriforeningen har udgivet piecer, som forsøger at skræmme forældre til at bestille skolemælk til deres børn. Piecer, som uddeles villigt af autoriteter som skoletandlæger, og som antyder, at man er nødt til at spise enorme mængder af f.eks. broccoli, hvis man ikke drikker mælk (og vi "ved" jo alle, at børn ikke kan lide grøntsager...) Toppen af det hele er dog anbefalingen til teenagere og skolebørn, som ikke spiser mejeriprodukter, at de bør indtage et tilskud på 500 mg kalk dagligt, når den nyeste forskning viser, at risikoen for udvikling af osteoporose stiger med kalkindtag ud over 500 mg dagligt.
Hvis det skulle være så godt at drikke komælk, hvorfor kan så ikke engang kalve leve af den pasteuriserede mælk og dør i løbet af nogle uger eller få måneder?

I stedet for at sørge for en diæt, baseret på forestillinger om at mere er bedre, burde man søge at finde fundamentet til, at kroppen fungerer optimalt. Ernæring er ikke kun afhængig af, hvor mange af de enkelte næringsstoffer vi får tilført gennem kosten, men i højeste grad af i hvilken sammenhæng og form vi får dem, om de er i balance med hinanden og af en række andre aspekter, som f.eks. solskin, motion, stress, søvn og temperaturforhold.

For at man kan udnytte kalk optimalt, kræves det, at der er mange næringsstoffer i balanceret forhold tilstede. De mest kendte er vitamin D og magnesium, men der er mange andre, der er med til at påvirke kalcium-balancen i kroppen. Hvis en diæt er primært baseret på kød og kornprodukter og hermed syredannende, bliver der meget mere brug for kalk i kroppen i forhold til hvis man spiser en kost, der er basedannende (kost bestående primært af frugt og grøntsager). Der er flere befolkningsgrupper i verden med daglig kalciumindtag mindre end 400 mg, og til stor undren har de færre tilfælde af osteoporose end de lande med største forbrug af mejeriprodukter.

Tro mig eller ej, men tjek det for din egen skyld (f.eks. på http://www.nutritiondata.com), at alle frugter og grøntsager indeholder kalk og mange af dem i lige så store mængder som mælk. Appelsiner er en fortrinlig kilde til kalk, og burde derfor være en del af de kostråd som man får fra Sundhedsstyrelsen. Ikke kun fordi de indeholder kalk og mange andre vitaminer og mineraler, men også fordi børn elsker appelsiner og friskpresset appelsinsaft. Ja, det smager så godt i forhold til pasteuriseret mælk, der lugter og smager af kotis og er en mixtur af ufordøjelige, allergifremkaldende substancer, dioxiner, hormoner og døde bakterier. Lad sund fornuft, logik og videnskab sejre, velbekomme!


Se mere på komaelk.dk, kernesundfamilie.dk eller notmilk.com
Læs bogen The China Study fra Dr. T. Colin Campbell