De gode bananer
Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig. Køb bananer, kære
frue, ...
Ikke kun Kim Larsen var forelsket i bananer ;o)
Bananen stammer fra Sydøstasien og er en af de første planter, som
mennesket begyndte at dyrke. Alexander den Store opdagede og beskrev bananen på
sit togt til Indien i år 327 før Kristus. En af de bananarter, han opdagede, fik
sit latinske navn, Musa sapientes ("de vise mænds frugt"), fordi overleveringen
fortalte, at vise mænd i Indien udelukkende levede af bananer. Arabiske
krigsherrer bragte bananen fra Sydøstasien til Mellemøsten. "Banan" betyder
egentlig "finger" på arabisk. Fra Mellemøsten bredte den sig ned gennem Afrika,
videre til Amerika, og da Columbus opdagede Amerika, fik europæerne også øjnene
op for denne frugt.
Det var ikkke kun de vise mænd i Indien, der levede af bananer. Man kan og
sandeligt har i historien levet udelukkende af bananer, fordi de er en
fuldkommen føde, der er meget tilfredsstillende.
Der findes næsten lige så
mange myter om bananer som der findes bananfluer, hvis de rådner. Bananer feder,
indeholder for meget sukker, for meget fedt, for meget kalium, er giftige og
indeholder parasitter osv., eller tværtimod nogen tilskriver dem næsten
mirakuløse medicinske egenskaber. Ingenting af det er sandt. Bananer er en af de
hundrede tusind frugter, der blev skabt til vores og andre væsners glæde. De er
ikke bedre eller værre end andre frugter. De er dog nogle af de mest populære og
kendte frugter i verden.
De er sandeligt den bedste fastfood i verden og hos mig personligt har de
erstattet brød (eller andre kornprodukter) i de sidste 3 år.
De skal spises
helst når de får "fregner", brune pletter på skallen. Det er et tegn på modenhed
og det bliver også meget let at skrælle dem. Modningsprocessen nedbryder f.eks.
proteiner til simple aminosyrer og stivelse til monosacharider og det gør
frugten lettere til at fordøje.
Bananer bruges tit som hovedingrediens til
smoothies, man kan også lave forskellige bananshakes eller banankager.
Den
eneste ulempe er, at vi ikke kan dyrke dem i vores klima og så bliver vi nødt
til at transportere dem med fly, der forurener naturen. Men der findes så mange
varer i vores verden, der bliver transporteret rundt. Og mange gange kun fordi
det er billigere at producere dem i f.eks. Kina. Så bananskeptikerne skulle også
rette opmærksomhed på computere, tøj og andre varer og studere, hvordan de
bliver fremstillet og transporteret.
Bananelskere kan anerkende problem med
flytransporter, men med køb af økologiske og fair trade varer være med til at
støtte bæredygtig landbrug, god behandling af arbejdere og reduktion af
miljøforurening i den tredje verden. Hvis vi ikke køber den økologiske
produktion, vil producenterne med tiden skifte til den billigere, men
kortsigtede og miljøbelastende konventionelle produktion. Derfor kan man altid
spise sine økobananer med en god samvittighed.
Smertefri fødsel især ved frugt diæt
Citater fra bogen "Smertefri fødsel - især ved frugtdiæt" af Stefan
Vøldan (Dates forlag, København, 1929)
"Med smerte skal du føde dine børn", var Lovens ord til kvinden, fordi
loven var overtrådt.
Mon vi ikke en dag skal erkende, at forbandelsen hæves,
så snart vi vender tilbage til at adlyde Livets love?
"Smerter ved forløsningen er et sygeligt symptom- en fordrejelse af
naturen- som er fremstået af en levevis, der ikke svarer til de betingelser, der
fremmer legemets sundhed. Man kan med vished antage, at en livsførelse, der
garanterer sunde betingelser, vil få disse smerter til at forsvinde."
I året 1841 blev der i England trykt som Manuskript en lille brochure på 22
sider, i hvilken en kemiker gav beretning om et forsøg, han havde foranlediget
sin hustru til at foretage, fordi hun havde gennemgået så smertelige
forløsninger, at man måtte befrygte, hun ikke kunne overstå den
næste.
Resultatet var i den grad gunstigt, at han anså det for sin pligt at
offentliggøre det med angivelse af navn og bopæl tillige med henvisning til
"Damerne, Nr. 27, Charlotte Street, Portland Place, London", hvor alle, som
interesserede sig herfor, kunne få nærmere oplysning, og hvortil man anmodedes
om at afgive beretning om andre resultater efter disse forskrifter.
Nogle
forsøg blev gjort i Boston og omegn med udmærket resultat; da kom opdagelsen af
æther som smertestillende middel og stillede den nye fremgangsmåde så temmelig i
skygge. Men da der navnlig i Ny-England gives folk, som ikke vil betjene sig af
æther, føler vi os foranlediget til at gøre følgende uddrag af brochuren, som nu
er meget sjælden og faktisk ikke til at få.Vi begynder bedst med systemets
grundprincipper, med hvilke eksperimentatoren slutter sin beretning,
nemlig:
" I samme grad som kvinden under svangerskabet lever af sådanne
næringsmidler, som indeholder få eller ingen askebestanddele, vil hun blive fri
for smerter og fare ved forløsningen. Af denne grund vil hun så meget mindre
risikere smerter og fare, jo mere hun lever af modne og navnlig sure frugter, og
jo mindre hun nyder af anden føde, specielt brød og bagværk af hvilken som helst
art."...
Kogning skyld i menneskenes problemer med tænder
Vores kæbe og tænder er blevet mindre gennem tiden. Fremstående kæbe hos
menneskeaber er måske ikke så smukt, men deres tænder er bedre placeret med
større afstand. Vi har mindre tænder, men de er alligevel tæt pakket i små kæber
og tit skæve. I modsætning til andre pattedyr har vores tredje kindtænder, også
kaldet visdomstænder, nogle gange ingen plads i kæben til at vokse op.
"Normen er noget rod! Det er i bund og grund forvredet, ikke i den rigtige
position, så der ofte er brug for tandlæger til at rette op på det," siger
antropologen Peter Lucas fra George Washington University. "Der er ikke plads
nok. Og for det tredje er det sygdomsplaget. Hvis tænder er placeret
uregelmæssigt, at munden ikke kan rense partikler rigtigt, så er der en større
chance for at udvikle tand- og tandkødssygdomme, der er typiske for moderne
mennesker."
Han mener, at situationen skyldes opfindelsen af kogning og andre metoder
til at forberede mad, f.eks. skæring og hakning. Det kan gøre fødevarerne mere
spiselige og nemmere at tygge end det er i deres rå tilstand. Men det har krævet
nogle ofre på menneskenes kæbe.
Behandling af fødevarer, der reducerer størrelsen af partikler, som vi
tager i vores mund, har ført frem til at reducere størrelsen af vore fortænder
og vores kæbe. Der skete også reduktion i vore kindtænder pga. kogning, da føden
ikke var så hård. Men fortænder og kæbe bliver mindre langt hurtigere end
kindtænder, så det fører til manglende plads til kindtænderne.
Faste for krop og sjæl
Faste er en fuldstændig naturlig proces, der altid har været forbundet med
livet på jorden.
Historisk set har mennesker brugt faste ikke kun for at
hjælpe med helbredsproblemer, men også i deres stræben efter spirituel indsigt.
Buddha, Jesus og andre spirituelle ledere fastede i lang tid for at nå deres
spirituelle mål. Hippocrates, Plato, Pythagoras, Paracelsus og mange andre har
anerkendt faste. Paracelsus kaldte faste for det bedste lægemiddel, den indre
læge.
Man har registreret faste med en længde på over 2 måneder. Det er ikke
overraskende, når vi ved, at 1 kg fedt giver 9000 kalorier. Nogle mennesker har
så mange fedtdepoter at de kunne leve uden mad i flere måneder.
At faste betyder at holde sig fra mad, nogle gange også drikke. Hvis man
faster, spiser man ikke noget mad og drikker kun vand, bedst destileret. Der
findes forvrængninger af ordet i form af f.eks. frugtfaste, juicefaste osv., som
i ordets betydning skulle mene afholdenhed fra frugt eller juice. Og i
virkeligheden er juice-, frugt- eller te-faste ikke nogen faste, men restriktive
diæter.
Faste er ikke en kur, for den kurerer ingenting. Faste er heller ikke at
sulte sig, som det tit bliver ligestillet med. Faste er en fysiologisk hvile,
hvor kroppen indretter sig til at ernære sig fra sine egne reserver. Den vil
autolysere sit eget væv for at tilføre alle celler de nødvendige næringsstoffer.
Autolyse er en proces, hvor cellerne bliver fordøjet af deres egne
enzymer.
Autolysen er centralt styret og derfor vil kroppen altid sørge for
først at nedbryde celler eller væv med den mindste værdi, såsom fedtdepoter,
nydannet væv osv. og beskytte de vigtige organer imod nedbrydning. Autolysen er
et meget kendt og velbeskrevet fænomen i naturen og den fungerer lige så godt
hos mennesker, som den gør hos planter og lavere organismer.
Der er en forskel mellem faste og sult. Imens faste begynder med afholdelse
fra mad og slutter, når kroppens reserver er brugt op, begynder sult, når
kroppen har brugt sine resourcer og slutter med døden som følge. Men ligesom
under faste er autolyse en kontroleret proces under sult. De mest vigtige
organer som hjerne og hjerte bliver bevaret så meget som muligt til ugunst for
andre, mindre værdifulde organer eller væv.
Når kroppen indstiller sig på indre ernæring, opstår der mekanismer, der
sørger for effektiv udnyttelse, redistribution og genbrug af næringsstoffer. På
den måde bliver man ikke underernæret eller lider af mangel, som det kan være
tilfælde med nogle restriktive diæter...
Opskrifter
Larses spinatcreme
200 g spinat
1 mango
2 cocktailtomater
1 rødpeber
purløg
efter behag
Kremet gazpacho suppe
8 tomater
1 pose (120g) cashew nødder
agurk, peber og bladselleri i
små terninger
Blend tomater med cashewnødder og tilsæt grøntsager.
Vær kreativ og
prøv også at lave denne suppe med 3 dl appelsinsaft eller 1 stor mango (eller
ananas).
Drys med persille.
Bananer i grøn kokosovs
1 Kokosnød
10 bananer
håndfuld rosiner
1 romaine salat hoved
Blend kokoskød med 5 bananer, salat og rosiner, så det bliver til en grøn
sovs. Skær de resterende 5 bananer i små stykker og hæld dem ned i sovsen.
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet, så skriv en
mail til
nyhedsbrev@rawquest.dk og skriv i emnelinjen
"frameld"