|
|
|
|
Nyhedsbrev om rå
mad forår 2007
En friskplukket og moden elektronisk læsning til
påske!
Du kan læse om:
- Den mest miljøvenlige diæt
- Interview med Annette om fasteophold på Costa
Rica
- Spørgsmål og svar med Dr. Douglas
Graham
- Appelsiner uden kerner?
- Salt, et underprioriteret sundhedsproblem i
Danmark
- Hvordan kan man bekæmpe kræft i årevis... og
aldrig vinde
- Sommerfest på Frederiksberg
- Saltfri opskrifter
Den mest miljøvenlige
diæt
I MetroXpress den 27. marts kunne
man læse, at 88% af danskerne ifølge en undersøgelse mener, at momsen på sunde
fødevarer bør sættes ned. Kun fire procent er imod. Befolkningen støtter
anbefalinger fra blandt andre Motions- og Ernæringsrådet, Institut for
Miljøvurdering og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Den
danske detailhandel ønsker også en lavere moms. ”Vi kan se, at prisen betyder
meget, når danskerne handler. Hvis man for eksempel fjerner momsen på frugt og
grønt, vil varerne blive 20 procent billigere. Det kan mærkes,” siger Erik
Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked. De Samvirkende Købmand har
ligefrem gjort lavere moms på frugt og grønt til en
mærkesag.
Så næsten alle er enige i, at det er
fornuftigt at fjerne momsen på frugt og grønt. Både forbrugerne, videnskabsmænd
og detailhandelen. Det vil tjene sundheden og miljøet og man finder netop ikke
mange andre områder, der har en så stor betydning for samfundet. For uden
helbred er der ikke et godt liv og uden natur er der slet ikke et
liv.
Men det er vores familie- og
forbrugerminister Carina Christensen åbenbart ligeglad med. Hun mener oven i
købet, at frugt og grønt jo ikke er dyrt og forbrugerne ville sikkert bruge de
sparede penge på slik og kager!
Regeringen lytter ikke til
befolkningens ønsker, videnskabsmænds anbefalinger og detailhandelens kendskab
til forbrugernes købeadfærd. Er det mon ikke blevet tid til at udskifte vores
regering?
Det
er ikke længere nogen hemmelighed, at en af de værste ideer menneskeheden har
nogensinde taget til sig er det moderne intensive landbrug, med store
besætninger af dyr. Ud fra alle vinkler er sådan en produktion helt
uforsvarligt. Den er ikke bæredygtig, bruger enorme ressourcer af vand og fossil
brændstof, skader biodiversitet og forurener enormt meget i form af udslip af
forskellige gasser, gylle, pesticid- og antibiotikarester. Den er yderst uetisk
med hensyn til behandlig af dyr og moralsk forkastelig (også fordi den oven i
dyremishandlingen også ødelægger naturen globalt i form af forgiftning,
skovrydning og bidrager til hungersnød i
udviklingslandene).
I
dag taler man faktisk åbent om at fjerne moms for de sunde fødevarer, der
samtidig også er de mest miljøvenlige. Regeringen afviser dog ideen, selv om den
understøttes af ca. 8 ud af 10 mennesker i Danmark. Men det er måske ikke så
overraskende, når vi kigger på alle de besparelser, der allerede er indført på
miljø- og sundhedsområde. Her er det op til den enkelte borger at vise sine
ønsker ved næste valg. Der må findes politikere, der påtager sig ansvar for
jorden og vores sundhed, der står tæt og uadskilleligt sammen og med enkle ord
er de vigtigste forudsætninger for vores liv, arbejde og fremtid på
jorden.
Det
første skridt er unægteligt at begrænse produktionen af animalske fødevarer.
Hvis vi ikke gør det, bliver konsekvensen sandsynligvis, at vi spiser os selv ud
af jorden.
Der
er skrevet mange bøger om denne problemstilling. Af nyere dato kan anbefales
”Food Revolution” af John Robbins og ” Ecological Integrity:
Integrating Environment, Conservation and Health” af David Pimentel, Laura
Westra, Reed F. Noss.
I det seneste år blev
Danmark og dernæst hele verden opmærksomme på den katastrofale situation
forårsaget hovedsageligt af masseproduktion af animalske fødevarer takket være
et studie fra Institut for miljøvurdering (Artikel
i bladet Samvirke) og en beretning fra De Forenede Nationer’s
fødevaredirektoriatet FAO, hvor Henning Steinfeld, chef for FAO’s dyrebesætning
information, direkte siger: ”Dyrebesætninger er en af de største bidragydere til
vores miljøproblemer. Der kræves omgående handling til at afhjælpe
situationen.”
... Læs mere her
Interview med Annette
Davidson, der har været på Costa Rica i halvanden måned for at faste under opsyn
af Dr. Douglas Graham
Annette, velkommen hjem fra
Costa Rica, hvor du har været på et fasteophold under vejledning af Dr. Douglas
Graham.
- Kan du fortælle, hvad var grunden til, at du rejste så
langt væk for at faste?
Jeg har lidt af kronisk tarmbetændelse i
mange år. Selv om råkost har hjulpet meget med mine problemer, er det en lidt
langsom proces i forhold til faste, der giver kroppen mulighed for en grundig
udrensning og regeneration.
- Hvorfor var det lige Costa Rica og Dr.
Graham og ikke andre?
Det startede med, at jeg kom på den svenske
hjemmeside www.justabananer.nu og fandt linket til David Klein og hans
www.livingnutrition.com. I bladet Living Nutrition læste jeg om Dr. Graham og
hans fasting retreat på Costa Rica, som David Klein også varmt anbefaler. Så kom
jeg direkte på Dr. Graham's hjemmeside (www.foodnsport.com) og reserverede mig
plads på hans nærmeste fasting retreat.
- Nu ved jeg, at du faktisk
har mødt Dr. Graham endnu før du skulle rejse til Costa Rica. Det var i England
til den årlige Fresh Festival. Var det også for at "tjekke" ham lidt?
;)
- (smiler) Ja, lidt. Jeg havde jo betalt depositum på det
tidspunkt og kunne stadigvæk fortryde min beslutning. Så selvfølgelig ville jeg
møde ham der og se, hvem det er jeg giver min tillid til.
- Nu spoler
vi frem til Costa Rica. Hvad er det for et sted og hvordan er klimaet
der?
Under vores fasteophold var vi oppe i bjergene, i ca. 1500m
højde. Så selv om man er i troperne, kan det sagtens blive meget koldt om
natten. Om dagen er det noget andet. Det ligger tæt på ækvator og solen er meget
stærk og det er varmt om dagen.
- Hvor koldt om
natten?
Jeg ved det ikke præcis, men det var meget koldt. Jeg frøs
om natten og måtte sove pakket ind i min jakke og vanter. Den første dag hvor
Dr. Graham og andre skulle spise sent om aftenen på terrassen, har de alle haft
vinterjakker og huer på.
Man bor i en retreat center i hyggelige huse med
dejlig udsigt og skønne naturlige omgivelser. Der er også opvarmet pool og
jacuzzi, hvor man kan tilbringe sin tid med stearinlys om natten og kigge
direkte op på en stjernefyldt himmel.
- Så man bliver forkælet lidt
for sine penge?
Ja, det gør man og det skal der også til, når man nu
ikke må spise ;)
- Nu til det vigtigste. Hvad har du oplevet under
din faste? Var du sulten, træt, havde du lyst til at give op, fik du nogle
problemer undervejs?
Jeg var sulten i 26 dage. Sultfornemmelsen var
altid tilstedeværende og forsvandt ikke. Selv om man siger, at sulten forsvinder
efter få dage, var jeg ikke den eneste, der oplevede det samme. Jeg frøs
meget, især om natten, og var træt. Jeg sov meget og det gjorde de andre også.
Vi gik i seng ved 6-7 tiden om aftenen og sov hele natten. Vi sov os igennem Dr.
Graham's forelæsninger (griner) og i det hele taget sov vi meget. Jeg tror,
at vi lå ned det meste af tiden og det gav lidt problemer med ømhed i kroppen,
når man ikke motionerer i længere tid. Jeg fik ondt i ryggen og mange fik
hovedpine. En pige kastede op under hele fasteperioden, dvs. 3 uger. Jeg
oplevede mindre smerter i maven, men de kom faktisk først efter jeg begyndte at
spise igen. Så tænkte jeg "Åh nej, det gik lige så godt, og nu vender det hele
tilbage igen". Men det varede kun nogle dage og så forsvandt de
igen.
- Kan du sige noget om den støtte du fik af de andre og især
Dr. Graham?
Ja, det var en mærkelig situation for alle os fastende,
vi var alle så sårbare. Vi blev virkelig knyttet meget til hinanden og der var
kærlighed og omsorg i hvert eneste øjeblik. Du kunne komme til hvem som helst og
få opbakning, når du havde brug for det. Dr. Graham's mange års erfaring med
faste og hans visdom virkede meget beroligende. Han var altid "cool" og klar til
at svare på spørgsmål, om ens faste forløb som den skal og alt er i orden. Han
understregede også, at vi skal være opmærksom på, at det er kroppen, der har den
centralle rolle og ikke vores ønsker og forestillinger om, hvad vi kan opnå ved
at faste. Kroppen har sin egen agenda og mht. oprydning vil den gå den vej, der
er mest nyttig for øjeblikket. Så vi kan ikke forvente, at når vi bestemmer os
til at faste fordi vi vil af med vores migræne, at kroppen vil også sørge for at
fjerne disse ubehagelige symptomer først. Den vil først ordne de mest vigtige
ting, lige meget om vi synes om det eller ej i vores hoved.
Og Dr. Graham
har altid været der, når jeg havde brug for ham. Han var (kort pause) simpelthen
dejlig. Der er ikke så mange mennesker i verden jeg stoler fuldt på og han er en
af dem.
- Synes du stadigvæk, at det er vigtigt at have en
proffessionel vejledning til faste?
Ja, helt sikkert. I hvert fald
for mig var det uundværligt. Især ved afslutningen af faste, hvor jeg var så
sulten og fik kun en skive melon i timen.
Hvis jeg var alene derhjemme ville jeg bare spise alt hvad jeg kunne
finde. Og jeg ville heller ikke spise så langsomt som jeg gjorde. Jeg havde
lyst til at spise mere end en skive melon, men det var ligesom det eneste der
var.
- Det lyder som om Dr. Graham har låst madskabet og forsvaret
det mod alle de sultende fastere ;)
Ja, ja, det er faktisk rigtigt
;) Det var låst og kun personalet havde nøglen til det. Men ellers kunne man
sagtens plukke noget selv, der var appelsiner og bananer i haven.
-
Det var altså ikke totalt forbudt. Så man kunne sagtens snige sig derud om
natten og "feste" i stedet for faste ;)
Ja ja :)
-
Hvorfor har du så ikke gjort det? ;)
Øh... tja ... nej!
-
Nå, det kan man da godt forstå...
(griner begge to)
-
Hvordan har I afbrudt fasten og hvad fik I til at spise i de følgende
dage?
Den første dag fik vi som sagt en skive melon i timen og lige
så længe man havde lyst til det. Men det var ikke alle der havde lyst til det
hele tiden. Den anden dag fik vi lidt mere, 2 skiver melon og igen så længe man
havde lyst . Efter de første dage fik jeg lidt appelsinsaft og papaya. Melonen,
appelsinjuicen og papayaen var uden tvivl det bedste jeg nogensinde har smagt i
mit liv. Det var helt fantastisk.
- Hvornår fik man lov til at spise
så meget man havde lyst til?
Det var faktisk efter 3-4 dage. Man jeg
holdt mig væk fra grøn salat og coleslaw med hvidkål. Der var alt for hårde
fibre for mit fordøjelsessystem. Der var ikke nogle individuelle diæter til
de fastende, men det var muligt at spise det, man havde det bedst
med.
- Hvad har din faste givet dig? Og de andre?
I
slutningen af min faste tænkte jeg meget på, at det vil jeg aldrig gøre igen og
at det var noget af det værste jeg har gjort i mit liv. Men efter 3 dage
reserverede jeg en plads til næste år. Mig og en ung mand, der også havde
store problemer med fordøjelsesorganer har oplevet en klar bedring efter vores
faste. Vi kunne pludselig spise så meget som aldrig før uden at opleve de store
smerter og ubehag, der er typisk for collitis-crohn sygdommen. Man skal dog
vente med at vurdere alle fordelene ved faste indtil der er gået 3-5 måneder
eller mere. Det er først nogle måneder eller år efter fasten, at man kan mærke
alle gevinsterne ved det. Altså hvis man undervejs sørger for en sund livsstil
og ikke går og fylder sig med junk food. Der var nogle, der har fået det
bedre fysisk, men det viste sig, at de helt store ting faktisk skete med deres
psyke. De har bearbejdet nogle ubehagelige minder fra fortiden, der pludselig
kom op fra det undertrykte lag af deres bevidsthed. Det var helt fantastisk at
se det at ske, fordi for mange var det som at starte på ny og få lagt store
lænker af fortid bagved.
- Og du vil gøre det igen på grund af dit
helbred, eller mest fordi du gerne vil igen opleve at være sammen med de
andre?
Ja, det er et godt spørgsmål. Den vigtigste grund er uden
tvivl mit helbred. Men lige efter den kommer helt sikkert alle de utrolige
oplevelser fra sammenhold med de andre mennesker.
- Nu synes jeg vi
har talt meget om faste og jeg vil nu til mit yndlingsspørgsmål: Frugt på Costa
Rica, hvad synes du?
Jamen det var helt fantastisk. Og der var
meget. Ananas smagte utroligt godt og papaya ligeledes. Vi fik nogle af de
bedste tomater der, solmodne og kæmpestore. En af de store frugtoplevelser
var Mamey. Det ligner en kæmpestor, brun og rynket kartoffel. Men når man åbner
det, er der orange frugtkød og det smager som den mest vidunderlige budding med
kanel. Denne frugt mætter utrolig meget, efter nogle skefulde følte jeg mig helt
mæt. Vi har også spist frugter, der lignede cherimoya, men var på størrelse
med melon. Dem kunne man ikke spise, men tygge saften ud af de meget stærke
fibertråde. Sød og syrlig med citronsmag, en fornøjelse.
- Til sidst
vil jeg gerne spørge dig, om du synes det var alle de penge værd at rejse så
langt væk?
Ja, det synes jeg. Fordi hvis man ikke har det godt med
sit liv og ens krop ikke fungerer optimalt, så kan man lige så godt glemme det
hele. Hvis jeg ikke har det godt, så er resten heller ikke sjovt. Så det er det
vigtigste. Der er også andre, der arangerer fasteophold forskellige steder i
verden. Man kan også gøre det på egen hånd. Men her i forhold til andre steder
bliver man ikke sendt hjem et par dage efter afslutning af sin faste og netop
denne periode er måske den vigtigste af hele fasten. Det gælder om at holde fast
ved de gode spisevaner og
sundhedsfremmende livsstil og for de fleste er de positive resultater med faste
afhængig af netop denne periode.
- Kære Annette, tak for din tid og
jeg ønsker dig, at dit helbred fortsætter med at blomstre.
Spørgsmål og svar med Dr.
Douglas Graham (http://www.foodnsport.com)
- Jeg har meget tørre hænder om
vinteren. Er der noget jeg kan gøre ved det?
Jeg ville ikke gætte om
nogen's helbredsproblemer uden at kende hele historien. Alt andet ville være
respektløst, synes jeg. Når det er sagt, er næsten alle tilfælde med tør hud jeg
oplever, på folk, der spiser for meget fedt, ikke for lidt.
- Den
danske fortaler for råkost, Dr. Kirstine Nolfi, var kendt for at foretrække sund
livsstil, råkost og hvile i stedet for faste. Hun var bekendt med, at dyrene
faster i naturen, men har ikke anbefalet det og holdt fast ved, at faste kan
være kontraproduktiv i tilfælde af udmattede kræftpatienter. Hvad er din
mening om det og hvornår ville du f.eks. ikke anbefale at faste?
Jeg
vil ikke generalisere om hvem jeg ikke ville faste. Jeg plejer at interviewe
hver person og forholder mig lige præcis til hans/hendes tilfælde. Jeg har
fastet mange, hvor andre ikke ville gøre det. Men også har nægtet at faste
nogen, som andre har accepteret. Tit har jeg bemærket, at dem som jeg har afvist
og som alligevel fastede, ikke har fået gode resultater. Typisk faster folk
med leverkræft og diabetes 1 ikke så godt, men der kan være mange andre
tilfælde, hvor faste kunne være kontraindikeret. Ikke alle er fysiske, der kan
også være tale om emotionelle problemer. Jeg anbefaler faste som den sidste
udvej, ikke den første. Jeg anbefaler, at man lever på en måde, så faste aldrig
bliver nødvendigt, så meget det er muligt. Men der er rigtig mange tilfælde hvor
faste er den mest hensigtsmæssige vej til genoprettelsen af helbred og hvor
faste uden tvivl er den bedste tilgang.
- Hvad er din mening om
vacciner? Kan der nogensinde være noget positivt ved
vaccination?
Jeg anbefaler stærkt imod brug af alle slags
vacciner.
- Hvor vigtigt er det at bevare tålmodighed og tro på
egen krop, at den vil regenerere sig (når betingelser for sundt liv er til
stede), selv om det kan tage adskillige år?
De fleste mennesker er
længere tid om at blive helbredt end de synes de burde. At være sund for resten
af livet kræver en livstid. Fordi der ikke er nogle kontraindikationer for en
sund levemåde, er det logisk at sund livsstil er det bedste valg i alle
tilfælde.
- Hvad synes du om brug af terapeutiske midler som
kolde og varme omslag?
Jeg er ikke for nogle behandlinger af nogle
slags. Jeg foretrækker at fjerne årsagen til problemet og leve sundt i stedet
for at behandle, suplementere, undertrykke eller på anden måde blande sig når
jeg hjælper en person, der prøver at samle sit helbred og
vitalitet.
- Hvad burde være den første rigtig føde givet til
børn?
Jeg anbefaler frugt som den første mad for børn, efter
modermælk. Brystafvænnning skulle starte omkring et års alderen, men få måneder
før eller senere er ikke kritisk. Afvænning kan sagtens tage yderligere 2-4
år.
- Hvis jeg ikke er en stor fan af grønne bladgrøntsager, hvor
længe kan jeg gå kun på frugt? Teoretisk skulle jeg få alle næringsstoffer
alligevel, ikke?
Jeg anbefaler ikke og har aldrig gjort det, en diæt
baseret kun på frugt. Jeg er af den mening, at vi har det bedst ved en diæt,
hvor 1-5% af vores kalorieindtag kommer fra unge, bløde
bladgrøntsager.
- Hvis man styrketræner, kan ens behov for
protein blive dækket af en frugtdiæt med noget grønt, uden nødder, frø, avokado
og andre "fede" ting?
Ja. Som ernæringsdirektøren for det
amerikanske olympiske team siger "Forholdet mellem kulhydrater, fedt og protein
skal ikke ændres, uanset hvilken type sport man udøver. Det samlede
kalorieindtag ændres, men ikke det procentuelle forhold mellem de tre
makronæringsstoffer.
- Hvis du bor i en by, hvilke planter ville
du vælge at have ind på dit kontor?
Jeg ville dyrke dem som jeg kan
spise: tomater, salat osv.
- Hvilket sted i verden er ifølge dig
det bedste, mest livsfremmende og sikre sted at leve i for
mennesker?
Det er ret godt beskrevet i Dr. E. O. Wilsons bog "The
Biophilia Hypothesis".
-
Hvis du kun kunne vælge 3 frugter at leve af for resten af livet, hvilke
ville det være? Umuligt spørgsmål ;)
Jeg har ca. 20 frugter på min
top 10-liste. At vælge kun 3 ville helt sikkert være vanskeligt. Bananer,
mango og sandsynligvis pantene mammea ville være mine tre, men durian ville
komme på et tæt fjerde plads.
- Kunne du fortælle om nogle af
dine bedste sportsresultater, tider, præstationer?
Jeg har aldrig
været en, der ville gå til ekstremer i sport, fordi mit mål var altid at nyde så
mange sportsgrene som muligt på et forholdsvis godt niveau. Jeg vil aldrig
glemme min 7 km svømmetur i oceanen, selv om den var i afslappet tempo. Jeg har
cyklet 160 km på under 5 timer, løbet 4-timers marathon og kan holde fast
handstand for et minut. Internationale konkurrencer i trampolinspring var en af
mine største sportsoplevelser. Jeg har også lært at stå på ski som voksen og er
stolt over at blive så god, at jeg til sidst har undervist, indtil jeg opgav det
for snowboarding ;)
- Du har en lille datter, Faychesca. Hvad for
nogle frugter er hendes favoritter?
Faychesca blev født den 6. April
2005. Indtil nu har hun været 100% rå hele sit liv, dog ikke vegansk, da hun får
de fleste af sine kalorier fra sin mors mælk. Hun kan lide næsten alle de
frugter vi tilbyder hende. Især er hun glad for mango, ferskner, bananer,
ananas, dadler, durian, tomater, agurker og alle slags bær.
Hjæælp, mine appelsiner er
uden kerner!
Hos mange af vores kulturplanter
kan der ske en frugtsætning, uden at der er frø i frugten. Dette kaldes
parthenokarpi, hvilket betyder jomfruelig frugt. Man kunne forvente, at årsagen
til dette fænomen var den samme hos alle kerneløse frugter, men dette er ikke
tilfældet. Årsagen kan være manglende befrugtning, manglende evne til
celledeling eller hormonale ændringer. Under bestøvningen befrugter pollen
(sædcellerne) frugtknuden (ægcellen), hvorefter frugtudviklingen sættes i gang.
Udviklingen efter befrugtningen reguleres af hormoner. Hos planter er der især
de to hormoner auxin og gibberellin, der regulerer denne udvikling.
Frugtudviklingen består af to
elementer, den ene er udviklingen af kernen (frøet), den anden udvikling af
frugtkødet. Frugtkødets opgave er at beskytte kernen under dennes udvikling,
hvorimod frøet skal sikre artens overlevelse. Straks efter befrugtningen ændres
hormonniveauet, hvorefter udviklingen af frugtkødet igangsættes. Hos nogle
planter vil frugtødet kunne udviklessom en reaktion på ændret hormonniveau,
uafhængigt af om der er sket en befrugtning (kernedannelse). Det er, når dette
sker, at vi får de kerneløse frugter. Som tidligere nævnt, kan årsagen til
dannelsen af kerneløse frugter være mutationer (ændringer i arvemassen), som har
resulteret i et unaturligt højt hormonniveau. Dette unaturlige høje hormonniveau
bevirker, at når blomsten er klar til at blive befrugtet, har den et indre
hormonniveau, der er så højt, at udviklingen af frugtkødet starter af sig selv,
før der er sket en befrugtning. Dette er tilfældet med Navel-appelsinen og de
kernefri vindruer.
En anden årsag til de kerneløse
frugter er dårlig befrugtning. Hos frugttræerer er det velkendt, at nogle sorter
er bedre befrugtere end andre. Pollen hos de dårlige befrugtere er ikke i stand
til at befrugte frugtknuden ordentligt, men kan godt igangsætte de hormonale
ændringer. Resultatet bliver kerneløse frugter.
En tredje årsag til parthenokarpe
frugter er, at cellerne i kernen ikke kan finde ud af at dele sig. Hos mennesker
har vi to sæt af alle vores kromosomer (gener), ét fra faderen og ét fra
moderen. Vi siger, at cellen er diploid (to sæt gener). Når sæd- og ægcellen
dannes, deles disse to sæt kromosomer i to ens bunker, der så hver indeholder et
sæt af kromosomerne. Ved befrugtningen samles så et sæt kromosomer fra faren med
et sæt fra moderen, og så har vi igen de to sæt kromosomer i det nye
individ. Hvis der sker en fejl i delingen af kromosomerne i sæd- eller
ægcellen, opstår nogle af de alvorlige genetiske sygdomme.
Planterne er meget mere fleksible.
De kan leve med både et sæt kromosomer, tre sæt, ja endda op til både seks og
måske flere sæt af kromosomerne. Hvis planten skal lave frø, kan dette kun ske,
hvis der er et lige antal kopier af kromosomerne (2, 4, 6 osv.) for ellers er
det ikke muligt at dele dem i to bunker, der begge har det samme antal. Det vil
sige, at hvis planten har tre sæt kromosomer (den er triploid), kan den ikke
finde ud af, hvordan kromosomerne skal deles ligeligt, hvilket resulterer i, at
pollen og frugtlegemet hos disse planter er ikke befrugtningsdygtigt. Dette
udnyttes blandt andet hos vandmeloner.
(skrevet af Bjarke Veierskov,
lektor, Institut for plantebiologi, KU i dagbladet Politiken)
Det forekommer meget underligt, at
planten bruger ressourcer på at udvikle kerneløse frugter, men i virkeligheden
kan der sagtens være mening i det. F.eks. er nogle larver og andre skadedyr
tiltrukket netop af de kerneløse frugter og hermed kan dem med kerner overleve
sådan et angreb. Nogle gange kan også en kerneløs frugt gavne planten, fordi den
giver næring til frøspredere, der ellers ville uddø eller flytte til andre
steder med tilstrækkelig føde for dem. Så lad dig i hvert fald ikke afskrække af
din kerneløse frugt, der er også plads til den i naturen.
Salt
Af Laura Sander
Salt er et underprioriteret
sundhedsproblem i Danmark. En artikel i Samvirke (Februar 2007) beskriver,
hvordan nedbringelse af saltforbruget er faldet ud af de 8 kostråd, som
Fødevarestyrelsen sendte ud i 2005. Fødevarestyrelsen og Motions- og
ernæringsrådet har i stedet valgt et større fokus på fedt og sukker. Men salt er
faktisk et meget stort problem for sundheden. Salt – især i store mængder – får
blodtrykket til at stige og øger risikoen for alvorlige hjerte-kar-sygdomme.
Salt er meget belastende for nyrerne, så folk med svage nyrer bør slet ikke
spise salt. Salt ophober vand i kroppen. Og salt er en væsentlig faktor i
udviklingen af leddegigt, hvor ophobningen af uorganiske salte i leddene
forårsager irritation og betændelse, som efterhånden fører til stivhed og store
smerter for patienten.
I Finland er det lykkedes næsten
at halvere saltforbruget i løbet af de sidste 30 år gennem en målrettet indsats
med at informere befolkningen og indføre lovkrav om mærkning af fødevarer med
højt indhold af salt. I samme periode har Finland, som tidligere havde
rekordhøjt antal af hjerteanfald oplevet et fald i disse på 75 %! I Danmark,
derimod, har man næsten opgivet at gøre noget ved det overdrevne saltforbrug.
Som begrundelse for at salt ikke er taget med i kostrådene, har arbejdsgruppen
bag angivet, at langt det meste salt tilsættes af industrien, og at folk derfor
ikke har stor indflydelse på, hvor meget salt, de spiser. Det kan man da kalde
at lade stå til! Hvis folk er opmærksomme på risikoen ved at spise salt, kan de
jo f.eks. i højere grad vælge uforarbejdede fødevarer og spise råkost. Der er en
kedelig tendens til at fokusere meget ensidigt på fedtprocenter, hvorved f.eks.
avokado kommer til at fremstå som usundt, mens diverse ”light”-produkter
forherliges, uanset deres høje indhold af salt såvel som alverdens kunstige
tilsætningsstoffer. Mange tænker f.eks. ikke over, at købebrød indeholder meget
salt.
Vi hører ofte, at vi har brug for
salt. Men det vi har brug for, er de to komponenter, som salt er opbygget af,
nemlig sodium og clorid, skriver Dr. Timothy Trader, NMD, PhD. I en artikel om
salt. Sodium har betydning for væskebalancen og nervesystemet, mens clorid er
vigtig for syre-base-balancen og fordøjelsen. Men i almindeligt bordsalt er
disse to komponenter bundet sammen på en måde, så kroppen ikke kan nedbryde dem
og udnytte dem. Derfor er den nødt til at prøve at skille sig af med den
ubrugelige substans – eller ophobe den forskellige steder. En langt bedre kilde
er grøntsager, hvor f.eks. salat, tomater og selleri indeholder begge de to
komponenter i organisk form. Den salte smag, som man kan opleve især i selleri
stammer fra indholdet af organisk salt, som er brugbar og gavnlig for kroppen –
ikke skadelig.
Heldigvis er det ret let at
nedsætte sit saltforbrug. For mig personligt er det en af de vigtigste grunde
til at spise råkost. Frugt smager godt uden salt og man kan ret let vænne sig
til at spise salat uden salt, især hvis man bruger bladselleri, tomater, spinat
og andre ingredienser, som har et naturligt indhold af organisk salt. Men prøv
at spise kogt mad helt uden tilsat salt. Det smager ikke af noget!
Vi er vant til at opfatte salt
som en smagsforstærker, men i virkeligheden svækker brugen af salt vores
smagssans. Den salte smag er tillært – små børn savner ikke salt. Som voksen
skal man aflære sig den salte smag, men efter en periode uden salt vil stærkt
saltede fødevarer som oliven, peanuts o.l. smage ganske rædselsfuldt. Mens man
til gengæld genopdager alle de smagsvarianter, naturen i sin gavmildhed tilbyder
os. Som saltfri råkostspiser opdager man, at banan ikke bare smager af banan.
Man finder måske ud af, at man kan lide frugter, som man aldrig tidligere har
brudt sig om. Der er en rigdom af smag, som bare venter på dig i dit saltfrie
liv.
Især hvis man har været vant til
at spise meget salt, kan det i starten være svært at spise grønt uden salt. Man
kan opleve, at salater smager som ”tungen ud af vinduet”. Fat mod, det går over!
Du har lært at spise salt, så du kan også lære at spise uden. Hvis du synes, det
er svært, kan du i en periode spare på det grønne og mest spise frugt. Hvis man
spiser det grønne hver for sig, er det lettere at undvære salt, end hvis man
blander det i en salat. Spis f.eks. agurk eller tomat og læg mærke til, hvor
sødt eller salt det smager.
Du kan også prøve at faste et par
dage eller tage nogle dage på monodiæt, f.eks. appelsinsaft. Når du føler dig
klar til at spise grønne retter igen, er det en god ide at tilsætte meget
appelsinsaft og evt. avokado for at få en mildere smag. Prøv evt. en af de
saltfri opskrifter i dette nyhedsbrev.
Hvordan bekæmpe kræft på
tusind måder og aldrig vinde
Den 25. marts ringede det på
døren og da jeg åbnede bad en mand og hans lille pige mig om at give et bidrag
til Kræftens bekæmpelse. Jeg tøvede selvfølgelig ikke et sekund med at sige, at
jeg ikke vil bidrage med noget. Hvorfor? Fordi Kræftens bekæmpelse er en
forening, der er ført af blinde og som ikke bidrager til at mindske lidelse (som
man ellers kunne forvente), men samler penge til nogle af de værste miljø-,
sundheds- og dyrevelfærdssyndere: Lægemiddelindustrien. Ligesom mange andre gør,
som man i øvrigt kunne læse i den oplysende artikel om kræftvaccine i
MetroXpress 27. marts. Om hvordan forskere, politikere og organisationer er i
lommen på medicinalindustrien, hvis indtjening afhænger af sygdommens fortsatte
eksistens – ikke dens udryddelse. Kræftens Bekæmpelse giver bidrag til lignende
forskning, som hidtil ikke har kunnet stoppe den støt stigende udbredelse af
kræft, og som oven i købet involverer dyreforsøg, som påfører dyr store
lidelser. Hvem har lyst til at støtte det?
I MetroExpress var der tale om et
globalt topmøde om livmoderhalskræft vaccine. En kampagne, som skal presse
europæiske regeringer til at indføre vaccination af alle unge piger mod
livmoderhalskræft, er finansieret af den medicinalvirksomhed, som fremstiller
vaccinen. Kritikere siger, at Gardasil-vaccinen ikke beskytter mod alle arter af
virusser, som kan give livmoderhalskræft. Ydermere er der bekymringer om
eventuelle bivirkninger på lang sigt.
Man undrer sig bare over nyheder
som denne her, der finder deres vej igen og igen i pressen, at de ikke får
rusket lidt i befolkningens bevidsthed. Det er ikke kun den ene vaccine eller
pille, hele lægevidenskaben ligger i lommen på lægemiddelindustrien (bevidst
eller ubevidst).
Der er altid langsigtede
bivirkninger ved brug af vacciner, som jo ikke er andet end ren giftcocktail. Og
beskyttelse mod kræft ved vaccination? Det minder stærkt om Nixon’s ihærdige
milliard dollar kamp imod kræft i 70’erne. Lægevidenskaben var altid parat til
at bruge stærke ord på kræftområdet. Og resultatet? Utallige piller, vacciner og
behandlinger, som mange er døde af. Lægemiddelindustrien har i årtier scoret
millliarder i fortjeneste. Der er ikke mindre kræft end for 50 år siden. Nej,
tværtimod, der er flere og flere, der dør af kræft og især børnenes statistik er
skræmmende. Hvor blev dog ”kuren” af? Vær ikke bekymret, kære borger, den er jo
altid ”lige om hjørnet”.
Og det gør den faktisk, eller
måske ikke… For ”kuren” findes jo ikke. Naturen kender ikke kure, men love.
Årsager og konsekvenser. Lev i overenstemmelse med hendes love og frygt ikke
sygdomme. Forebyggelse er den rette vej hvis man bruger den i den rigtige
forstand. Forebyggelse af kræft ved en sund livsstil er uden dårlige
bivirkninger. Men forebyggelse ved vaccination er det ubevidste valg truffet af
frygt.
Kan det være rigtigt, at de
fleste mennesker stadigvæk tror på medicinløgne? Vil vi virkelig forebygge
brystkræft ved at fjerne bryster og fedme ved at fjerne mavesækken? Er det bare
en drøm, eller en absurd virkelighed?
Men tilbage til Kræftens
Bekæmpelse. For et par år siden spurgte jeg dem, hvorfor de i deres blad
anbefaler opskrifter, der indeholder kræftfremkaldende stoffer. Deres bromatolog
har venligt spurgt mig, hvad det så er for nogle stoffer og om jeg har nogen
dokumentation for det. Jeg har så sendt ham et udpluk af
studier, der beskæftiger sig med kræftfremkaldende stoffer i varmebehandlet
kød og andre fødevarer. I dag venter jeg stadigvæk spændt på
svaret, men bromatologen må vist stadig være i gang med at læse alle de studier,
så jeg vil ikke forstyrre…
Rå sommerfest på Frederiksberg
Hvis du er glad for frugt og glad
for godt selskab er den rå sommerfest sikkert lige noget for dig.
Kom forbi den første
søndag i juni kl. 13.00 og vær med til en hyldest af sommerens frugtbarhed et
sted på Frederiksberg (nærmere oplysninger kommer senere).
Festen er en frugtfest og der vil
enten være mulighed for at smage forskellige dejlige smoothies, blende sine egne
variationer af de tilstedeværende frugter eller (hvis omstændighederne tillader)
en eksotisk oplevelse af det vildeste, som Thailand kan byde på.
Vi regner med en pris på ca. 100
kr. per deltager, børn halv pris.
Af hensyn til planlægning og
indkøb vil vi sætte pris på en tidlig tilmelding, helst senest den 1. maj 2007.
Tilmelding på e-mail:
mailto://sommerfest@rawquest.dk
eller tlf. 3255 4020.
Saltfri
opskrifter
Smuk
suppe
2 bundter bladselleri
2 røde peber
3 tomater
6 dl. appelsinsaft
1 mango
1 bundt koriander
Alt blendes sammen og serveres
med fine tern af:
1 gul peber
½ agurk
300 blommetomater eller andre små
tomater
Lauras
sprøde salat
1 fennikel
1 stort æble, f.eks., Rubens
eller Elstar
4-5 stænger bladselleri
½ bundt dild
Saft af ½ citron
Fennikel, æble og bladselleri
skæres i mindre stykker eller tern
Dilden hakkes fint og blandes i
sammen med citronsaft
Blåbærtærte (af Lars Jørgensen, raamad.dk)
100
g blåbær ( jeg brugte frosne øko fra helsekostbutikken) 7 bananer 400 g
tørrede dadler ( øko fra urtekram)
Blåbærene tøes op dadlerne hakkes
helt fint så det bliver klistret. Daddel massen trykkes ud i tærte form.
5 bananer hakkes meget fint og blandes med blåbærrene. Lav skiver af de
sidste 2 bananer til pynt.
PS Mandelskum passer rigtig godt
til.
Kærlighed, visdom og frugt til alle
Laura og Petr www.rawquest.dk forum om rå mad:
www.rawquest.dk/forum
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet, så send en
mail til nyhedsbrev@rawquest.dk og skriv i emnelinjen
"frameld"
|
NYHEDSBREV
|
|
|
|
|