Råkost Natur & miljø Livsstil Forum Links
     
 
Råkost og natur?


Ved at basere vores kost på vegetabilske fødevarer kan vi mindske forureningen og ødelæggelsen af naturen betydeligt. Og ved at gå over til råkost kan vi skåne naturen endnu mere. Naturen kan ikke repareres som en bil. Den kan heller ikke miljøvurderes, som det lyder fra visse regeringsinstitutioner. Naturen skal opleves og elskes, vi har kun en. Den skal bevares for vore børn og børnebørn, så smuk og ren som muligt.


Her vil jeg nævne nogle andre end sundhedsmæssige grunde til at spise rå vegetabilske produkter:

Økonomiske, miljømæssige og etiske fordele:

- Bæredygtigt landbrug baseret på økologiske og biodynamiske principper med mange skove, frugttræer, buske og planter.
- Besparelse af energi til produktion af fødevarer.
- Besparelse af vand og fossilbrændstoffer.
- Ingen behov for komfur, emhætte, opvaskemaskine, mikroovn, opvaskemiddel, konserveringsmidler, tilsætningstoffer, dåser, plastik, aluminiumemballage.
- Mindre belastning af naturen pga betydeligt mindre behov for transport og opbevaring af fødevarer og landbrugsdyr.
- Meget bedre naturmiljø – eliminering af forurening af jord, luft og vand fra sprøjtning og gylle.
- Meget effektiv omsætning og udnyttelse af jordens ressourcer. Den samme mængde jord kan brødføde mange flere mennesker, hvis den bruges til dyrkning af vegetabilske fødevarer end hvis der produceres animalske.
- Besparelse på sundhedsområdet – sund livsstil giver sunde mennesker. Færre udgifter til sygepleje, fremstilling af medicin, medicintilskud (både til dyr og mennesker). Ideelt set vil der kun være brug for behandling af akutte tilfælde og ulykker.
- Eliminering af uetiske forhold for dyr. Stop for dyretransport og store besætninger af dyr, hvor de lever under kummelige forhold (de lever i dyrekoncentrationslejre). 
- I stedet for gyllelugt fyldes luften med blomster- og frugtdufte.
- Næsten ingen affaldsprodukter fra madlavning og masser af naturlig gødning til egen have.

Er der noget galt med vores spisevaner?

- Intensivt landbrug blev en nødvendighed i moderne tid for at fodre den enorme mængde landbrugsdyr, som skal til for at dække efterspørgslen på kød, æg og mejeriprodukter. Det forældede fødevaredirektiv med landbrugsstøtte har gennem årtier skabt miljøforurening, dyreplageri og spild af enorme ressourcer, og har bidraget til hungersnød i den tredje verden
- Hovedårsag til udryddelse af dyre- og planteliv i Danmark: Intensivt landbrug, kød- og mælkeproduktion
- Denne landbrugsmetode dyrker jorden så intensivt, at den til sidst bliver udpinet. Muldjorden tager lang tid for mikroorganismer og små dyr at genoprette og vedligeholde. Moderne landbrugsmetoder giver ikke tid til denne genopbygningsproces. I stedet bruges kunstgødning, der fører til unaturlige forhold i jordens konsistens, og det påvirker planter, der bliver svage og mindre modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Så bliver det nødvendigt med skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af pesticider, så der til sidst ikke er nogle levende væsener tilbage.
- Skovrydning og ændringer af naturlige vandløb har betydet store problemer i forhold til biodiversitet. Mere end 70% af Danmarks areal er opdyrket. De gamle skove blev hugget ned, mange dyrearter har mistet deres levested. Der blev skabt stor ubalance, mange arter uddøde og andre er på vej.
- Moderne landbrug forgifter vand og jord med pesticider, antibiotika- og hormonrester, som findes i den gylle, der hældes ud over markerne og udvaskes i åer og vandløb og siver ned til grundvandet – vores drikkevand.
- Landbrugsdyr producerer store dele af de såkaldte grønne gasser (kuldioxid, methan og nitrat). Det bidrager væsentligt til global opvarmning.
- Produktionen af kød og mælk står for over halvdelen af vores vandforbrug.
- Erosioner af jord og syreregn er nogle af de konsekvenser af et så enormt opdyrket areal og besætninger af dyr.
- Landbruget og fiskeri ødelægger liv i søer og hav. Forurening betyder at fisk i dag har høje koncentrationer af tunge metaller (f.eks. fra skibe), og hormon-, antibiotika- og pesticidrester i deres fedtvæv. Havmiljøet lider af iltmangel pga spildevand fra landbrugsproduktion.
- Opdrættelse af dyr til mad spilder enorme mængder energi og forurener sekundært miljøet. Dette foregår ved lange transporter af foder og dyr, vanding af store arealer, opvarmning af forskellige faciliteter osv.
- Til produktion af 1 kilo bøf bruger man så meget vand, at man kunne være 10 minutter i brusebad hver dag hele året rundt uden at bruge så meget.
- Halvdelen af de fisk, der bliver fanget, bliver brugt til at fodre landbrugsdyr. Pga uhensigtsmæssige metoder bliver ti gange så mange andre havdyr fanget sammen med fisk og dør.
- Til at producere 1 hamburger bruges lige så meget fossilbrændstof, som en biltur på 20 km.
- En hamburger uden støtteordninger ville koste mindst 1000,- Dkr.
- Kødproduktion er meget ineffektiv. Ved forvandling af korn til kød er tabet af næringsstoffer på 90%.

- På en hektar jord kan produceres følgende:
1000 kg kirsebær
2000 kg grønne bønner
4000 kg æbler
6000 kg gulerødder
8000 kg kartofler
10000 kg tomater
12000 kg selleri
50 kg oksekød

- Vandmængden, som i Kalifornien bruges til produktion af 1 kg levnedsmiddel: 
Tomater: 138 l. 
Hovedsalat: 138 l. 
Kartofler: 150 l. 
Hvede: 106 l. 
Gulerødder: 198 l. 
Æbler: 40-60 l. 
Appelsiner: 320 l. 
Mælk 840 l. 
Æg: 3.300 l 
Høns: 4.950 l. 
Svinekød: 9.700 l. 
Oksekød: 32.100 l. 

- Andelen af vandforureningen i Europa, på grund af massedyrehold: over 50%
- Antallet af mennesker, der kunne brødfødes af fødevarer dyrket på 2,5 ha:
hvis der dyrkes kål: 23 mennesker
hvis der dyrkes kartofler: 22 mennesker
hvis der dyrkes ris: 19 mennesker
hvis der dyrkes korn: 17 mennesker
hvis der dyrkes hvede: 15 mennesker
hvis der dyrkes kylling: 2 mennesker
hvis der dyrkes mælk: 2 mennesker
hvis der dyrkes æg: 1 menneske
hvis der dyrkes bøf: 1 menneske

Kornmængde, der kunne brødføde dem i verden, der dør af sult eller som følge af underernæring: 12 milion ton.
Kornmængden, der ville blive sparet f.eks. hvis amerikanerne mindskede deres forbrug af bøf med 10% : 12 million ton

- Halvdelen af jorden bruges i dag til opdræt af landbrugsdyr

Danmarks hvede er ikke til mennesker, hele produktionen går til landbrugsdyr. I supermarkederne køber vi udenlandsk hvede.

- Jo mere korn bliver handlet globalt, desto flere mennesker bliver sultne i den tredje verden.
- I stedet for at udnytte jorden optimalt, følger man i den tredje verden opfordringer fra de rige lande. Intensiv dyrkning med enkelte afgrøder til brug som foder til landbrugsdyr. Dette sammen med udemokratisk styre og krig fører til sultkatastrofer, fordi de fattige ikke har råd til at købe kød og lider af mangel på egne fødevarer, der kunne brødføde dem. Ud over det bliver deres jord ødelagt, deres skove udryddet og drikkevandet forurenet med pesticider og andre giftige kemikalier fra produktionen. Nogle mener at det også bidrager væsentligt til det høje antal af såkaldte immunodepressive sygdome i den tredje verden.

Vi behøver ikke mishandle dyr og ødelægge naturen. Ethvert menneske kan vælge og skabe realitet. I stedet for kornmarker kan vi plante grøntsager, frugttræer og bærbuske. De vil trives i god jord og også enhver hjemløs vil have mulighed for at plukke dem og føle sig mæt og sund.



 

Send mail til rawquest.dk