Det er en fornøjelse for mig at få mulighed for at interviewe en kvinde, der har inspireret mig for nogle år siden. Efter jeg har læst en artikel i The Living Nutrition Magazine om Anne og hendes meloneventyr i Sydfrankrig, kunne jeg ikke andet end at falde for hendes måde at gøre livet til en "sød" oplevelse. Siden den tid har meloner faktisk altid været et af mine foretrukne måltider.

- Ved du, Anne, at jeg, efter at have læst din artikel, gik på en mission? Den gik ud på at finde de bedste charentais-meloner, ligesom dem du har beskrevet så dejligt i din artikel. Og for resten, jeg er faktisk stadigvæk på den mission...

Ok, jeg nyder virkelig at være lidt sentimental over den artikel, men mine tålmodige læsere vil sikkert foretrække at høre mere om dig. Kunne du så være venlig at introducere dig selv? Hvordan og hvornår startede din fruitarianske vej og hvad er din erfaring med at leve sådan?

- [Anne] Tak for en venlig introduktion. Åh, de dejlige sommerdage i Sydfrankrig. Jeg kunne også blive helt sentimental! Søde erindringer, men tilbage til spørgsmålet.

Da jeg var 20 år gammel, i 1986, begyndte jeg at spise vegansk af rent etiske grunde. Jeg var en glad og tilsyneladende rask ung kvinde og helbredsforbedringer ved at ændre min diæt var det sidste jeg tænkte på.
Men så skete der noget fantastisk. Så snart jeg opgav mælkeprodukter, oplevede jeg vældig stor forbedring af mit helbred. Det mest bemærkelsesværdige for mig var, at jeg kunne pludselige gå hjemmefra til universitetet, hele vejen op ad en stejl bakke, uden at blive oppustet. Det var en åbenbaring! Siden den dag jeg var bevidst om sammenhæng mellem hvad jeg putter i min mund og hvordan jeg har det.

I de efterfølgende år efterforskede jeg alt muligt om veganske, makrobiotiske og rå diæter. Fire år senere, i december 1990, overværede jeg et foredrag i min hjemby, Leicester, England. Foredragsholderen var David Shelley, en lokal fruitarianer, som også har skrevet en bog om frugtdiæten.
Jeg var så begejstret af hans personlighed, helbred og ren entusiasme for livet, at jeg siden da startede med en stor begejstring min vej til fruitarianisme.

Fordi jeg var gravid på det tidspunkt med mit første barn, besluttede jeg mig for at have en overgangsperiode, der varede ca. 18 måneder. Jeg har spist mest frisk og økologisk frugt, men samtidigt også nogle kogte fuldkornsprodukter og grøntsager.
Da mit barn fyldte 1 år var jeg på en 100% frugt diæt.

I de sidste 15 år har jeg oplevet det bedste af mit helbred. Jeg har følt stor energi og  styrke. Jeg nyder så meget kærlighed til livet og jeg værdsætter virkelig den fine og komplicerede funktionalitet i min krop.
Jeg har ingen smerter eller andre tilstande, der normalt accepteres som en del af  ældningsprocessen. Jeg er i bedre form end jeg var som 18-årig. Jeg kan gå  under stærk australsk sol i flere timer, uden at føle mig træt og udkørt.
Da jeg var 35, kom jeg ud som den første i en walkathon med 4000 andre deltagere. Jeg var på min 47. dag af en melon mono-diæt på det tidspunkt.

Jeg har oplevet to skønne graviditeter; En mens jeg var på en overgangsdiæt og den andet hvor jeg ikke spiste noget andet end frisk frugt. Efter jeg har født min anden dreng, var min mave, til min store overraskelse, helt flad dagen efter!

Jeg føler mig så lykkelig og godt tilpas på frugt og er ikke i tvivl om, at god kvalitetsfrugt, især økologisk og vild, kan ikke kun opretholde liv, men også gøre livet til den bedste og behagelige oplevelse.


- Hvad spiser du så på en almindelig dag?

- Jeg kan virkelig lide at spise sæsonbestemt. Jeg sætter pris på, at en frugt kommer i sæson, når den anden's sæson ender.
Når man bor i SE Queensland i Australien, er der altid smukke lokale frugter i sæson. Så dagens kost afhænger meget af årstiden.

Til morgenmad kan jeg godt lide noget "juicy", især vandmelon eller cantaloupe hvis de er i sæson. Andre morgenfavoritter kan være appelsinsaft, kiwi gold, lychee eller ananas.
Nogle gange spiser jeg avocado, andre gange ikke. Jeg føler mig bedre tilpas på vandholdige frugter, men når jeg er gravid og ammer, spiser jeg tit avocado.
Cappi (min søn) og min kat elsker også avocado og der er noget specielt ved at sidde sammen i solskin og dele denne frugt med dem.
To om dagen eller mindre er mest optimalt for mig. Hvis jeg spiser mere, kan jeg føle mig lidt "tung". ´Hvis jeg spiser avocado, foretrækker jeg at spise den midt på dagen.
Hvis jeg kun spiser saftig frugt, spiser jeg mere om formiddagen eller midt på dagen.
Når mangokommer i sæson, spiser vi mange af disse lækre frugter. Når der er figner, nyder vi mest af dem. Vi kan godt lide at gøre mest ud af det udbud fra de lokale frugtavlere.

Typisk dag kan se således ud:
Mogenmad- 4 pressede appelsiner eller 1/2 melon eller 1/2 ananas
Frokost- 2 mango eller 500g figner eller 2 avocado eller 1/2 melon
Eftermiddag- det samme som til frokost, sæsonfrugt, f.eks. persimmon eller cherimoya
Aftensmad- Frisk frugt i sæson, måske chokolade-sapote eller aibu eller 4-5 pressede appelsiner

Jeg spiser sjældent efter kl.5 om aften. Jeg kan godt lide at gå i seng med en tom mave. Så sover jeg meget bedre og vågner frisk om morgenen.

Frugt, som jeg elsker og som udgør basis i min kost er: Ananas, lychees, chokolade-sapotes, fuete avocados, figner, appelsiner (som regel pressede), meloner, vandmeloner, cherimoya, aibu og persimmon...

... Læs mere her

Protein og det evige spørgsmål

Hvor mange gange har I selv hørt det:

"Hvor får du protein fra?"
"Mangler du ikke protein, når du er vegetar?"
"Du skal spise mange bønner, hvis du ikke spiser kød, for at få nok med protein."

Man kunne nemt tro, at det må være videnskabeligt bevist, at det er meget svært at få protein nok. Især når man er vegetar. Og helt umuligt når man kun spiser frugt. Hvis det er sådan, at så mange mennesker spørger igen og igen det samme spørgsmål "Mangler du ikke protein?", burde det ikke være nemt at finde nogle videnskabelige beviser om, at det er let at komme til at mangle protein?

Men nej, så let er det faktisk ikke. Der er faktisk slet ikke nogen dokumentation for påstande om, at man kan komme til at mangle protein, hvis man er på varieret vegetabilsk diæt, baseret på uraffinerede fødevarer, der tilfredsstiller ens energibehov.

I starten af 21. århundrede er der stadig gang i den evige proteindebat, der nu har været på banen i mere end 100 år. Det er forbavsende, hvor meget folk er påvirket af en gammel skrøne. Hvordan kan det være, at vi kan være så kritiske på nogle punkter og så lytte blindt til udokumenterede påstande, når det gælder ernæringsviden? Man må se i øjnene, at det må være, fordi folk ikke bliver uddannet i ernæring. Situationen synes at være katastrofal, når folkeskolelærere fortæller børn, at der ikke findes kulhydrater i frugt og at protein kun findes i kød, bønner og nødder.

Selv vegetarer og henholdsvis veganere eller råkostspisere kan ikke helt droppe tanken om vigtigheden af at sikre sig en pålidelige (koncentreret) kilde til protein. Mange lider stadigvæk under en gammel skrøne om proteinkomplementering, der nogle gange bliver også brugt af ernæringsvejledere.

Når jeg nu er blevet spurgt for 1528. gang "hvor får du din protein fra?", så må jeg indrømme, at jeg er blevet træt af det og derfor skriver det nu på papiret. Så kan jeg uddele det til dem, der ikke har haft mulighed for at undersøge spørgsmålet selv.

Ernæringsvidenskaben har altid været plaget af pseudovidenskab, dyreforsøg og højtråberi mere end faktuelle og veludførte forsøg på mennesker.
Proteinkampagnen startede i anden halvdel af 19. århundrede, hvor Playfair, Liebig, Voight og andre påstod, at menneskets behov for protein var meget højt, 20 eller 25% af ens kalorieindtag. Med andre ord mellem 100-200 gram om dagen. Ideen var baseret på observationer af nogle bryggeriansatte og dyreforsøg.
På samme tid var der også nogle, der ikke hoppede med på højproteinbølgen. F.eks. Hirshfeld og Lahmann, der på sig selv og andre kunne se unødvendigheden af en højproteindiæt. Lahmann har baseret sine beregninger på sammensætningen af modermælk og kunne ikke se en god grund til, at man skulle indtage flere proteiner som voksen end man får som lille barn, hvor proteinbehovet er størst...

... Læs mere her

Fuglekirsebær

Forelskelse, der varer evigt

Vi er nået til udkanten af en lille landsby og følger op ad en lille sti mod en åben mark, hvor de vilde heste løber frit mellem moseområder, smukke som enhjørninger fra et eventyr. Man får lyst til at gøre det samme, at lade vinden lege med ens hår og at lade alt løbe frit i et smeltende øjeblik af endeløst og tidsløst tilstedeværelse. Udsigten over det frie landskab til det store skovområde i baggrunden er betagende og solen smiler ned og omfavner det hele med sin varme.

Imens alt går i stå, begynder jeg at føle en indre trang til at bevæge mig mod øst mod nogle buske og træer. Jo mere jeg nærmer mig, desto mere bliver jeg overbevist indeni om, at mit ønske bliver opfyldt. Efter få minutter er jeg nået dertil og det føles som et skæbnesvangert møde.Jeg stiger op imod himlen gennem hvisken og berøring af træets grønne blade, intet i verden kan nu stoppe mig. Jeg finder let min fodfæste på en af træets arme og sender et sidste blik til de vidunderlige skatte omkring mig. For nu forsvinder alt i en total lyksalighed, når det røde bær bliver opløst og svulmer som en bølge over mine sanser. Jeg hengiver mig til dets kys og mærker den vidunderlige energi, der fås fra friskplukkede frugter.

Er jeg måske for begejstret for de vilde kirsebær? Ja, det er jeg. Og jeg vil også gerne se, at flere bliver lige så begejstrede for de smukke træer.

De vilde kirsebær (Prunus Avium) bliver i Danmark også kaldt for Fuglekirsebær, fordi fuglene i endnu højere grad end mennesker bliver tiltrukket af de røde frugter. Det er også takket være fuglene, at træet spredes rundt i landet.

Fuglekirsebær blev spredt over hele Europa for mange tusind år siden, hvilket kan dokumenteres med flere fossilfund fra før 2000 år f.K. Man regner med, at de blev udbredt i Danmark for ca. 1000 år siden.

De er utroligt smukke om foråret med deres hvide blomster og uimodståelige om sommeren med deres røde, mørkerøde eller næsten sorte bær. Frugtens størrelse hos Fuglekirsebær er mindre end hos Sødkirsebær, der stammer fra dem, men smagen mangler ikke noget. Fuglekirsebær er en meget lækker frugt. Ligesom med alle andre frugter skal de plukkes og spises når de er modne og på en tom mave, hermed undgår man fordøjelsesproblemer. Der er flere, der har haft dårlige oplevelser med at spise alt for mange af dem og vil måske prøve at skræmme dig fra at spise dig mæt i dem. Men jeg har gjort det hvert sommer og kan hjerteligt anbefale det. Og det eneste det gik ud over, var min t-shirt, der har fået nogle røde pletter.

Fuglekirsebær har et højt indhold af protein og omega-3 fedtsyre. De indeholder lige så meget protein som bananer og omega-3 indholdet er ikke kun højt i forhold til andre frugter, men også i en fin balance med omega-6 fedtsyrer. Det er også en fornuftig kilde til calcium og angiveligt også til spormineralet jod (hermed et meget sundere alternativ til jordberiget salt).

Fuglekirsebær findes i det meste Europa. I Danmark er de særligt udbredt på Bornholm, hvor man har følgende historie:
Der var en bornholmsk kancelliråd, Peder Jespersen, som omkring 1920 gerne ville gøre sit til at få flere kirsebærtræer i skoven nord for Rønne. Derfor inviterede han alle Rønnes drenge til at spise så mange kirsebær i hans have som de kunne. De måtte ikke spytte stenene ud og bagefter skulle de sørge for at sætte sig ud i skoven, når de skulle på WC. På den måde ville alle kirsebærstenene blive godt spredt - og de nye kirsebærtræer ville få en god start i livet. Det skulle være derfor, at der er så mange kirsebærtræer netop i den skov. Og det er ganske vist.

Man kan også finde vildtvoksende trær i NordSjælland og Østjylland, men udbredelsen er ikke nær så stor som på Bornholm, eller i Skåne.

Takket være vores ven Eric Karlsson fra Sverige kom vi igen i år på en dejlig kirsebærtur i Skåne og oplevede nogle flotte landskaber sammen med nogle gourmet-oplevelser fra naturens køkken. Skåne er fantastisk og skuffer garanteret ikke en kirsebær-entusiast.

Men for at opleve et rigtigt fuglekirsebær-paradis må man tage til Bornholm. Derfor har vi tænkt os at arrangere en kirsebærudflugt til Bornholm, måske allerede i juli næste år. Hvis det ikke er nok med kirsebær, så er Bornholm også kendt for at dyrke sine helt egne figner! Og hvis man er heldig, så kan man endog plukke nogle morbær på øen!

Læs mere om fuglekirsebær her:

Generelt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wild_Cherry
http://hjem.get2net.dk/pohansen/
http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=134

Kort over udbredelse i Nordeuropa:
http://linnaeus.nrm.se/flora/di/rosa/prunu/prunavi.html

Sødkirsebær i Danmark:
http://www.moreller.dk/

En digt om kirsebær:
http://digte.dk/digte/poem.asp?digt=453140&Forfatter=22766

Hele artiklen med en ekstra digt om kirsebær

Influenzavaccination virker overhovedet ikke

Ny forskning sår tvivl om influenzavaccination overhovedet virker. Forsker Lone Rasmussen fra Washington University har undersøgt studier, der burde dokumentere lavere dødsfald takket være influenzavaccination. Men hun siger, at studierne har store mangler og bias og ikke kan bruges til noget.

Nu skal man fra Sundhedsstyrelsen skynde sig at sige, at "en halvgod vaccine er stadigvæk bedre end ingen vaccine".
Jeg vil tværtimod sige, at ingen vaccine er en god vaccine. Der findes simpelthen ikke "gode" vacciner, fordi de allesammen er en giftig blanding af farlige kemikalier og dødt væv. Den "immunitet" kroppen angiveligt opnår, er i virkeligheden nedbrydning af ens vitalitet. Den samme effekt kan ses ved f.eks. rygning og rygelunger (forhærdet væv). Kroppen sætter forsvarsværker op, der skal minimere skader, men prisen for det er et lavere niveau af livsfunktioner.

Man kan også spørge, hvad det egentlig er man bliver vaccineret imod? Hvad er influenza for noget? Hvad er virus for noget? Er influenza smitsom, eller er det i virkeligheden miljøpåvirkning og livsstil der er smitsomme? Er influenza en god ting, der ikke burde bekæmpes, men velkommes som en konstruktiv sygdom, som kroppens forsøg på at eliminere affaldsstoffer?

Hos HK/Privat mener man, private vaccinationsfirmaer bruger skrækkampagner, der får virksomheder til at presse medarbejdere til at blive stukket. Hos Sundhedsstyrelsen bekræfter man, at influenza ikke er et stort problem blandt folk på arbejdsmarkedet.

Det er også interessent, ifølge min mening, at dem, der blev vaccineret, tit alligevel bliver syge med influenzalignende symptomer. Og så er det et godt spørgsmål, blev de syge på trods af vaccination eller var vaccination direkte årsagen til deres sygdom? Heldigvis for forhandlere med vacciner findes der altid et godt svar. Man får at vide, at man ikke fik vaccine mod lige præcis den type influenza-virus, som man blev smittet af.

Bemærk, at det altid er ældre, kronisk syge, udmattede eller underernærede personer, der er i risiko for at dø af influenza. Med lidt kendskab til den medicinske behandling kunne man hævde, at det ikke er selve influenzaen, men behandlingen, der resulterer i døden. I stedet for at give hvile og faste til patienten, bliver man opfordret til at spise for at "få kræfterne tilbage" og måske får man lige serveret kaffe og smøger, der direkte suger den sidste energi ud af kroppen og efterlader den i en tilstand af udbrændthed og på randen af kollaps.

Hvad skal man så gøre, når man føler, at en influenza er på vej?
Man skal spare på sine kræfter, hvile og sove så meget som nødvendigt. Sørge for at have det varmt. Hvis man allerede har fået feber, så er det bedste at lade være med at spise indtil feberen kommer ned igen og kun indtage rent vand, der senere kan erstattes med appelsinsaft.
Den bedste "vaccination" mod influenza og andre sygdomme ligger i ens livsstil. Motion kan aldrig anbefales nok, samt en diæt baseret på friske frugter og grøntsager, tilstrækkelig søvn og hvile, solskin, behagelig temperatur og et stress- og forureningsfrit miljø.

Arrangementer:

Traditionen tro: Rå julefrokost på Frederiksberg
 

Igen i år inviterer vi alle med interesse for rå mad til julefrokost med dejlig rå mad og godt selskab.

Kom og vær med lørdag d. 17. november fra kl. 17.00 og til vi ikke orker mere

Vi håber at se både kendte og nye ansigter, men meld dig til i god tid, for vi har ikke ubegrænset plads. Hvis der bliver pladsmangel, vil vi forsøge at skaffe et større lokale end vores stue.

Vi står for maden og du skal bare møde op og nyde! Vi regner med at opkræve ca. 200 kr. per person til dækning af vores omkostninger, børn 50 kr.

Maden vil bestå af en rå vegansk buffet med både frugtretter og rå juleretter.

Tilmelding senest 1. november og gerne før på e-mail: mailto://julefrokost@rawquest.dk.
NB! Vi sender dig en bekræftelse, når vi har modtaget din tilmelding.

Adresse: Junggreensvej 13, 1. th., 2000 Frederiksberg
tlf. 3255 4020

Vi glæder os til at se jer :o)
Laura og Petr

 

Maximum Athletic Performance

Pulborough, West Sussex U.K.
Pulborough Village Hall
October 27-28   9:00 AM to 5:00 PM

Læs mere here: http://rawquest.dk/livsstil/MAP-OCT07.pdf
Eller besøg Dr. Graham's hjemmeside: http://www.foodnsport.com/joomla/

---

Opskrifter

Smuk salat

1 stort hoved krølsalat eller anden grøn salat
½ bakke rucola
1 agurk
1 gul peber

Rød dressing:
500 g cocktailtomater
1 mango
½ bundt basilikum

Grøn dressing:
1 avocado
2 dl. appelsinsaft
Lidt rucola
½ bundt basilikum
’
Salat og rucola skæres ud i mundrette stykker. Agurk og gul peber skæres i tern.
De to dressinger blendes hver for sig.

Mango/æble smoothie

1 mango
1 æble
2-3 bananer
Kanel

Frugten blendes, hældes i en skål og drysses med kanel.

---

Kærlighed, visdom og frugt til alle

Laura og Petr
www.rawquest.dk
forum om rå mad: http://rawfood.freeforums.org/

nyhedsbrev: http://www.rawquest.dk/nyhedsbrev/news.htm

Ønsker du at framelde nyhedsbrevet, så send en mail til
nyhedsbrev@rawquest.dk og skriv i emnelinjen "frameld"

---

  Bonoa.dk leverer økologiske varer og eksotiske frugter lige til døren