Råkost Natur & miljø Livsstil Forum Links
     
 
Durian - frugtens konge


Durian tilhører Bombacaceae-stammen, den er i familie med f. eks. afrikanske baobab. "Duri" er malaysisk og betyder pigge. Af de mange sorter er især Durio zibethinus populær (zibethinus fra italiensk zibetto, som betyder skunk. Man kunne sige at det er en fornærmelse for durian, selv om dens modstandere ville tværtimod sige fornærmeligt for skunk).

Oprindeligt kommer den sandsynligvis fra Malaysien, hvorfra den har bredt sig over til Borneo, Thailand, Indonesien og Sydvestasien. Især i Thailand trives den godt, selv om den der først blev introduceret i det 18. århundrede, 250 km øst fra Bangkok i Chanthaburi findes en af de største durianplantager i verden. MonThong arten eksporteres i dag i hele verden.

Durian er ifølge nogle eksperter en af de ældste frugt på jorden. Så gammel, at vi kan forestille os de uddøde dinosaurer holde durianparty dagen og natten lang.

Træet vokser helt op i højde på 50 m og frugten bliver på størrelse med et menneskehoved eller basketbold. Personligt minder Litchie mig om durian, det er sådan en mini-model af durian. Frugtkødet under skallen har gul eller orange farve og dækker over store frø. Hver frugt indeholder mange af dem, så alt i alt udgør frugtkødet kun omkring 20% af frugtens vægt. Durian er tung, op til 8 kilo tung, og dermed en af de største frugter på jorden. Dens pigge er et par centimeter lange og spidse. Af den grund anbefales det ikke at vandre gennem durianskov midt om sommeren, når moden frugt falder ned. I hvert fald ikke uden en hjelm. Og selv med hjelm ville oplevelsen ikke kunne sammenlignes med Isaac Newtons, da han fik en æble i hovedet. For resten findes der en kinesisk film kaldet Durian, Durian. Det eneste der har noget at gøre med durian er omdrejningspunkt, hvor den falder ned i hovedet på et menneske. Når vi nu taler om hovedet, så er der en interessant ting. Hvis man er en beundrer af de tit pragtfulde statuer af Buddha, kunne man nemt spekulere over, hvorfor der sidder en halv durianskal på hans hoved.

Durian er anset for at være frugtens konge, nogen kalder den ligefrem frugtens gud. Den, der smager den for anden gang bliver afhængig og med hver smagning vil man opleve et hav af smagsoplevelser. For sin mangfoldige og bevidsthedsudvidende egenskaber er den afholdt hos buddhistiske munke. Durianspisning er en fest for krop og sjæl. I Thailand arrangerer man durian-parties, under statsbesøg fra nabolande vil ministeren uden tvivl byde sine gæster på en aften med smagning af forskellige duriansorter. Endvidere findes durianbutikker og -barer, hvor alt fra chips, suppe, dessert til lamper er lavet af- eller efterligner durian. Der holdes årlige konkurrencer om den bedste frugt og hvem der kan spise mest. Man finder mange gadesælgere, hvor det er en selvfølge at man lugter og banker på durian (bedst med en pind) og også får lov til at prøvesmage. Udvælgelse er nemlig altid et ritual. De bedste duriansmagere kan efter lugten fortælle hvad for en sort det er og hvor den kommer fra.

Mens durian er ukendt og ved det første møde virker frastødende på os, er den en af de mest prisværdige frugt, en virkelige konge, en delikatesse. Nogle vil sammenligne dens lugt med gamle sokker, gamle æg, stærk ost eller med det at spise is på toilettet. Derfor er den også forbudt på mange offentlige steder. Men til dem, der elsker den, virker lugten derimod tiltrækkende. Og det gælder ikke kun mennesker, også myrer, aber, elefanter, hunde og tigere kan godt lide dens kød. Chimpanser i Malaysien har sikkert taget sig til hovedet, når de blev observeret af en flok videnskabsmænd. Imens de spiste sig mætte i en overflod af durian, gik de intelligente ind i deres telte for at varme noget ris med kød til maden.

Smagen af durian er ubeskrivelig ligesom en mystisk oplevelse. Nærmere kan den beskrives som blanding af banan, mandler, vanille, jordbær og løg. Kaloriemæssigt indeholder den næsten dobbelt så meget som banan. Den har en beroligende virkning på sjælen, varmer kroppen og bruges endda som afrodisiakum.

I Danmark kan man bestille en frisk durian fra Asiashoppen eller købe en frossen (har også frisk i sæsonen) fra thai-butikker ved hovedbanen.

 

Send mail til rawquest.dk