Råkost Natur & miljø Livsstil Forum Links
     
 


Nyhedsbrev om rå mad forår 2007
 
En friskplukket og moden elektronisk læsning til påske!
 
Du kan læse om:
 
- Den mest miljøvenlige diæt
- Interview med Annette om fasteophold på Costa Rica
- Spørgsmål og svar med Dr. Douglas Graham
- Appelsiner uden kerner?
- Salt, et underprioriteret sundhedsproblem i Danmark
- Hvordan kan man bekæmpe kræft i årevis... og aldrig vinde
- Sommerfest på Frederiksberg
- Saltfri opskrifter
 

 
Den mest miljøvenlige diæt
 

I MetroXpress den 27. marts kunne man læse, at 88% af danskerne ifølge en undersøgelse mener, at momsen på sunde fødevarer bør sættes ned. Kun fire procent er imod. Befolkningen støtter anbefalinger fra blandt andre Motions- og Ernæringsrådet, Institut for Miljøvurdering og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Den danske detailhandel ønsker også en lavere moms. ”Vi kan se, at prisen betyder meget, når danskerne handler. Hvis man for eksempel fjerner momsen på frugt og grønt, vil varerne blive 20 procent billigere. Det kan mærkes,” siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked. De Samvirkende Købmand har ligefrem gjort lavere moms på frugt og grønt til en mærkesag.

 

Så næsten alle er enige i, at det er fornuftigt at fjerne momsen på frugt og grønt. Både forbrugerne, videnskabsmænd og detailhandelen. Det vil tjene sundheden og miljøet og man finder netop ikke mange andre områder, der har en så stor betydning for samfundet. For uden helbred er der ikke et godt liv og uden natur er der slet ikke et liv.

Men det er vores familie- og forbrugerminister Carina Christensen åbenbart ligeglad med. Hun mener oven i købet, at frugt og grønt jo ikke er dyrt og forbrugerne ville sikkert bruge de sparede penge på slik og kager!

Regeringen lytter ikke til befolkningens ønsker, videnskabsmænds anbefalinger og detailhandelens kendskab til forbrugernes købeadfærd. Er det mon ikke blevet tid til at udskifte vores regering?

 

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at en af de værste ideer menneskeheden har nogensinde taget til sig er det moderne intensive landbrug, med store besætninger af dyr. Ud fra alle vinkler er sådan en produktion helt uforsvarligt. Den er ikke bæredygtig, bruger enorme ressourcer af vand og fossil brændstof, skader biodiversitet og forurener enormt meget i form af udslip af forskellige gasser, gylle, pesticid- og antibiotikarester. Den er yderst uetisk med hensyn til behandlig af dyr og moralsk forkastelig (også fordi den oven i dyremishandlingen også ødelægger naturen globalt i form af forgiftning, skovrydning og bidrager til hungersnød i udviklingslandene).

 

I dag taler man faktisk åbent om at fjerne moms for de sunde fødevarer, der samtidig også er de mest miljøvenlige. Regeringen afviser dog ideen, selv om den understøttes af ca. 8 ud af 10 mennesker i Danmark. Men det er måske ikke så overraskende, når vi kigger på alle de besparelser, der allerede er indført på miljø- og sundhedsområde. Her er det op til den enkelte borger at vise sine ønsker ved næste valg. Der må findes politikere, der påtager sig ansvar for jorden og vores sundhed, der står tæt og uadskilleligt sammen og med enkle ord er de vigtigste forudsætninger for vores liv, arbejde og fremtid på jorden.

 

Det første skridt er unægteligt at begrænse produktionen af animalske fødevarer. Hvis vi ikke gør det, bliver konsekvensen sandsynligvis, at vi spiser os selv ud af jorden.

Der er skrevet mange bøger om denne problemstilling. Af nyere dato kan anbefales ”Food Revolution” af John Robbins og ” Ecological Integrity: Integrating Environment, Conservation and Health” af David Pimentel, Laura Westra, Reed F. Noss.

I det seneste år blev Danmark og dernæst hele verden opmærksomme på den katastrofale situation forårsaget hovedsageligt af masseproduktion af animalske fødevarer takket være et studie fra Institut for miljøvurdering (Artikel i bladet Samvirke) og en beretning fra De Forenede Nationer’s fødevaredirektoriatet FAO, hvor Henning Steinfeld, chef for FAO’s dyrebesætning information, direkte siger: ”Dyrebesætninger er en af de største bidragydere til vores miljøproblemer. Der kræves omgående handling til at afhjælpe situationen.”

 

... Læs mere her

 


 

Interview med Annette Davidson, der har været på Costa Rica i halvanden måned for at faste under opsyn af Dr. Douglas Graham

 

Annette, velkommen hjem fra Costa Rica, hvor du har været på et fasteophold under vejledning af Dr. Douglas Graham.

- Kan du fortælle, hvad var grunden til, at du rejste så langt væk for at faste?

Jeg har lidt af kronisk tarmbetændelse i mange år. Selv om råkost har hjulpet meget med mine problemer, er det en lidt langsom proces i forhold til faste, der giver kroppen mulighed for en grundig udrensning og regeneration.

- Hvorfor var det lige Costa Rica og Dr. Graham og ikke andre?

Det startede med, at jeg kom på den svenske hjemmeside www.justabananer.nu og fandt linket til David Klein og hans www.livingnutrition.com. I bladet Living Nutrition læste jeg om Dr. Graham og hans fasting retreat på Costa Rica, som David Klein også varmt anbefaler. Så kom jeg direkte på Dr. Graham's hjemmeside (www.foodnsport.com) og reserverede mig plads på hans nærmeste fasting retreat.

- Nu ved jeg, at du faktisk har mødt Dr. Graham endnu før du skulle rejse til Costa Rica. Det var i England til den årlige Fresh Festival. Var det også for at "tjekke" ham lidt? ;)

- (smiler) Ja, lidt. Jeg havde jo betalt depositum på det tidspunkt og kunne stadigvæk fortryde min beslutning. Så selvfølgelig ville jeg møde ham der og se, hvem det er jeg giver min tillid til.

- Nu spoler vi frem til Costa Rica. Hvad er det for et sted og hvordan er klimaet der?

Under vores fasteophold var vi oppe i bjergene, i ca. 1500m højde. Så selv om man er i troperne, kan det sagtens blive meget koldt om natten. Om dagen er det noget andet. Det ligger tæt på ækvator og solen er meget stærk og det er varmt om dagen.

- Hvor koldt om natten?

Jeg ved det ikke præcis, men det var meget koldt. Jeg frøs om natten og måtte sove pakket ind i min jakke og vanter. Den første dag hvor Dr. Graham og andre skulle spise sent om aftenen på terrassen, har de alle haft vinterjakker og huer på.

Man bor i en retreat center i hyggelige huse med dejlig udsigt og skønne naturlige omgivelser. Der er også opvarmet pool og jacuzzi, hvor man kan tilbringe sin tid med stearinlys om natten og kigge direkte op på en stjernefyldt himmel.

- Så man bliver forkælet lidt for sine penge?

Ja, det gør man og det skal der også til, når man nu ikke må spise ;)

- Nu til det vigtigste. Hvad har du oplevet under din faste? Var du sulten, træt, havde du lyst til at give op, fik du nogle problemer undervejs?

Jeg var sulten i 26 dage. Sultfornemmelsen var altid tilstedeværende og forsvandt ikke. Selv om man siger, at sulten forsvinder efter få dage, var jeg ikke den eneste, der oplevede det samme.
Jeg frøs meget, især om natten, og var træt. Jeg sov meget og det gjorde de andre også. Vi gik i seng ved 6-7 tiden om aftenen og sov hele natten. Vi sov os igennem Dr. Graham's forelæsninger (griner) og i det hele taget sov vi meget.
Jeg tror, at vi lå ned det meste af tiden og det gav lidt problemer med ømhed i kroppen, når man ikke motionerer i længere tid. Jeg fik ondt i ryggen og mange fik hovedpine. En pige kastede op under hele fasteperioden, dvs. 3 uger.
Jeg oplevede mindre smerter i maven, men de kom faktisk først efter jeg begyndte at spise igen. Så tænkte jeg "Åh nej, det gik lige så godt, og nu vender det hele tilbage igen". Men det varede kun nogle dage og så forsvandt de igen.

- Kan du sige noget om den støtte du fik af de andre og især Dr. Graham?

Ja, det var en mærkelig situation for alle os fastende, vi var alle så sårbare. Vi blev virkelig knyttet meget til hinanden og der var kærlighed og omsorg i hvert eneste øjeblik. Du kunne komme til hvem som helst og få opbakning, når du havde brug for det.
Dr. Graham's mange års erfaring med faste og hans visdom virkede meget beroligende. Han var altid "cool" og klar til at svare på spørgsmål, om ens faste forløb som den skal og alt er i orden. Han understregede også, at vi skal være opmærksom på, at det er kroppen, der har den centralle rolle og ikke vores ønsker og forestillinger om, hvad vi kan opnå ved at faste. Kroppen har sin egen agenda og mht. oprydning vil den gå den vej, der er mest nyttig for øjeblikket. Så vi kan ikke forvente, at når vi bestemmer os til at faste fordi vi vil af med vores migræne, at kroppen vil også sørge for at fjerne disse ubehagelige symptomer først. Den vil først ordne de mest vigtige ting, lige meget om vi synes om det eller ej i vores hoved.

Og Dr. Graham har altid været der, når jeg havde brug for ham. Han var (kort pause) simpelthen dejlig. Der er ikke så mange mennesker i verden jeg stoler fuldt på og han er en af dem.

- Synes du stadigvæk, at det er vigtigt at have en proffessionel vejledning til faste?

Ja, helt sikkert. I hvert fald for mig var det uundværligt. Især ved afslutningen af faste, hvor jeg var så sulten og fik kun en skive melon i timen.  Hvis jeg var alene derhjemme ville jeg bare spise alt hvad jeg kunne finde. Og jeg ville heller ikke spise så langsomt som jeg gjorde.
Jeg havde lyst til at spise mere end en skive melon, men det var ligesom det eneste der var.

- Det lyder som om Dr. Graham har låst madskabet og forsvaret det mod alle de sultende fastere ;)

Ja, ja, det er faktisk rigtigt ;)
Det var låst og kun personalet havde nøglen til det. Men ellers kunne man sagtens plukke noget selv, der var appelsiner og bananer i haven.

- Det var altså ikke totalt forbudt. Så man kunne sagtens snige sig derud om natten og "feste" i stedet for faste ;)

Ja ja :)

- Hvorfor har du så ikke gjort det? ;)

Øh... tja ... nej!

- Nå, det kan man da godt forstå...

(griner begge to)

- Hvordan har I afbrudt fasten og hvad fik I til at spise i de følgende dage?

Den første dag fik vi som sagt en skive melon i timen og lige så længe man havde lyst til det. Men det var ikke alle der havde lyst til det hele tiden. Den anden dag fik vi lidt mere, 2 skiver melon og igen så længe man havde lyst . Efter de første dage fik jeg lidt appelsinsaft og papaya. Melonen, appelsinjuicen og papayaen var uden tvivl det bedste jeg nogensinde har smagt i mit liv. Det var helt fantastisk.

- Hvornår fik man lov til at spise så meget man havde lyst til?

Det var faktisk efter 3-4 dage. Man jeg holdt mig væk fra grøn salat og coleslaw med hvidkål. Der var alt for hårde fibre for mit fordøjelsessystem.
Der var ikke nogle individuelle diæter til de fastende, men det var muligt at spise det, man havde det bedst med.

- Hvad har din faste givet dig? Og de andre?

I slutningen af min faste tænkte jeg meget på, at det vil jeg aldrig gøre igen og at det var noget af det værste jeg har gjort i mit liv. Men efter 3 dage reserverede jeg en plads til næste år.
Mig og en ung mand, der også havde store problemer med fordøjelsesorganer har oplevet en klar bedring efter vores faste. Vi kunne pludselig spise så meget som aldrig før uden at opleve de store smerter og ubehag, der er typisk for collitis-crohn sygdommen. Man skal dog vente med at vurdere alle fordelene ved faste indtil der er gået 3-5 måneder eller mere. Det er først nogle måneder eller år efter fasten, at man kan mærke alle gevinsterne ved det. Altså hvis man undervejs sørger for en sund livsstil og ikke går og fylder sig med junk food.
Der var nogle, der har fået det bedre fysisk, men det viste sig, at de helt store ting faktisk skete med deres psyke. De har bearbejdet nogle ubehagelige minder fra fortiden, der pludselig kom op fra det undertrykte lag af deres bevidsthed. Det var helt fantastisk at se det at ske, fordi for mange var det som at starte på ny og få lagt store lænker af fortid bagved.

- Og du vil gøre det igen på grund af dit helbred, eller mest fordi du gerne vil igen opleve at være sammen med de andre?

Ja, det er et godt spørgsmål. Den vigtigste grund er uden tvivl mit helbred. Men lige efter den kommer helt sikkert alle de utrolige oplevelser fra sammenhold med de andre mennesker.

- Nu synes jeg vi har talt meget om faste og jeg vil nu til mit yndlingsspørgsmål: Frugt på Costa Rica, hvad synes du?

Jamen det var helt fantastisk. Og der var meget.
Ananas smagte utroligt godt og papaya ligeledes. Vi fik nogle af de bedste tomater der, solmodne og kæmpestore.
En af de store frugtoplevelser var Mamey. Det ligner en kæmpestor, brun og rynket kartoffel. Men når man åbner det, er der orange frugtkød og det smager som den mest vidunderlige budding med kanel. Denne frugt mætter utrolig meget, efter nogle skefulde følte jeg mig helt mæt.
Vi har også spist frugter, der lignede cherimoya, men var på størrelse med melon. Dem kunne man ikke spise, men tygge saften ud af de meget stærke fibertråde. Sød og syrlig med citronsmag, en fornøjelse.

- Til sidst vil jeg gerne spørge dig, om du synes det var alle de penge værd at rejse så langt væk?

Ja, det synes jeg. Fordi hvis man ikke har det godt med sit liv og ens krop ikke fungerer optimalt, så kan man lige så godt glemme det hele. Hvis jeg ikke har det godt, så er resten heller ikke sjovt. Så det er det vigtigste.
Der er også andre, der arangerer fasteophold forskellige steder i verden. Man kan også gøre det på egen hånd. Men her i forhold til andre steder bliver man ikke sendt hjem et par dage efter afslutning af sin faste og netop denne periode er måske den vigtigste af hele fasten. Det gælder om at holde fast ved  de gode spisevaner og sundhedsfremmende livsstil og for de fleste er de positive resultater med faste afhængig af netop denne periode.

- Kære Annette, tak for din tid og jeg ønsker dig, at dit helbred fortsætter med at blomstre.


 

Spørgsmål og svar med Dr. Douglas Graham (http://www.foodnsport.com)

 

- Jeg har meget tørre hænder om vinteren. Er der noget jeg kan gøre ved det?

Jeg ville ikke gætte om nogen's helbredsproblemer uden at kende hele historien. Alt andet ville være respektløst, synes jeg. Når det er sagt, er næsten alle tilfælde med tør hud jeg oplever, på folk, der spiser for meget fedt, ikke for lidt.


- Den danske fortaler for råkost, Dr. Kirstine Nolfi, var kendt for at foretrække sund livsstil, råkost og hvile i stedet for faste. Hun var bekendt med, at dyrene faster i naturen, men har ikke anbefalet det og holdt fast ved, at faste kan være kontraproduktiv i tilfælde af udmattede kræftpatienter.
Hvad er din mening om det og hvornår ville du f.eks. ikke anbefale at faste?

Jeg vil ikke generalisere om hvem jeg ikke ville faste. Jeg plejer at interviewe hver person og forholder mig lige præcis til hans/hendes tilfælde.
Jeg har fastet mange, hvor andre ikke ville gøre det. Men også har nægtet at faste nogen, som andre har accepteret. Tit har jeg bemærket, at dem som jeg har afvist og som alligevel fastede, ikke har fået gode resultater.
Typisk faster folk med leverkræft og diabetes 1 ikke så godt, men der kan være mange andre tilfælde, hvor faste kunne være kontraindikeret. Ikke alle er fysiske, der kan også være tale om emotionelle problemer.
Jeg anbefaler faste som den sidste udvej, ikke den første. Jeg anbefaler, at man lever på en måde, så faste aldrig bliver nødvendigt, så meget det er muligt. Men der er rigtig mange tilfælde hvor faste er den mest hensigtsmæssige vej til genoprettelsen af helbred og hvor faste uden tvivl er den bedste tilgang.


- Hvad er din mening om vacciner? Kan der nogensinde være noget positivt ved vaccination?

Jeg anbefaler stærkt imod brug af alle slags vacciner.


- Hvor vigtigt er det at bevare tålmodighed og tro på egen krop, at den vil regenerere sig (når betingelser for sundt liv er til stede), selv om det kan tage adskillige år?

De fleste mennesker er længere tid om at blive helbredt end de synes de burde. At være sund for resten af livet kræver en livstid. Fordi der ikke er nogle kontraindikationer for en sund levemåde, er det logisk at sund livsstil er det bedste valg i alle tilfælde.


- Hvad synes du om brug af terapeutiske midler som kolde og varme omslag?

Jeg er ikke for nogle behandlinger af nogle slags. Jeg foretrækker at fjerne årsagen til problemet og leve sundt i stedet for at behandle, suplementere, undertrykke eller på anden måde blande sig når jeg hjælper en person, der prøver at samle sit helbred og vitalitet.


- Hvad burde være den første rigtig føde givet til børn?

Jeg anbefaler frugt som den første mad for børn, efter modermælk. Brystafvænnning skulle starte omkring et års alderen, men få måneder før eller senere er ikke kritisk. Afvænning kan sagtens tage yderligere 2-4 år.


- Hvis jeg ikke er en stor fan af grønne bladgrøntsager, hvor længe kan jeg gå kun på frugt? Teoretisk skulle jeg få alle næringsstoffer alligevel, ikke?

Jeg anbefaler ikke og har aldrig gjort det, en diæt baseret kun på frugt. Jeg er af den mening, at vi har det bedst ved en diæt, hvor 1-5% af vores kalorieindtag kommer fra unge, bløde bladgrøntsager.


- Hvis man styrketræner, kan ens behov for protein blive dækket af en frugtdiæt med noget grønt, uden nødder, frø, avokado og andre "fede" ting?

Ja. Som ernæringsdirektøren for det amerikanske olympiske team siger "Forholdet mellem kulhydrater, fedt og protein skal ikke ændres, uanset hvilken type sport man udøver. Det samlede kalorieindtag ændres, men ikke det procentuelle forhold mellem de tre makronæringsstoffer.


- Hvis du bor i en by, hvilke planter ville du vælge at have ind på dit kontor?

Jeg ville dyrke dem som jeg kan spise: tomater, salat osv.


- Hvilket sted i verden er ifølge dig det bedste, mest livsfremmende og sikre sted at leve i for mennesker?

Det er ret godt beskrevet i Dr. E. O. Wilsons bog "The Biophilia Hypothesis".


-  Hvis du kun kunne vælge 3 frugter at leve af for resten af livet, hvilke ville det være? Umuligt spørgsmål ;)

Jeg har ca. 20 frugter på min top 10-liste. At vælge kun 3 ville helt sikkert være vanskeligt.
Bananer, mango og sandsynligvis pantene mammea ville være mine tre, men durian ville komme på et tæt fjerde plads.


- Kunne du fortælle om nogle af dine bedste sportsresultater, tider, præstationer?

Jeg har aldrig været en, der ville gå til ekstremer i sport, fordi mit mål var altid at nyde så mange sportsgrene som muligt på et forholdsvis godt niveau.
Jeg vil aldrig glemme min 7 km svømmetur i oceanen, selv om den var i afslappet tempo. Jeg har cyklet 160 km på under 5 timer, løbet 4-timers marathon og kan holde fast handstand for et minut. Internationale konkurrencer i trampolinspring var en af mine største sportsoplevelser. Jeg har også lært at stå på ski som voksen og er stolt over at blive så god, at jeg til sidst har undervist, indtil jeg opgav det for snowboarding ;)


- Du har en lille datter, Faychesca. Hvad for nogle frugter er hendes favoritter?

Faychesca blev født den 6. April 2005. Indtil nu har hun været 100% rå hele sit liv, dog ikke vegansk, da hun får de fleste af sine kalorier fra sin mors mælk. Hun kan lide næsten alle de frugter vi tilbyder hende. Især er hun glad for mango, ferskner, bananer, ananas, dadler, durian, tomater, agurker og alle slags bær.


 

Hjæælp, mine appelsiner er uden kerner!

 

Hos mange af vores kulturplanter kan der ske en frugtsætning, uden at der er frø i frugten. Dette kaldes parthenokarpi, hvilket betyder jomfruelig frugt. Man kunne forvente, at årsagen til dette fænomen var den samme hos alle kerneløse frugter, men dette er ikke tilfældet. Årsagen kan være manglende befrugtning, manglende evne til celledeling eller hormonale ændringer. Under bestøvningen befrugter pollen (sædcellerne) frugtknuden (ægcellen), hvorefter frugtudviklingen sættes i gang. Udviklingen efter befrugtningen reguleres af hormoner. Hos planter er der især de to hormoner auxin og gibberellin, der regulerer denne udvikling.

Frugtudviklingen består af to elementer, den ene er udviklingen af kernen (frøet), den anden udvikling af frugtkødet. Frugtkødets opgave er at beskytte kernen under dennes udvikling, hvorimod frøet skal sikre artens overlevelse. Straks efter befrugtningen ændres hormonniveauet, hvorefter udviklingen af frugtkødet igangsættes.
Hos nogle planter vil frugtødet kunne udviklessom en reaktion på ændret hormonniveau, uafhængigt af om der er sket en befrugtning (kernedannelse). Det er, når dette sker, at vi får de kerneløse frugter. Som tidligere nævnt, kan årsagen til dannelsen af kerneløse frugter være mutationer (ændringer i arvemassen), som har resulteret i et unaturligt højt hormonniveau. Dette unaturlige høje hormonniveau bevirker, at når blomsten er klar til at blive befrugtet, har den et indre hormonniveau, der er så højt, at udviklingen af frugtkødet starter af sig selv, før der er sket en befrugtning. Dette er tilfældet med Navel-appelsinen og de kernefri vindruer.

En anden årsag til de kerneløse frugter er dårlig befrugtning. Hos frugttræerer er det velkendt, at nogle sorter er bedre befrugtere end andre. Pollen hos de dårlige befrugtere er ikke i stand til at befrugte frugtknuden ordentligt, men kan godt igangsætte de hormonale ændringer. Resultatet bliver kerneløse frugter.

En tredje årsag til parthenokarpe frugter er, at cellerne i kernen ikke kan finde ud af at dele sig. Hos mennesker har vi to sæt af alle vores kromosomer (gener), ét fra faderen og ét fra moderen. Vi siger, at cellen er diploid (to sæt gener). Når sæd- og ægcellen dannes, deles disse to sæt kromosomer i to ens bunker, der så hver indeholder et sæt af kromosomerne. Ved befrugtningen samles så et sæt kromosomer fra faren med et sæt fra moderen, og så har vi igen de to sæt kromosomer i det nye individ.
Hvis der sker en fejl i delingen af kromosomerne i sæd- eller ægcellen, opstår nogle af de alvorlige genetiske sygdomme.

Planterne er meget mere fleksible. De kan leve med både et sæt kromosomer, tre sæt, ja endda op til både seks og måske flere sæt af kromosomerne. Hvis planten skal lave frø, kan dette kun ske, hvis der er et lige antal kopier af kromosomerne (2, 4, 6 osv.) for ellers er det ikke muligt at dele dem i to bunker, der begge har det samme antal. Det vil sige, at hvis planten har tre sæt kromosomer (den er triploid), kan den ikke finde ud af, hvordan kromosomerne skal deles ligeligt, hvilket resulterer i, at pollen og frugtlegemet hos disse planter er ikke befrugtningsdygtigt. Dette udnyttes blandt andet hos vandmeloner.

(skrevet af Bjarke Veierskov, lektor, Institut for plantebiologi, KU i dagbladet Politiken)

 

Det forekommer meget underligt, at planten bruger ressourcer på at udvikle kerneløse frugter, men i virkeligheden kan der sagtens være mening i det. F.eks. er nogle larver og andre skadedyr tiltrukket netop af de kerneløse frugter og hermed kan dem med kerner overleve sådan et angreb. Nogle gange kan også en kerneløs frugt gavne planten, fordi den giver næring til frøspredere, der ellers ville uddø eller flytte til andre steder med tilstrækkelig føde for dem. Så lad dig i hvert fald ikke afskrække af din kerneløse frugt, der er også plads til den i naturen.

 


 

Salt

Af Laura Sander

 

Salt er et underprioriteret sundhedsproblem i Danmark. En artikel i Samvirke (Februar 2007) beskriver, hvordan nedbringelse af saltforbruget er faldet ud af de 8 kostråd, som Fødevarestyrelsen sendte ud i 2005. Fødevarestyrelsen og Motions- og ernæringsrådet har i stedet valgt et større fokus på fedt og sukker. Men salt er faktisk et meget stort problem for sundheden. Salt – især i store mængder – får blodtrykket til at stige og øger risikoen for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Salt er meget belastende for nyrerne, så folk med svage nyrer bør slet ikke spise salt. Salt ophober vand i kroppen. Og salt er en væsentlig faktor i udviklingen af leddegigt, hvor ophobningen af uorganiske salte i leddene forårsager irritation og betændelse, som efterhånden fører til stivhed og store smerter for patienten.

 

I Finland er det lykkedes næsten at halvere saltforbruget i løbet af de sidste 30 år gennem en målrettet indsats med at informere befolkningen og indføre lovkrav om mærkning af fødevarer med højt indhold af salt. I samme periode har Finland, som tidligere havde rekordhøjt antal af hjerteanfald oplevet et fald i disse på 75 %! I Danmark, derimod, har man næsten opgivet at gøre noget ved det overdrevne saltforbrug. Som begrundelse for at salt ikke er taget med i kostrådene, har arbejdsgruppen bag angivet, at langt det meste salt tilsættes af industrien, og at folk derfor ikke har stor indflydelse på, hvor meget salt, de spiser. Det kan man da kalde at lade stå til! Hvis folk er opmærksomme på risikoen ved at spise salt, kan de jo f.eks. i højere grad vælge uforarbejdede fødevarer og spise råkost. Der er en kedelig tendens til at fokusere meget ensidigt på fedtprocenter, hvorved f.eks. avokado kommer til at fremstå som usundt, mens diverse ”light”-produkter forherliges, uanset deres høje indhold af salt såvel som alverdens kunstige tilsætningsstoffer. Mange tænker f.eks. ikke over, at købebrød indeholder meget salt.

 

Vi hører ofte, at vi har brug for salt. Men det vi har brug for, er de to komponenter, som salt er opbygget af, nemlig sodium og clorid, skriver Dr. Timothy Trader, NMD, PhD. I en artikel om salt. Sodium har betydning for væskebalancen og nervesystemet, mens clorid er vigtig for syre-base-balancen og fordøjelsen. Men i almindeligt bordsalt er disse to komponenter bundet sammen på en måde, så kroppen ikke kan nedbryde dem og udnytte dem. Derfor er den nødt til at prøve at skille sig af med den ubrugelige substans – eller ophobe den forskellige steder. En langt bedre kilde er grøntsager, hvor f.eks. salat, tomater og selleri indeholder begge de to komponenter i organisk form. Den salte smag, som man kan opleve især i selleri stammer fra indholdet af organisk salt, som er brugbar og gavnlig for kroppen – ikke skadelig. 

 

Heldigvis er det ret let at nedsætte sit saltforbrug. For mig personligt er det en af de vigtigste grunde til at spise råkost. Frugt smager godt uden salt og man kan ret let vænne sig til at spise salat uden salt, især hvis man bruger bladselleri, tomater, spinat og andre ingredienser, som har et naturligt indhold af organisk salt. Men prøv at spise kogt mad helt uden tilsat salt. Det smager ikke af noget!

 

Vi er vant til at opfatte salt som en smagsforstærker, men i virkeligheden svækker brugen af salt vores smagssans. Den salte smag er tillært – små børn savner ikke salt. Som voksen skal man aflære sig den salte smag, men efter en periode uden salt vil stærkt saltede fødevarer som oliven, peanuts o.l. smage ganske rædselsfuldt. Mens man til gengæld genopdager alle de smagsvarianter, naturen i sin gavmildhed tilbyder os. Som saltfri råkostspiser opdager man, at banan ikke bare smager af banan. Man finder måske ud af, at man kan lide frugter, som man aldrig tidligere har brudt sig om. Der er en rigdom af smag, som bare venter på dig i dit saltfrie liv.

 

Især hvis man har været vant til at spise meget salt, kan det i starten være svært at spise grønt uden salt. Man kan opleve, at salater smager som ”tungen ud af vinduet”. Fat mod, det går over! Du har lært at spise salt, så du kan også lære at spise uden. Hvis du synes, det er svært, kan du i en periode spare på det grønne og mest spise frugt. Hvis man spiser det grønne hver for sig, er det lettere at undvære salt, end hvis man blander det i en salat. Spis f.eks. agurk eller tomat og læg mærke til, hvor sødt eller salt det smager.

 

Du kan også prøve at faste et par dage eller tage nogle dage på monodiæt, f.eks. appelsinsaft. Når du føler dig klar til at spise grønne retter igen, er det en god ide at tilsætte meget appelsinsaft og evt. avokado for at få en mildere smag. Prøv evt. en af de saltfri opskrifter i dette nyhedsbrev.

 


 

Hvordan bekæmpe kræft på tusind måder og aldrig vinde

 

Den 25. marts ringede det på døren og da jeg åbnede bad en mand og hans lille pige mig om at give et bidrag til Kræftens bekæmpelse. Jeg tøvede selvfølgelig ikke et sekund med at sige, at jeg ikke vil bidrage med noget. Hvorfor? Fordi Kræftens bekæmpelse er en forening, der er ført af blinde og som ikke bidrager til at mindske lidelse (som man ellers kunne forvente), men samler penge til nogle af de værste miljø-, sundheds- og dyrevelfærdssyndere: Lægemiddelindustrien. Ligesom mange andre gør, som man i øvrigt kunne læse i den oplysende artikel om kræftvaccine i MetroXpress 27. marts. Om hvordan forskere, politikere og organisationer er i lommen på medicinalindustrien, hvis indtjening afhænger af sygdommens fortsatte eksistens – ikke dens udryddelse. Kræftens Bekæmpelse giver bidrag til lignende forskning, som hidtil ikke har kunnet stoppe den støt stigende udbredelse af kræft, og som oven i købet involverer dyreforsøg, som påfører dyr store lidelser. Hvem har lyst til at støtte det?

I MetroExpress var der tale om et globalt topmøde om livmoderhalskræft vaccine. En kampagne, som skal presse europæiske regeringer til at indføre vaccination af alle unge piger mod livmoderhalskræft, er finansieret af den medicinalvirksomhed, som fremstiller vaccinen. Kritikere siger, at Gardasil-vaccinen ikke beskytter mod alle arter af virusser, som kan give livmoderhalskræft. Ydermere er der bekymringer om eventuelle bivirkninger på lang sigt.

 

Man undrer sig bare over nyheder som denne her, der finder deres vej igen og igen i pressen, at de ikke får rusket lidt i befolkningens bevidsthed. Det er ikke kun den ene vaccine eller pille, hele lægevidenskaben ligger i lommen på lægemiddelindustrien (bevidst eller ubevidst).

Der er altid langsigtede bivirkninger ved brug af vacciner, som jo ikke er andet end ren giftcocktail. Og beskyttelse mod kræft ved vaccination? Det minder stærkt om Nixon’s ihærdige milliard dollar kamp imod kræft i 70’erne. Lægevidenskaben var altid parat til at bruge stærke ord på kræftområdet. Og resultatet? Utallige piller, vacciner og behandlinger, som mange er døde af. Lægemiddelindustrien har i årtier scoret millliarder i fortjeneste. Der er ikke mindre kræft end for 50 år siden. Nej, tværtimod, der er flere og flere, der dør af kræft og især børnenes statistik er skræmmende. Hvor blev dog ”kuren” af? Vær ikke bekymret, kære borger, den er jo altid ”lige om hjørnet”.

 

Og det gør den faktisk, eller måske ikke… For ”kuren” findes jo ikke. Naturen kender ikke kure, men love. Årsager og konsekvenser. Lev i overenstemmelse med hendes love og frygt ikke sygdomme. Forebyggelse er den rette vej hvis man bruger den i den rigtige forstand. Forebyggelse af kræft ved en sund livsstil er uden dårlige bivirkninger. Men forebyggelse ved vaccination er det ubevidste valg truffet af frygt.

Kan det være rigtigt, at de fleste mennesker stadigvæk tror på medicinløgne? Vil vi virkelig forebygge brystkræft ved at fjerne bryster og fedme ved at fjerne mavesækken? Er det bare en drøm, eller en absurd virkelighed?

 

Men tilbage til Kræftens Bekæmpelse. For et par år siden spurgte jeg dem, hvorfor de i deres blad anbefaler opskrifter, der indeholder kræftfremkaldende stoffer. Deres bromatolog har venligt spurgt mig, hvad det så er for nogle stoffer og om jeg har nogen dokumentation for det. Jeg har så sendt ham et udpluk af studier, der beskæftiger sig med kræftfremkaldende stoffer i varmebehandlet kød og andre fødevarer. I dag venter jeg stadigvæk spændt på svaret, men bromatologen må vist stadig være i gang med at læse alle de studier, så jeg vil ikke forstyrre…

 


 

Rå sommerfest på Frederiksberg

 

 

Hvis du er glad for frugt og glad for godt selskab er den rå sommerfest sikkert lige noget for dig.

 

Kom forbi den første søndag i juni kl. 13.00 og vær med til en hyldest af sommerens frugtbarhed et sted på Frederiksberg (nærmere oplysninger kommer senere).

 

Festen er en frugtfest og der vil enten være mulighed for at smage forskellige dejlige smoothies, blende sine egne variationer af de tilstedeværende frugter eller (hvis omstændighederne tillader) en eksotisk oplevelse af det vildeste, som Thailand kan byde på.

 

Vi regner med en pris på ca. 100 kr. per deltager, børn halv pris.

 

Af hensyn til planlægning og indkøb vil vi sætte pris på en tidlig tilmelding, helst senest den 1. maj 2007.

Tilmelding på e-mail: mailto://sommerfest@rawquest.dk eller tlf. 3255 4020.

 

 
Saltfri opskrifter
 
Smuk suppe

 

2 bundter bladselleri

2 røde peber

3 tomater

6 dl. appelsinsaft

1 mango

1 bundt koriander

 

Alt blendes sammen og serveres med fine tern af:

1 gul peber

½ agurk

300 blommetomater eller andre små tomater

 

 

 

Lauras sprøde salat

 

1 fennikel

1 stort æble, f.eks., Rubens eller Elstar

4-5 stænger bladselleri

½ bundt dild

Saft af ½ citron

 

Fennikel, æble og bladselleri skæres i mindre stykker eller tern

Dilden hakkes fint og blandes i sammen med citronsaft

 

 

Blåbærtærte  (af Lars Jørgensen, raamad.dk)

100 g blåbær ( jeg brugte frosne øko fra helsekostbutikken)
7 bananer
400 g tørrede dadler ( øko fra urtekram)

Blåbærene tøes op
dadlerne hakkes helt fint så det bliver klistret.
Daddel massen trykkes ud i tærte form.
5 bananer hakkes meget fint og blandes med blåbærrene.
Lav skiver af de sidste 2 bananer til pynt.

PS Mandelskum passer rigtig godt til.

 


Kærlighed, visdom og frugt til alle

Laura og Petr
www.rawquest.dk
forum om rå mad: www.rawquest.dk/forum

Ønsker du at framelde nyhedsbrevet, så send en mail til
nyhedsbrev@rawquest.dk og skriv i emnelinjen "frameld"


 

Send mail til rawquest.dk

NYHEDSBREV