Nyhedsbrev om rå mad Oktober
2006
Du kan læse om:
- Hvilken rolle har frugt spillet i menneskets
udvikling?
-
Det hygiejniske systems principielle grundlag
- Cempedak, en tropisk perle af en frugt
- At rejse er at leve... af frugt!
- Arrangementer: Rå julefrokost på Frederiksberg
- Opskrifter
Hvilken rolle har frugt spillet i menneskets
udvikling?
Sandsynligvis får vi aldrig en urokkelig sandhed om vores historie,
hvordan de tidlige mennesker levede, hvordan vi udviklede den høje intelligens
og hvad vi lavede for millioner år siden. I øjeblikket ser det dog godt ud for
alternative teorier om vores opståen. Flere og flere forskere begynder at
betragte frugt som en betydningsfuld del af forklaringen på vores
udvikling.
For eksempel kunne man læse på DMI's side den 22. juni, at lige præcis
abernes søgen efter moden frugt kan være en vigtig brik til forståelsen af
hvordan menneskelig intelligens kan være opstået.
"I regntiden er frugten
meget længe om at blive moden - op til to måneder. I perioder med sol tager det
kun én uge. Der er store forskelle og måske er det en fordel for aberne at holde
styr på det", siger Karline Janmaat fra University of St. Andrews i Skotland til
tidsskriftet Scientific American.
Der er altså en åbenlys gevinst forbundet med at fungere som levende
vejrstationer: At nå frem præcis når maden er klar. Umoden frugt indeholder
nemlig for lidt næring og moden frugt, der hænger for længe, risikerer at blive
snuppet af andre. En effektiv strategi for fødesøgning kan i yderste konsekvens
endda være et spørgsmål om liv og død i perioder, hvor maden er sparsom.
"Opdagelsen er en vigtig brik til forståelsen af hvordan menneskelig
intelligens kan være opstået", mener neurobiolog og lektor ved Danmarks
Pædagogiske Universitet Theresa Schilhab.
En anden spændende ting er den hypotese, at det ligefrem var højt forbrug
af frugt, der var årsagen til den dramatiske udvikling af menneskenes hjerne
over en kort periode. Og at begrænset udbud af frugt var årsagen til splittelsen
i vores hjerne til to "konkurrerende" hemisfærer og den egoproducerende venstre
halvdels dominans.
Tony Wright and Graham Gynn formoder, at tropisk frugt
indeholder stoffer, der påvirker hormonproduktionen og forbedrer signalstoffer i
kroppen. Det kunne (over længere tid) påvirke udviklingen af kroppen med
længere barndomsperiode og derfor længere tid for udvikling af hjernen.
Den tredje frugtomtalende forskning kommer fra Robert W. Sussman og Donna
Hart, der sidste år udgav bogen "Man the Hunted".
Jeg har læst bogen og kan
anbefale den. Den er meget letlæselig, fyldt med nye synsvinkler på vores
evolution og faktisk meget underholdende. Jeg var ved at dø af grin da jeg
f.eks. læste retningslinjer for de første missionærer i Afrika i tilfælde af et
møde med en kæmpe slange, afrikansk python. Men hvad har det at gøre med frugt?
Ikke så meget, egentlig, men hele bogen prøver at vise os, at vi i stedet for at
være mandsdominerede, kødspisende dræbermaskiner i virkeligheden var de jagede.
Vi prøvede med alle vores kræfter at undgå direkte konfrontation med rovdyr, men
blev alligevel ret tit til et måltid for dem.
Professor Sussman og Donna Hart håber, at deres forskning endelig vil åbne
vores øjne for en mere sandsynlig historie om menneskenes udvikling og fjerne
den dominerende mand-jæger teori, der stadigvæk hersker i offentligheden.
Udover palæontologiske fund citerer de også Prof. Campbell's "The China
Study" for at give en diætetisk grund til, hvorfor vi ikke var jægere. Vores
design var simpelthen for dårligt til, at vi kunne blive jægere og leve af kød.
Til gengæld var vi helt perfekt udstyret til at plukke frugt og samle andre
vegetabilske fødevarer. Vores diæt har i mange millioner år hovedsageligt
bestået af frugt, suppleret med skud, grønne blade og små mængder af rodfrugter,
nødder og frø. Og når lejlighed bød sig har vi sandsynligvis spist sociale
insekter (dem som kommer i store mængder) og små dyr, dog alt sammen i så små
mængder, at det kunne dårligt være af diætetiske grunde.
Det hygiejniske systems principielle grundlag (hygienisk
behandling af sygdomme) af R. T. Trall
( Egen oversættelse fra engelsk)
- Al helbredelse eller helingskraft er iboende i det levende
system. Medicinske egenskaber er simpelthen sygdomsfremkaldende
påvirkninger.
- Der er ikke nogen helbredende kraft i medicin, heller ikke i noget andet
udenfor den levende organisme.
- Naturen har ikke skabt lægemidler eller kur mod sygdomme. Den har kun
sørget for konsekvenser eller straffe, hvis man tager eller laver ting, der
forårsager sygdom. Sygdom i sig selv er en bestræbelse på at få fjernet disse
årsager.
- Sundhed findes kun i lydighed til levende organismens love. Sygdom er
resultatet af ulydighed.
- Sundhed er normal vital aktivitet, eller aktivitet i relation til
anvendelige ting. Sygdom er en unormal vital aktivitet, eller aktivitet i
relation til ubrugelige ting.
- Der findes ikke noget "helbredelses lov" i universet. Betingelsen for
helbredelse er lydighed overfor fysiologiske love.
- Der er en universel regel anvendelig for behandling af alle slags
sygdomme med hygieniske hjælpemidler og det er at balancere den funktionel
aktivitet. Hvis det er gjort, vil ingen sygdom, uanset hvor voldsom den er, vise
sig at være fatal.
- Medicinske midler virker ikke på den levende organisme. De vitale kræfter
virker på dem.
- Sygdom er ikke, som almindeligt antaget, en fjende i krig med de vitale
kræfter, men en helbredende indsats - en udrensede og reparerende proces. Det er
ikke en ting, der skal ødelægges, hæmmes eller undertrykkes, men en aktivitet,
der skal reguleres og dirigeres.
- Sygdom skal ikke "helbredes". Så længe årsagerne eksisterer, skal
sygdommen fortsætte. Men årsagerne bør fjernes og patienten helbredes.
- Virkelige hjælpemidler er materialer og påvirkninger, der har et normalt
forhold til de vitale organer og ikke medicinalvarer eller giftige stoffer, hvis
forhold til de vitale organer er unormale og anti-vitale.
- Naturens materia medica består af: frisk luft, lys (solskin), temperatur,
motion, hvile, mad, vand, badning, søvn, påklædning, mental påvirkning.
- Den sande helbredskunst ligger i at supplere den levende organisme med
alt, hvad den underomstændighederne kan bruge af de ovennævnte ting, og ikke i
administration af giftige stoffer den må modstå og eliminere.
- Medicinske hjælpemidler er i sig selv årsager til sygdomme. Hver dosering
reducerer patientens vitalitet.
- Medicin forsøger at genoprette sundhed ved at administrere
de giftstoffer, der producerer sygdom
- Det hygieniske system på den anden side gør den syge rask ved hjælp af de
ting, der bevarer sundhed hos de raske mennesker.
- Sygdomme er forårsaget af forhindringer, hvor de forhindrende materialer
er giftstoffer eller urenheder af en slags.
- Det hygieniske system fjerner disse forhindringer og efterlader kroppen
sund.
- Medicinske lægemidler føjer sig til årsagerne af forhindringer og ændrer
akut til kronisk sygdom.
- At prøve at helbrede sygdomme ved at lægge mere til sygdommens årsager er
irrationelt og absurd.
Cempedak, en tropisk perle af en frugt, der er bestemt en rejse til
troperne værd
I Thailand faldt jeg lige med det samme for denne fantastiske frugt og lige
fra vores første møde var jeg altid på udkig efter den. Jeg kan ikke lade være
med hermed at citere en perfekt beskrivelse af frugten fra verdens bedste side
om eksotiske frugter, http://eksotiskefrugter.emu.dk/
"Cempedak er en nær slægtning til jackfrugt. Frugten er dog noget
mindre. En cempedak bliver "kun' 20-50 cm lang, hvorimod jackfrugt kan blive
lidt over 90 cm lang. Tykkelsen eller diameteren er også mindre hos cempedak,
"kun' 10-15 cm. Der er altså stadig tale om en stor frugt!
Ligesom en anden slægtning, durian (og til dels også jackfrugt), har
cempedak en karakteristisk og gennemtrængende lugt. Det er derfor tvivlsomt om
vi nogensinde får frugten at se i vore butikker. I Sydøstasien er cempedak meget
populær. Den har rygte for at smage lidt bedre end jackfrugt (sødere og mere
saftig).
Den aflange frugt har en ret hård skal med en pigget overflade.
Kigger man nærmere på denne skal eller skræl, er den fyldt med små 4-5-kantede
felter, der ofte har bløde torne (eller fremspring) på 2-4 mm. Farven er lys
brun, grønorange eller gylden gul. Skallen er ca. 1 cm tyk.
En frugt indeholder mellem 14 og 131 frø.
Frugtkødet er, ligesom
skallen, enten lys brun eller gylden gul. Det kan dog også være hvidt eller
lyserødt.
Hos jackfrugt er frugtkødet ret fast. Hos cempedak er det mere
blødt eller cremet. Smagen er sød med en kraftig aroma, der er vanskelig at
beskrive. Nogle har beskrevet den som en blanding af durian og mango, dog uden
mangoens syrlighed. På trods af et lidt underligt udseende, vil de fleste blive
positivt overraskede over smagen.
Cempedak bliver ligesom jackfrugt undertiden kaldt fattigmands-brødfrugt.
Det er et ret misvisende navn, da de fleste nok ville foretrække disse to
frugter frem for brødfrugt.
Cempedak stammer sandsynligvis fra Malaysia, hvor
den stadig vokser vildt i skovene fra lavlandet op til 1.300 meters højde. I
området Burma, Thailand, Malaysia,
Indonesien over til Papua Ny Guinea,
trives cempedak bedre end jackfrugt. Den kræver ikke så megen pasning. Den har
derfor delvis erstattet jackfrugt i mange områder i denne region. Produktionen
er dog mest til det lokale marked.
Umodne cempedak er blegt grønne. Ved modning skifter farven til grøngul for
til sidst at blive brun.
Modenheden kan også bestemmes ved, at frugten
begynder at udsende en kraftig lugt, som asiater beskriver som
behagelig.
Skindet hos cempedak er tyndere end hos jackfrugt. Derfor er den
mere sårbar overfor strabadser under transport. Frugten bliver derfor ofte
pakket ind i papir.
I forhold til jackfrugt er cempedak en taknemmelig plante, der er
modstandsdygtig overfor mange plantesygdomme."
(Til gengæld er jeg personligt slet ikke modstandsdygtig overfor
cempedak).
At rejse er at leve… af frugt!
Af Laura
I sidste uge af juni og første uge af juli var vi i Thailand. På forhånd
havde vi forventninger om at kunne spise os mætte og glade i dejlige tropiske
frugter hver dag, og det kom vi også til, selv om duriansæsonen ikke længere var
på sit højeste.
En af de første dage besøgte vi en økologisk durianplantage, som vi havde
læst om på nettet. Det særlige ved netop dette sted er, at det dels er
økologisk, dels har utroligt mange forskellige duriansorter og mange gamle
træer. Vi havde glædet os til at smage sjældne varianter, men desværre kom vi
nogle uger for sent: Der var kun Monthong-durian, den eneste sort, vi kendte på
forhånd og som man kan købe i Danmark! Det var selvfølgelig noget af en
skuffelse, men de smagte nu godt og var rørende billige. Vi gav omkring 50
kroner for 3 store dejlige durian. Det var det dobbelte af, hvad de bad
om.
Allerede på vej tilbage til Bangkok lærte vi en ny frugt at kende. Vi
spiste i en nationalpark og ved siden af os sad en thailandsk familie. De tilbød
os at smage en sjov frugt, som vi senere fandt ud af hedder noget i retning af
Grathon (Santol på engelsk). Frugten er syrlig og hård i det yderste, men sød og
blød indeni. Den smager bedst, når man får begge dele i samme bid.
De næste 10 dage tilbragte vi på øen Koh Samui. Her mødte vi Scott og Ta,
et amerikansk-thailandsk par, der også spiser råkost og bor på øen. Scott viste
os rundt på øen og fortalte om, hvor vi kunne finde god durian. Men senere
lejede vi en motorcykel og fandt selv masser af steder. På Den tid af året kan
man få forskellige duriansorter: Monthong, Kanyao, Chanee og Durian-ban
(havedurian). Kanyao går for at være den bedste og er absolut dyrest. Den er
meget cremet og smager nærmest som sandkage. Chanee er meget heftig i smagen,
den er for hardcore durianelskere. Durian-ban er lille og har store kerner og
kun lidt frugtkød, derfor dyrkes den ikke kommercielt.
Den friskplukkede
frugt smager altid bedst og vi var så heldig, at vi fandt i en lille durian have
en nedfalden chanee. Den var fuld af kraft og det var et rent øjeblik af
lyksalighed.
Men selvfølgelig spiste vi ikke kun durian. Her er nogle af de andre
frugter, vi fik:
Pitahaya (dragefrugt): Meget iøjnefaldende pink frugt, som
man nogle gange kan få herhjemme. Kødet er hvidt med små sorte kerner. Den
minder lidt om kiwi, men har en lidt røget smag og er ikke så sød i det.
Papaya: Jeg har aldrig før forstået fornøjelsen ved
papaya. Herhjemme er de dyre og sjældent gode. Men I Thailand fik vi fantastiske
modne og søde papaya.
Pomelo: Store pomeloer, nogle med hvidt og andre med
lyserød frugtkød. De var bare dejlige, søde og saftige i varmen. Min favorit til
morgenmad. Vi købte dem både hele og udskåret. Så får man en bakke hvor kerner
og de hvide hinder er skåret forsigtigt fra.
Ananas:. Små og meget søde. Lidt for søde efter min
smag.
Mangosteen: Lækre og de koster ingenting! En dag på vejen
hjem fra et vandfald blev vi inviteret til at sidde lidt hos en thailandsk
familie, hvor vi købte en durian de havde lige samlet fra deres have. Værtinden
kunne lidt engelsk (og vi kunne lidt thai ;) så det blev til en hyggelig samtale
og da vi skulle af sted, sendte hun en pige til at plukke nogle friske
mangosteen fra deres have til os. Det var lækkert.
Cherimoya: En af mine yndlingsfrugter. Søde og bløde med
smukke glatte kerner. Vi fik dem så modne, at de næsten faldt fra hinanden, men
uden at være dårlige. Vi købte dem dog i begrænset omfang, da de er meget sarte
og ikke holder så længe.
Frisk kokosnød: Noget af det dejligste i varmen er at
slukke tørsten med frisk kokosvand. Kokosnødder kan fås alle vegne, serveret med
sugerør. Hvis man sidder et sted, kan man bede om en ske til at skrabe det bløde
hvide kød ud med. Som noget helt særligt smagte vi spirede kokosnødder. Det var
en meget overraskende oplevelse, som Ta introducerede os til. Man spiser hele
indmaden, som får en lidt svampet konsistens og smager overraskende salt – meget
mere end bladselleri! Det er fantastisk i salat.
Jackfrugt: Kan fås både hele og udskåret i bakker. Vi fik
både gul og rød jackfrugt og det smagte bare godt.
Cempedak: En af de sødeste frugter i verden med en
aromatisk smag og kraftig lugt som minder lidt om durian eller jackfrugt. Jeg
var ikke så vild med den, det blev lidt kvalmt. Men Petr har en sødere smag end
mig, så han var solgt! Læs mere om denne mystiske frugt ovenfor.
Salak: Også kaldt slangefrugt på grund af dens udseende.
Har en fast konsistens og lidt anderledes smag end man forventer hos almindelige
frugter. Ikke en af vores favoritter.
Vandæbler: Friske og modne vandæbler smager som en
blanding af æbler og vandmelon og er meget opfriskende hvis det føles alt for
varmt.
Vilde lilla bær: Vi ved ikke hvad de hedder, men vi spiste
mange af dem på Koh Tan, på vejen til en mangroveskov. Selv om de smagte godt,
kunne de slet ikke måle sig med de danske bær.
Sugarpalm: Frugt fra en palme med vidunderlig duft og
udseende. Lugter som en kage. Kan ikke rigtig spises på grund af de hårde fibre,
men vi slikkede og tyggede lidt på den og fik på den måde lidt sukker ud af
den.
Bananer: Når man spiser bananer hele året rundt så har man
ikke så meget lyst til dem, når man er i Thailand. Vi prøvede 4-5 slags af dem
og nogle var ret gode, men ikke noget særligt.
Mango: Vi fik nogle økologiske, men det var ikke den
bedste sort. Der var alt for mange andre frugter, der bare smagte bedre.
Lychee: De thailandske er meget store, saftige og søde. Vi
prøvede dem dog kun en gang, da vi ikke kunne få økologiske og de plejer at være
sprøjtet ret meget.
Vi prøvede også at smage på andre frugter, f. eks. Cashewæble,
stjernefrugt, langsat og andre, men sæsonen for dem var ikke rigtig i gang
endnu, så de var ikke helt modne.
For frugtentusiaster er Thailand et dejligt land at rejse i. Der er så
mange muligheder for dejlige smagsoplevelser og overraskelser. Det er bare om at
være åben og tage imod og opleve både kendte og ukendte frugter! Vi glæder os
til at rejse igen, hvad enten det bliver Thailand igen eller et andet sted.
Verden er fuld af fantastiske frugter, der bare venter på at vi skal opdage
dem.
Arrangementer
Den 3. rå
julefrokost
Kom
og vær med lørdag d. 18. november fra kl. 17.00 og til vi ikke orker
mere
Vi håber at se både kendte og nye ansigter, men meld dig til i
god tid, for vi har ikke ubegrænset plads. Hvis der bliver pladsmangel, vil vi
forsøge at skaffe et større lokale end vores stue.
Vi står for maden og
du skal bare møde op og nyde! Vi regner med at opkræve ca. 100 kr. per person
til dækning af vores omkostninger.
Maden vil bestå af en rå vegansk
buffet med både frugtretter og rå juleretter.
Tilmelding senest 1.
november og gerne før på e-mail: mailto://julefrokost@rawquest.dk
eller tlf. 3255 4020.
Adresse: Junggreensvej 13, 1. th., 2000
Frederiksberg
Vi glæder os til at se jer
:o)
Laura og
Petr
Nemme
dressingopskrifter
Dildsovs
3
dl. appelsinsaft
1 Avocado
2 stænger bladselleri
En håndfuld
dild
Det hele blendes og hældes i en fin skål. Nemt, hurtigt og meget,
meget lækkert!
Tomat/mango-dressing
0,5 kg solmodne tomater
1
mango
Blendes sammen, endnu hurtigere
og lækrere end dildsovs!
Appelsin/macadamia-dressing
100 g macadamianødder
saft fra
1-2 appelsiner
lidt citronsaft
(en håndfuld koriander)
Blendes til en cremet
konsistens.
Dr. Grahams ananas/agurkedressing
1 lille
ananas
1
agurk
Blendes sammen
til en fin konsistens.
Kærlighed, visdom og frugt til
alle
Laura og Petr
www.rawquest.dk
forum om rå mad:
www.rawquest.dk/forum
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet, så send en
mail til
nyhedsbrev@rawquest.dk og skriv i emnelinjen
"frameld"
